Et varieret boligudbud gør det muligt at imødekomme skiftende behov gennem livet og understøtte et boligmarked, der udvikler sig sammen med samfundet.
Unge og børnefamilier skal have råd til at bo i kommunen, og når vi bliver gamle, skal vi kunne blive boende i kommunen.
De almene boliger er afgørende for at sikre et boligudbud, hvor huslejen er til at betale.
Der bor ca. 58.000 mennesker i kommunen, heraf bor ca. 10.000 i almene boliger.
Almene boliger er kendetegnet ved:
- Kommunen har betalt 8-10% af byggesummen (kaldet “grundkapitalen”).
- Kommunen kan råde over nogle af lejemålene til løsning af boligsociale opgaver. I Lyngby er ca. 11% af anvisningerne kommunale.
- Boligselskabet skal ikke give overskud – der tjenes ikke på huslejen.
- Mindst halvdelen af bestyrelsen i boligselskabet, skal være beboere i ejendommen.
Da almene boliger drives uden profit, betyder det, at kvadratmeterhuslejen i almene familieboliger i gennemsnit er 25% lavere end i private lejeboliger. Forskellen er endnu større omkring de større byer – i København og Aarhus ligger huslejen i almene boliger 50-70% under niveauet for private lejeboliger.
Jeg er selv nabo til lejligheder opført af en virksomhed, hvor lejen er 8.100 kr. ekskl. forbrug for 35 m²! Det er en stor del af enliges disponible indtægt.
Ifølge Danmarks Statistik blev der sidste år færdiggjort 1.128 nye almene boliger – det laveste antal siden 2010. Omvendt blev der opført 10.237 boliger af virksomheder.
Det betyder, at næsten 7 ud af 10 nye boliger opføres af virksomheder som har profit for øje.
Ser man på fordelingen i nybyggeriet de seneste 10 år, udgør ejerboliger 35%, selskabsejede boliger 46%, og almene boliger kun 8%.
Det skal sammenlignes med at ca. 22% af boligerne i kommunen stadig er almene boliger.
Et problem er, at Folketinget har fastsat en maksimal pris for, hvad det må koste at opføre almene boliger, for at holde huslejen nede.
Dette loft er ikke fulgt med de stigende udgifter. Det betyder, at når der budgetteres nye almene boliger i dag, hænger økonomien ikke sammen.
Der er stor rift om de gode byggegrunde, hvor kun selskaber, pensionskasser og udenlandske kapitalfonde kan se en forretning – hvilket får priserne til at stige endnu mere.
Det betyder, at unge familier og borgere uden høje indtægter får sværere ved at bo i byerne, når byggeriet af almene boliger går i stå.
En mulighed, der diskuteres på Christiansborg, er at hæve eller fjerne loftet for anlægsbudgettet. Det vil givetvis øge udbuddet af almene boliger, men “prisen” vil være, at lejerne skal betale mere i husleje – dog stadig mindre end i private lejeboliger.
Mange vil gerne bo i kommunen. Det er en vigtig pointe, at vi ikke løser problemet ved blot at bygge mange nye boliger. Uanset hvor mange boliger vi bygger, vil der stadig være stor efterspørgsel. Jeg mener dog at boligmassen er lidt “skæv”, hvor vi mangler lejeboliger, som kan betales med almindelige indkomster. Man skal også være opmærksom på, at virksomheder der ejer udlejningsejendommene ikke altid beskattes 100% i kommunen, så noget af selskabsskatten betales i en anden kommune/eller udland.
Nye boliger kan opføres ved at udvide eller omdanne eksisterende ejendomme, Private ejendomme kan også omdannes til almene boliger.
Da kommunen skal betale 8-10% af byggesummen, skal kommune have råd til at bygge almene boliger.
Der er stadig områder i kommunen, hvor der er plads til nye ejendomme, men man skal påpasselig med at vores kommune bliver for tæt bebygget.
En del af beboernes husleje går til Landsbyggefonden, som støtter fysiske og sociale indsatser i almene boligområder. I perioden 2021-2023 er der med støtte for Landsbyggefonden renoveret for 612 mio kr. i kommunen. Udover en vedligeholdt boligmasse skaber det omsætning i kommunen.
Lovgrundlag: Social og Boligministeriet lovgiver omkring Almen boliger. “Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.”
Selvbetjeninger – Landsbyggefonden
