Park og vej

Lyngby ligger i et trafikalt knudepunkt og er en handelsby, som tiltrækker mange handlende. Prognosen er flere privatbilerejere, flere el-biler og flere indbyggere i kommunen.

Det er det vigtig , at:

  • at der er plads til alle trafikanter og at vejen er være sikker og fremkommelig.
  • at cyklen prioriteres som et vigtig element i vores trafikpolitik, som også mindsker miljø-påvirkningen.
  • at veje og stier er vedligeholdt
  • at parkeringsforhold og antal ladestandere løbende tilpasses til forholdene.

Kommuens Teknikudvalg udarbejder indemfor området “Park og Vej” forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om mål, planer og politikker”.

Budgettet – se nedenfor – er i 2025 på 104 mio.

Budget Park og Vej Lyngby-T*aarbæk Anders Kjærulff

I Budgetaftale 26-2029 :

Forklaring af de enkelte poster:

Fællesudgifter, vej var 1,6 mio i 23, 21,2 i 24, 32,3 i 25 m 21,2 derefter 27,8 .Hvordan kan de væer så lave i 23 med 1,6mio?

Vinter: Hvorfor blevd et forhøjet til 12,2 i B2025?

Hvormange timer snerydning er der brugt på pr.100 km. – afhæng af vejklasse?
Hvormaneg Kg salt per km vej?
ENtreoprenæaftaler – er de dyre? Sammenlign med anden kommune.
Var der nogle problemer/lykker/

A. Arealdrift

  • Fælles formål – budget til fællesaktiviteter for hele Arealdriftsafdelingen, herunder administration
  • Grøn drift – pleje af grønne arealer og naturområder, varetagelse af fritids- og friluftfaciliteter med driftsopgaver af kystbeskyttelse, oprensning af sejlløb og vedligehold af havne og sluser.
  • Vejdrift – vejvedligeholdelse, renholdelse og akut reparation af offentlige veje, p-pladser og cykelstier mv.
  • Kirkegårde – pleje af kirkegårdenes fællesarealer og kapeller, samt salg af gravsteder.
  • Værksted og pladser – budget til aktiviteter for maskiner, værksted og driftspladser.
  • Vinterdrift – vintertjeneste, glatførebekæmpelse, saltning og snerydning af offentlige veje.

B. Infrastruktur og anlæg

  • Fællesudgifter, vej – budgetposter under byggeri og anlægsafdelingen. Anlægelse af cykelstier.
  • Vejbelysning – budgetpost til vejbelysning

Stigningen i budget 2025 skyldes følgende investeringer som følge af budgetaftale 2025-28:

1,0 mio. kr. til øget biodiversitet ved staudebede og etablering af vejtræer (Grøn drift)

0,5 mio. kr. til sideparkering på Strandvejen i Taarbæk (Vejdrift)

0,5 mio. kr. til Mindre parkeringstiltag ved Lyngby Torv (Vejdrift)

0,5 mio. kr. til Pulje til forskønnelse af i byrum – herunder på Lyngby Torv (Vejdrift)

1,0 mio. kr. til vedligeholdelse af cykelstier (Fællesudgifter, vej)

5,0 mio. kr. til vedligeholdelse af cykelstier, fremrykket fra 2026 til 2025 (Fællesudgifter, vej)

Trafik

Et aktivitetsområde under teknikudvalget er “Trafik”, hvor den vigtigste post er busdriften. Kommunen planlægger buslinjer, som koordineres med nabokommuner, hvorefter lnjerne kommer i udbud.

Det er vigtigt at den kollektive transport er effektiv, dækkende og attraktiv.

Kommuens Teknikudvalg udarbejder indemfor området “Trafik” forslag til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om mål, planer og politikker”.

Budgettet – se nedenfor – er i 2025 på 53 mio.

Budget Trafik Lyngby-Taarbæk Anders Kjærulff

Forklaring af posterne:

  • Parkeringsservice (parkeringskontrol og parkeringslicenser).
  • Vejvedligeholdelse (kabellægning, gravetilladelser og tilsyn.).
  • Busdrift og bestilling af bustrafik hos trafikselskabet Movia herunder flextur.
  • Aktiviteter forbundet med påbud om istandsættelse af private fællesveje uden service
    kontrakt pga. manglende vedligeholdelse.
  • Bådfarten – Fælleskommunalt samarbejde mellem Furesø, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk
    Kommune hvor der drives bådfart på Mølleåen, Furesøen, Lyngby sø m.fl.

