CV:
- Uddannet inden for økonomi (civiløkonom), historie og datalogi (cand. scient).
- Reserveofficer og har været udsendt, og senest fungeret ved NATO-stab i Stettin (MJ-R).
- Arbejdet som ufaglært, systemudvikler og opbyggede egen softwarevirksomhed.
- Gift, 4 børn.
Jeg drev egen IT-virksomhed i 30 år og solgte den for 6 år siden, og har siden da, brugt næsten fuldtid på mine børn og senere på kommunalpolitik.
Jeg ønsker at bidrage med mine erfaringer og mit engagement i kommunalbestyrelsen, og skabe fornyelse.
Jeg sætter mennesket først og kæmper for en politik med fokus på fakta, løsninger og sund fornuft – ikke tomme symboler og politisk spil.
Nedenstående giver et indtryk af mine holdninger.
Hvis du vælger “Politik” i menulinjen øverst, så gennemgås forskellige temaer.
Vi er forskellige – og for at forskellige livsanskuelser kan sameksistere, er det vigtigt at fremme tolerance og gensidig respekt.
Det handler om at give plads til alle, uanset baggrund, tro og overbevisning – så alle føler sig trygge og anerkendte, og hvor hvert individ har mulighed for at udfolde sit fulde potentiale.
Det er altid “sorte” kræfter, som vil prøve at splitte os i grupperinger og puste til misundelse og strid – dem skal vi kæmpe imod.
Når vi dyrker en fælleskultur, understøtter vi stærke sociale relationer og samhørighedsfølelse. Dette skaber en følelse af tryghed, tillid og forankring, hvor alle borgere føler sig inkluderet og anerkendt.
Når danskerne regnes for nogle af de mest lykkelige i verden, skyldes det i høj grad den tryghed og tillid, der er imellem os. Tilliden er resultatet af vores fælles kultur.
Hvis man er rundet af en fremmed kultur, skal man også kunne favne fælleskulturen – vi har et fælles ansvar for at samfundet lykkedes.
Alle mennesker i samfundet træffer deres egne valg, udtrykker sig og lever deres liv uden unødige begrænsninger fra andre.
Friheden skal forvaltes på en ansvarlig måde, så der ikke opstår konflikter mellem mennesker og grupperinger.
Den samme balance mellem frihed og ansvar gælder også for virksomheder, som skal have gode betingelser for at skabe vækst, og samtidig tage ansvar for deres ansatte, samfundet og miljøet.
Det enkelte menneskes moral og ansvarlighed er grundlaget for, at vi behandler hinanden værdigt og respektfuldt.
Vi skal have decentral styring og frisættelse af kommunens institutioner. Tillid og frihed skaber bedre resultater end detaljerede minutskemaer og kontrol.
Der skal være mangfoldighed og diversitet i kommunens tilbud, så borgerne kan vælge det tilbud der passer bedst.
Vi er forskellige, og én løsning passer sjældent til alle.
Dialog og gennemskuelighed – det handler om mennesker
Et stærkt lokaldemokrati og fællesskab kræver dialog, åbenhed og gennemskuelighed. Kommunen skal ikke opfattes som et “system”, men som en medspiller, der lytter og forstår.
Jeg lægger stor vægt på dialog – mellem borgere, institutioner og forvaltning – men også f.eks. imellem forældre og institutioner – vi er sammen om dette!
Mange oplever at betale en masse skat uden at vide præcis, hvad pengene går til. Det er jo helt afgørende for tilliden til politikerne, at man kan følge prioriteringerne.
Derfor foreslår jeg en hjemmeside, der klart viser hvad pengene går til, og hvor godt vi gør det.
Det vil nok overraske nogen, at mere end hver 3. krone, som borgerne betaler i skat til kommunen, overføres i udligning til andre kommuner. Det vil nok også overraske, hvor meget kommunen betaler til den kollektive trafik – herunder Letbanen – når den kører rundt.
Hjemmesiden skal også vise nøgleindikatorer, så alle borgere for eksempel kan se, hvad en folkeskoleelev koster, hvor meget vi bruger på administration, hvor hurtigt vi besvarer borgerne, og hvordan vi ligger i forhold til nabokommunerne.
