Tirsdag den 24. marts afholder vi det 73. landsvalg. 52% af valgene er blevet afholdt på tirsdage, men kun to tidligere valg er blevet afholdt i marts: 1943 og 1998.
Grundloven sætter rammerne for vores demokrati. Maleriet ovenfor, “Den Grundlovgivende Rigsforsamling”, malet af Constantin Hansen, viser forsamlingen, der i 1848 skulle i gang med at udarbejde et udkast til Grundloven.
De orange linjer i billedet mødes i det vigtige ”forsvindingspunkt” lige over Grundtvigs hoved.
Ud over teologen N.F.S. Grundtvig ses ved “2)” teologen Christian Flor, som vi kommer til om lidt.
Valget til Rigsforsamlingen var det første valg til en national forsamling og foregik den 5. oktober 1848, hvor man valgte en repræsentant fra 114 enkeltmandskredse, suppleret med 38 kongevalgte medlemmer. Kun “uberygtede” mænd over 30 år med selvstændig husstand kunne opføres på en valgliste – det betød, at kun ca. 15% af befolkningen kunne stemme.
På valgdagen mødte man op og hørte en tale fra kandidaterne, hvorefter man ved håndsoprækning afgjorde valget i kredsen.
I Lyngby stod valget den 5. oktober mellem kaptajn Simon Beutner og Henrik Leonhard Danchell. Sidstnævnte ejede på det tidspunkt papirfabrikkerne Ørholm og Nymølle, og vandt med 142 stemmer mod kaptajnens 126 stemmer.
Men dramaet udeblev heller ikke her, da valget blev erklæret ugyldigt. Ved omvalget den 14. november blev lektor og teolog Christian Flor i stedet valgt. På billedet til højre ser vi således den første folkevalgte fra Lyngby.
Han boede ikke i Lyngby, men var en kendt debattør og kæmpede for danskheden i hertugdømmerne (Sønderjylland).
Han havde i 1844 oprettet verdens første højskole i Rødding. Flor var en støtte af Grundtvigs idéer og er derfor naturligt placeret sammen med Grundtvig på maleriet ovenfor.
Flor fik ringe indflydelse på arbejdet i Rigsforsamlingen og helligede sig i højere grad arbejdet med folkeoplysning og højskolen.
Ulempen ved et valgsystem med enkeltmandskredse er, at stemmerne, der går til de tabende kandidater, er tabt – den vindende kandidat vinder hele kredsen. Derfor kan der opstå situationer, hvor det parlamentariske flertal ikke afspejler flertallet i befolkningen.
Det danske valgsystem er siden blevet ændret, så man bruger kreds- og tillægsmandater. Kredsmandater skal sikre, at kandidaterne har et vist lokalt tilhørsforhold, mens tillægsmandater sikrer, at partierne får det antal mandater, der svarer til den procentandel af stemmerne, partiet har fået på landsplan, så ingen stemmer går til spilde.
I Danmark vælges der 175 personer til Folketinget. Heraf vælges 135 som kredsmandater og 40 som tillægsmandater. Hvert femte år – senest i 2025 – laver man et regnestykke, så hver landsdel og storkreds tildeles mandater i forhold til antal indbyggere og kredsens areal (!).
Regnestykket skal sikre, at mandatfordelingen afspejler befolkningsudviklingen i landsdelene, og at man politisk ønsker at sikre de tyndt befolkede egne en rimelig repræsentation.
Regnestykket starter med, at Bornholm på forhånd tilskrives 2 kredsmandater.
Derefter fordeles de resterende 133 kredsmandater på hver landsdel afhængigt af indbyggertal og areal.
Vores landsdel, “Hovedstaden ekskl. Bornholm”, med sine 1.930.793 indbyggere og et areal på 2.564 km², ender med at give os 28,93% af landets 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater – dvs. 38 kredsmandater og 12 tillægsmandater.
