Af alle grunde til at gå ind i politik er Anders Kjærulffs måske den mest jordnære: Han vil være med til at sikre, at vi ikke glemmer det, vi kommer fra. Traditionerne. Fællesskaberne. Og værdierne, der holder os sammen.

– Politik skal være styret af værdier – ikke ideologi. Jeg går ind i lokalpolitik, bl.a. fordi jeg tror, vi har brug for at genskabe noget af det nære. I vores travle hverdag bombarderes vi dagligt med globale katastrofer, her er det bedste modsvar at dyrke det nære, siger han.

Vejen til politik

Anders Kjærulff har ikke den klassiske politikerbaggrund. Han har uddannelser inden for økonomi, datalogi og historie og solgte sin IT-virksomhed for seks år siden.
– Man siger, at lediggang er roden til alt ondt, men efter salget af min virksomhed har jeg haft tid til at fordybe mig i de nære ting. Jeg fandt nogle værdier, jeg egentlig havde forsømt, og har bl.a. genoplivet min passion for historie og formidling. I den sammenhæng arbejder jeg lejlighedsvis som turistguide ved Roskilde Domkirke og Kronborg Slot.

– Jeg er blevet bekræftet i, at man skal ”investere” mest muligt i børns vilkår og videregive værdier til de næste generationer. Det er et godt bud på meningen med livet!

– Derfor har det også været naturligt at gå ind i politik, hvor mit mål er at sikre gode vilkår for alle og føre en politik baseret på værdier og det nære. Udviklingen i det geopolitiske landskab har blot styrket min drivkraft – det er endnu mere åbenlyst, at vi skal værne om vores værdier. Der er brug for konservativ politik.

Lokalpolitik er ikke fri leg

Anders har, med en alder på 59 år og en lang erhvervskarriere bag sig, en erfaring, der kan gavne kommunen.

– Kommunen er en kompleks virksomhed med store budgetter. Jeg mener, at min baggrund og erfaring er en fordel, når vi skal drive kommunen. Jeg har heller ikke et fuldtidsjob, jeg skal passe ved siden af byrådsarbejdet, så jeg har tiden til at varetage det krævende tillidshverv.

– Da jeg fik muligheden for at stille op, sprang jeg til med det samme. Jeg var meget beæret over muligheden, siger Anders.

Han anerkender også, at lokalpolitik ikke er fri leg:
– Vi har ikke ubegrænsede ressourcer, så politik handler om prioritering – hvor målet ikke kun er størst mulig lykke for flest mulige, men også at vi er ordentlige og anstændige over for hinanden og naturen.

Et politisk kald fra det nære liv – børnefamilien under pres

Anders er gift og bor med sine to børn i Lyngby, hvor størstedelen af tiden nu bruges på familielivet.

– Jeg har også to børn fra et tidligere forhold, så jeg kender omkostningerne ved familier, der opløses. Når børn er 0-5 år og har allermest brug for deres forældre, er de fleste forældre i en livsfase, hvor de har allermest travlt. Når man oveni det bombarderes med en perfekthedskultur omkring mad, skærmtid, tøj osv., kan presset på familien være ubærligt.

– Det forklarer også, hvorfor de fleste skilsmisser sker blandt børnefamilier med to børn under fem år. Jeg mener, vi skal gøre det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen – både med fleksibilitet og økonomisk lettelse.

– Familier og børn, som ikke lykkes i livet, medfører store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Når jeg læser Trivselskommissionens rapport fra februar, ser jeg, at mange af deres anbefalinger bygger på gode gamle vaner: Børn og unge skal engageres mere i fritidsarbejde, idræt og fællesskaber i øvrigt.

– Det betyder, at alle – kommunen, erhvervsliv, skole, frivillige, foreninger og kirke – har en vigtig rolle i at sikre trivsel. Målet er at ”fange” flere i vores fællesskaber og undgå, at for mange ender i psykiatrien.

Jeg valgte at bosætte mig i Lyngby, fordi byen har sin egen identitet og ikke blot er en sammensmeltning med København. Hovedstaden ligger kun 10 km fra os, så vi behøver heller ikke stræbe efter at være en storby – lad København om det!

Anders Kjærulff

“Make Lyngby small again”

Et tema, Anders leger med i sin kampagne, er “Make Lyngby small again.” Ikke i betydningen “bagstræberisk”, men som en opfordring til at genskabe nærhed, tryghed og sammenhold – det, man kender fra landsbyen.

– Vi udsættes for nogle samfundstendenser, som er grobund for mistrivsel: individualisme, tempo og digitaliserede liv. Jeg tror, trivsel vokser ud af de nære fællesskaber og de fysiske rammer. Problemet med byer er, at man lettere ”forsvinder” i mængden og kan falde uden for fællesskaberne.

– Jeg valgte at bosætte mig i Lyngby, fordi byen har sin egen identitet og ikke blot er en sammensmeltning med København. Hovedstaden ligger kun 10 km fra os, så vi behøver heller ikke stræbe efter at være en storby – lad København om det!

Plads til ro og fordybelse

Anders Kjærulff foreslår blandt andet at tænke nyt i byplanlægning og boligformer – skabe fællesskaber og sikre, at udvikling ikke bare bliver højere huse og flere parkeringspladser.

Tendensen med højere tempo i samfundet skal modvirkes med områder, hvor der er plads til ro og fordybelse.

– I vores kontakt med hinanden bør vi måske gøre os lidt mere umage med at tage os tid og være nærværende. Et fællesskab drejer sig f.eks. også om at holde øje med, om der er nogen i dit nabolag, som har brug for hjælp. En vigtig pointe er, at digitaliseringen af vores liv fortsætter, så om få år vil mange måske kun have digitale fællesskaber. Så vi skal i gang nu.

Traditioner og fællesskab

For Anders handler konservatisme ikke om at skrue tiden tilbage, men om at bygge videre på det, vi har fået givet.

– Traditioner er den overlevering af ritualer og værdier, der sker mellem generationer. Når man siger til sit barn: "Husk at sige tak for mad", så viderefører man også en tradition, hvor man ønsker, at barnet skal udtrykke taknemmelighed.

Anders Kjærulff er præstesøn og vokset op i Sønderjylland, hvor taknemmelighed og sparsommelighed fyldte meget.
– Vi bad bordbøn, før vi spiste, idet mad blev betragtet som gaver, man ikke skulle tage for givet. Man spiste selvfølgelig også altid op! Vores forfædre vidste ikke med sikkerhed, om der ville være mad til vinteren, så der var en reel taknemmelighed for maden. Disse værdier er jo stadig aktuelle – at man skal være taknemmelig og undgå spild af de ressourcer.

– Vi er formet af vores slægts historie. Og vores fællesskab – vores samfund – er bygget op af de traditioner og de værdier, vi vælger at holde fast i. Det er også det, som konservativ politik handler om.

Frihed kan ikke tages for givet

Anders slutter af med at tale om 4. maj: Traditionen med at sætte lys i vinduet og fejre tyskernes kapitulation i 1945 giver ikke mening for alle.
– I disse år er det tydeligt, at frihed – selv i Europa – ikke kan tages for givet. Derfor er dagen en god mulighed for at demonstrere sammenhold og takke for vores frihed.

Når man går i fakkeloptoget fra Sorgenfri Slot eller synger foran Rådhuset, vil verdens trusler i det øjeblik synes ligegyldige. Det er netop dét, traditioner og fællesskaber kan i vores travle liv!

***