Realdania har udgivet rapporten “Vores Livskvalitet”, hvor 122.000 danskere er blevet adspurgt omkring deres livskvalitet.

Lyngby-Taarbæk scorer 7,56, hvor 10,0 er den højeste mulige score. Gennemsnittet i Danmark er 7,51.

Hvad betyder det egentlig, at vi har 0,13 point lavere livskvalitet i Lyngby-Taarbæk end i Gentofte – eller at vi ligger på plads 23 ud af 34 hovedstadskommuner?

Det interessante i rapporten er ikke de små forskelle, som ofte ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Det virkelig interessante er, at rapporten afdækker nogle faktorer, som ser ud til at have indflydelse på den oplevede livskvalitet.

Ved at klikke på nedenstående knap kan du besvare nogle spørgsmål – samtidig med, at du præsenteres for nogle af rapportens konklusioner.

Du kan få taget “temperaturen” på din livskvalitet og måske få sat nogle tanker i gang.

Nogle uddrag fra undersøgelsen:.

Danmark er med sin velfærd og kultur et godt udgangspunkt for god livskvalitet – og Danmark scorer altid internationalt højdt i diverse test. Samtidig oplever mange danskere stress, depression og ensomhed, og de unges trivselskrise fylder både i medierne og på den politiske dagsorden. Årsgan er at et stort flertal trives. Kun 10% angiver 0-4 på skala hvor lykkelige de er.

Der er dog også mange indvandrere og efterkommere bosat i Danmark, der oplever en noget lavere livskvalitet end etniske
danskere i gennemsnit. Men til gengæld ligger den typisk højere end i det land, de forlod. Den befolkningsgruppe bosat i Danmark, der har den højeste livskvalitet, er ikke etniske danskere, men fra Filippinerne, de har en gennemsnitlig oplevet livskvalitet på 8,12.

Afsnit fra undersøgelsen: Et amerikansk studie fra 2020 fandt en tydelig positiv sammenhæng mellem gør-det-selv-arbejde og livskvalitet. Forklaringen er ifølge studiet, at gør-det-selv arbejde kan give os en positiv fornemmelse af fordybelse eller flow, hvor vi glemmer tid og sted i arbejdet. Det er en følelse, der også kan opstå ved andre hobbybaserede aktiviteter som at bage brød, spille musik, dyrke sport, havearbejde eller andre ting, der ikke handler om håndværk. Det er selve fordybelsen, der giver gevinsten. Det handler således både om stoltheden ved at se resultatet af ens eget arbejde og om at spare penge, men også om selve processen, der ofte kræver ro og fokus og trækker på andre kompetencer end dem, man anvender i arbejdet.

I vores søgen efter det gode liv rundt i det store hus bør vi dog være opmærksomme på den hedonistiske trædemølle.
Nogle af os har måske oplevet at flytte fra en etværelses til en treværelses lejlighed. ”Sikke en masse plads,” tænkte vi i begyndelsen, men snart begyndte vi måske at tænke: ”Hvor ville det være rart med lidt ekstra plads”. Den hedonistiske trædemølle som begreb blev introduceret i 1971 af to amerikanske professorer i psykologi, Philip Brick man og Donald Campbell, og handler om, at vi som mennesker hele tiden løfter barren for, hvad vi synes, er tilfredsstillende.

Der er forskellige studier, der viser, at når vi står over for mange valgmuligheder, kan det både være sværere for os at træffe et valg, og vi bliver også mindre tilfredse med det valg, vi traf.

I den tidlige fase af et lands økonomiske udvikling fra et landbrugs- til et industrisamfund vil byen tilbyde højere livskvalitet gennem flere jobmuligheder, bedre løn, en mere udbygget infrastruktur, uddannelsestilbud og nem adgang til teknologi.