Vores landsdel er opdelt i fire storkredse, hvor vi hører til Københavns Omegns Storkreds, som igen er sammensat af 8 opstillingskredse: Lyngby, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre, Rødovre og Taastrup.
Vores storkreds, med sine 582.097 indbyggere og 342 km², giver ret til 30% af landsdelens 38 kredsmandater, dvs. 11 kredsmandater. De 12 tillægsmandater, der skal vælges fra vores landsdel, fordeles først, når valget er ovre.
Det sker for at sikre, at mandaterne fordeles i forhold til stemmetal i de enkelte storkredse.
De valgte kandidater er ikke på samme måde knyttet til deres vælgere, som da man havde enkeltmandskredse. Det er forstærket af, at der ikke er krav om, at man bor i den kreds, man stiller op i. Det er ikke unormalt, at landskendte personligheder bliver anvendt til at trække stemmer i kredse, de ikke selv bor i, eller at etablerede politikere får tildelt en “sikker kreds” langt fra deres bopæl.
Ved folketingsvalget i 2022 blev Sigurd Agersnap (SF) og Steffen Larsen (LA) – begge bosiddende i kommunen – valgt til Folketinget.
Stinus Lindgreen (R), også fra kommunen, fik senere Sofie Carsten Nielsens mandat.
Lyngby-kredsen udgør kun 0,93% af alle stemmeberettigede i Danmark. Statistisk set burde vi derfor kun være repræsenteret med 1,7 mandater fra kredsen (0,93% × 175 folketingsmedlemmer), men vi endte med 3 mandater, som endda var bosiddende i kommunen – vi bokser over vores vægtklasse!
I år er der 3 kandidater bosiddende i kommunen: Magnus von Dreiager (C), Stinus Lindgreen (R) og Niels Haxthausen (SF).
Nu handler folketingsvalg i høj grad om landspolitik, så for mange betyder det mindre, om kandidaten er bosiddende lokalt.
Men hvis man prioriterer det højt at få valgt en kandidat, som bor i Lyngby-Taarbæk, er udfordringen, at vi konkurrerer med de øvrige 7 opstillingskredse om de 11 kredsmandater og landsdelens 12 tillægsmandater.
Rent statistisk gælder det om:
a) Stem!
Vi er desværre en mindre kreds med 39.749 stemmeberettigede ved sidste valg, hvor kun Hvidovre var mindre med 36.088. Størst var Taastrup med 51.749 stemmeberettigede.
Det er vores fordel, at stemmeprocenten i Lyngby er høj – 87,65% ved sidste valg – kun overgået i storkredsen af Gentofte med 89,6%.
Det betød, at selv om vi kun har 10,7% af de stemmeberettigede i storkredsen, har vi 11,4% af de afgivne stemmer.
Så brug din stemme!
b) Stem personligt!
Antallet af personlige stemmer afgør – på nær for partier med partiliste – hvilken kandidat der kommer i Folketinget. 41% af stemmerne ved sidste valg i Lyngby var personlige – det er den højeste andel i vores storkreds. Så fortsæt med at stemme personligt!
c) Stem ikke på et parti, der er meget stærkt i andre opstillingskredse
Hvis et givent parti står meget stærkt i andre kredse, vil kandidaterne derfra typisk få et højt antal personlige stemmer.
Det gør det sværere for en partikollega fra Lyngby at konkurrere på personlige stemmer.
Godt valg!
Hvis man vil se en deltajeret gennemgang af vores valgsystem, samt hvordan mandaterne blev fordelt ved sidste valg, så klik her.
PS: Vi så ovenfor, at tyndt befolkede områder – og Bornholm – er overrepræsenteret i Folketinget. Men det er ikke så galt. Hvis arealet blev taget ud af regnestykket, ville vores landsdel kun få to flere mandater – heraf 1 mere i vores storkreds.
Kilder:
Det danske valgsystem: Valg til Folketinget
Lyngby og grundloven – vi havde en finger med i spillet! – Anders Kjærulff