Det vil skabe mere forståelse – og mere dialog.
Familien – uanset type/art – er samfundets byggesten, hvor vi skal trives.
Der hviler et stort pres på børnefamilier – skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog: De fleste skilsmisser sker i børnefamilier med to børn under 5 år.
For børnenes skyld – og vores fremtid – skal vi værne om vilkårene for børnefamilier.
Langt de fleste børn trives og oplever kun det, som er almindelig modgang i livet. For disse børn er pædagogik og en god forankring i familie-, skole- og fritidsliv ofte et tilstrækkeligt sikkerhedsnet.
Derfor skal vi sikre gode rammer for børns udfoldelse og have fokus på, at alle børn indgår i gode netværk.
Man må ikke overse den store betydning, som det nære fællesskab kan have for barnets heling og udvikling.
Så det gælder om at “fange” mistrivsel tidligt, så alle skal kunne få hjælp på alle niveauer – også uden at have en diagnose!
Familien/barnet skal kunne få hjælp fra “netværket”: kommune, skole, frivillige, kirke og foreninger.
Der har været en tendens til, at man først kunne få rigtig hjælp, når man fik en diagnose – det er en af årsagerne til, at psykiatrien er presset – og at vi måske ikke tilstrækkeligt kan støtte de børn, som er værst udsatte.
Det er en stor ulykke for både barnet og samfundet, hvis vi ikke opdager mistrivsel og hjælper familier/børn og unge tidlig og tilstrækkeligt.
Vi har alle et ansvar – i hver eneste kontakt med børn og unge at trække i den rigtige retning.
Jeg har drevet virksomhed i 30 år og har stor erfaring med drift og økonomi – kommunens effektivitet og økonomi har min bevågenhed.
Det er en selvfølge, at kommunens service og drift skal være effektiv og tilpas dimensioneret.
Nogle fokuserer på sygefraværet hos kommunens ansatte, som i 2023 var på 14,6 sygedage pr. år. Det placerer os midt iblandt landets kommuner. Den kommune med det højeste sygefravær har 20,4 dage om året, mens den med det laveste har 11,8 dage. I det private erhvervsliv ligger tallet på 8,2 dage om året.
Sygefraværet bør have fokus, hvor målet er at skabe gode arbejdsmiljøer og rekruttere ansatte, der passer ind. Kommunens ansatte skal have gode vilkår, og vi skal alle – politikere, ansatte og borgere – have en værdig og respektfuld omgang med hinanden.
Et godt arbejdsmiljø er ydermere en forudsætning for effektiv drift og for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Der er mange steder, hvor anvendelsen af teknologi – IT, robotter og AI – kan give forbedringer. Vi er nabo til DTU, som er blandt de 150 bedste tekniske universiteter i verden – vi burde kunne udbygge partnerskabet og drage gensidig gavn af udviklingen. Vi skal skubbe mere på i den retning – vi har ikke råd til at lade være!
I den nyeste aftale mellem KL og regeringen er det besluttet, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal indgå i regionale it-driftsenheder – bl.a. for at styrke cybersikkerheden og for at kunne tiltrække specialister. IT-projekter som disse – og digitalisering generelt – er med min baggrund i IT-verden, noget jeg kan tilføre byrådet erfaring med.
Udvikling af vores kommune skal ske med respekt for natur, historie og traditioner.
Vi skal ikke ende som en forstad uden identitet.
Lyngby-Taarbæk er noget særligt – med en unik historie, storslået natur og en levende bymidte, som vi skal værne om Jeg mener derfor, vi bør have en overordnet dialog om, hvordan kommunen skal se ud om 30–40 år. Det ansvar skylder vi kommende generationer.
Særligt i disse år skal vi have fokus på bymidten, hvor detailhandlen er under stigende pres. Vi skal sikre, at bymidten fortsat er et sted, mennesker søger hen – vi skal have en levende bymidte.
Vi skal stoppe “urbaniseringen” og have flere grønne åndehuller, og byrum med plads til fællesskab og aktiviteter – og en arkitektur, der bygger videre på det historiske og æstetiske særpræg:
Det skal være en oplevelse at bevæge sig rundt i vores by.