Det beskriver det tidspunkt, hvor byernes størrelse kan tippe, altså hvor ulemperne overstiger fordelene. Et sådant punkt, hvor livskvaliteten på landet overhaler byen, kan ske, hvis den økonomiske udvikling udbredes uden for byerne, og den transportmæssige og digitale infrastruktur forbedres på lande

Terapihaven Nacadia i Hørsholm har udviklet et haveanlæg, der understøtter behandling af stressramte. Ifølge Bente Klarlund Pedersen handler det om, at ”både fysisk aktivitet og lys stimulerer hjernens indhold af serotonin. Der med opnår man en antidepressiv effekt, som er af samme type som den, man tilstræber med antidepressiv medicin. Man får mere sol, og det betyder mere D-vitamin, der ud over at be
skytte muskler og knogler også er godt for humøret.”

Nærhedsprincippet: Hvorfor bliver vi venner med nogle personer og ikke andre?
Måske holder vi med det samme fodboldhold, deler en interesse for fotokunst eller vietnamesisk madlavning? Måske handler det blot om geografisk afstand, og hvem vi er tæt på?
Der er i hvert fald studier, der peger på det sidste. Det har givet navn til the proximity principle, eller på dansk: nærhedsprincippet.

Med nærhedsprincippet menes, at vi er mere tilbøjelige til at blive venner med folk, vi bor geografisk tæt på, end folk, vi deler interesser og værdier med. Og hvem er tættere på os end vores naboer? Der er indlysende fordele ved at være gode venner med sine naboer. Man bruger ikke tid på at transportere sig et sted hen for at mødes, der skal ikke bestilles en taxa, hvis man har fået vin til maden hos naboen, og man ses helt automatisk blot ved at have sin daglige gang ind og ud ad havelågen eller på trapperne i opgangen

Psykologen Gillian M. Sandstrom fra University of Cambridge har forsket i menneskers relationer til fremmede i lokalområdet og koblingen til vores oplevede livskvalitet. Hun har lavet forskellige empiriske forsøg med fokus på de lette hverdagsrelationer og konkluderer, at de både stimulerer vores livskvalitet positivt og øger følelsen af at høre til.

I artiklen Talking to Strangers tager Sandstrom fat i det fænomen, at mange mennesker finder det akavet eller er bange for at tale med fremmede i nabolaget. Nogle menneskergemmer sig bag hovedtelefoner eller nærstuderer telefonen i det offentlige rum, mens andre simpelthen vælger at overseandre mennesker i deres nærhed. Hendes forskning viser, at vi overvurderer risikoen for en dårlig oplevelse ved at tale med fremmede og massivt undervurderer gevinsten ved de lette relationer.

Arthur Brooks, der er født i 1964, er en anerkendt figur inden for verdensøkonomien og en kendt socialforsker med ni succesfulde bøger bag sig. Han er også professor i ledelse ved Harvard Kennedy School og underviser på Harvard Business School.

Den evige jagt på lykke: Arthur Brooks, amerikansk forsker, fremhæver, at man skal undgå at forsøge at være den person, man var for 20 år siden. Det mest hensigtsmæssige er at rette blikket mod fremtiden og stoppe med at hænge fast i fortiden. Han understreger også vigtigheden af ikke konstant at tilføje ting til livet

“I begyndelsen ønsker du altid mere. Sandheden er, at tilfredshed i livet ikke handler om at have flere ting, men om at ønske færre,” forklarer Brooks ifølge mediet La Vanguardia.

Brooks sammenligner mennesker med naturen for at illustrere sin pointe om, at man først bliver lykkelig, når man stopper med at ønske sig mere.

“Vi er som træer, og mennesker med stor succes har en tendens til at fremhæve deres blade, men det er nødvendigt at pleje rødderne,” siger han.

Han påpeger, at det er vigtigt at holde rødderne forbundet, og at nøglen ligger i at pleje sine relationer.

“Hvis du til sidst ikke har professionel succes, er det eneste, der bliver tilbage, dine relationer,” understreger han.

Til sidst opfordrer Brooks til at prioritere at give og modtage kærlighed i livet. Vi ved ikke, hvornår vores historie slutter, og når det tidspunkt kommer, vil kærlighed være det eneste, vi har tilbage.

“Til sidst, på din livs sidste dag, er kærlighed det eneste, du har tilbage. Hvis du ikke har kærlighed, har du ingenting,” slutter han.