Når man simulerer trafikudviklingen (VISSIM-simulering!), så giver det specielt udfordringer i Lyngby centrum. Det skyldes større (bygnings)fortæthed, flere biler, og flere kontorarealer bl.a. ved området syd for stationen. De mest udsatte veje i kommunen er markeret med rød nedenfor.

Sneen fra vejene er ikke ren og kan derfor ikke køres til naturområder eller andre friarealer og bliver derfor kørt ud på Arealdrifts område på Firskovvej, så længe der er plads (se billede herunder).

Privatvejslovens § 83 giver kommunalbestyrelsen ret til at overtage ansvaret for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af private fællesveje, hvis grundejerne ikke overholder deres pligter. Kommunen udfører arbejdet for grundejernes regning og fordeler udgifterne mellem dem. Dette sikrer fremkommelighed, selvom vedligeholdelsen formelt påhviler de tilstødende grundejere.

Op til 200 kg pr. bil

De aktuelle tal for saltforbruget på det danske vejnet må i høj grad vække bekymring hos alle, der ønsker en grønnere fremtid. I løbet af en normal vinter er der cirka 100 udkald, hvor der spredes 55.000 tons salt på statsveje. De kommunale veje saltes 60-80 gange, og her bruges der i snit 245.000 tons i løbet af en vinter.

Dette svarer til, at der spredes 1,1 kg vejsalt pr. kvadratmeter kørebane – eller 150-200 kg pr. personbil.

Økonomisk er der tale om udgifter på 215 mio. kr. på statsvejene og 800 mio. kr. på de kommunale veje. Eller fire mio. kr. pr. udkald, hvor saltsprederne er i aktion.

Hvordan kan der reduceres?

Indsatsen for at reducere og effektivisere brugen af vejsalt blev præsenteret på Træseminar 2013 den 14. november af civilingeniør Michel M. Eram, seniorkonsulent i Vejdirektorate

Brug urea i stedet for salt
Vejsaltens skader på de danske veje, bygninger og den danske bilpark er enorme og løber op i milliarder af kroner hvert år. Det er myndighederne opmærksomme på. Omkring historiske bygninger, og på broer som Storebæltsbroen og i flere lufthavne, anvendes der ikke længere salt, på grund af risikoen for saltskader på murværk og metal. 

Her bruges urea. Urea er oprindeli

Vejdirektoratet gør nu vinterens indsats op. Vejdirektoratet har ansvaret for at holde de statslige veje fri for sne og salte dem. Det har det gjort i stor stil denne vinter. I alt er der brugt 244 timer på snerydning pr. 100 km. Det er tre gange så meget som en gennemsnitlig vinter. I alt har Vejdirektoratet brugt 54.630 tons talt, for at holde de danske veje sikre for bilister. Både udkald til saltning samt mængden af salt er de næststørste, ud over vintersæsonen 2017-2018, i de seneste 10 år. Afdelingsleder hos Vejdirektoratet Tania Udengaard Sørensen forklarer:

Mine trafik-mærkesager

Det er mærkesager for mig:

  • At have en effektiv kollektiv trafik
  • At man udbygger SuperCykelsti-systemet
  • At der på sigt etableres til- og af-kørsel til motorvejen i krydset Lyngby hovedgade og Jægersborg Allé. (Dette overflødiggør også nogle trafiksignaler)

Ovennævnte vil fjerne presset fra de rød-markerede veje og forberede miljø- og klima-belastningen.

Lyngby-Taarbæk Anders Kjærulff Trafik mærkesag

Kommunen ønsker en pæn, ordentlig og sikker by. Det er “Arealdrift” som hver dag rykker ud og slår græsset på kommunens grønne arealer, tømme kommunens skraldespande, lappe huller i vejene og rengøre veje osv.

Et tip om tips: Hvis man ser et hul i vejen, en løs kantsten, en fyldt skraldespand eller et væltet skilt, så kan man sende et tip – via appen ”Tip Lyngby-Taarbæk”.