Valgsystemet – et stort regnestykke!

Danmark er inddelt i tre landsdele: “Hovedstaden”, “Sjælland-Syddanmark” og “Midtjylland-Nordjylland”, som er underopdelt i 10 storkredse, som igen er opdelt i i alt 92 opstillingskredse.

Lyngby-Taarbæk Kommune er sammenfaldende med opstillingskredsen Lyngby og er en af 8 opstillingskredse under Københavns Omegns Storkreds, som igen hører under landsdelen Hovedstaden.

Figuren nedenfor viser hierarkiet. Nederst har vi de 10 afstemningssteder. Eksempelvis blev der optalt 4.437 stemmer på Engelsborg, hvilket udgjorde 13 % af alle Lyngby-kredsens stemmer. I alt var der 34.371 stemmer i Lyngby-kredsen, som udgjorde 11 % af hele storkredsens stemmer osv.

Kandidaterne kan kun stille op i én storkreds, og man kan kun stemme på kandidater i sin egen storkreds.

Partierne har deres egne interne regler for, hvordan man bliver kandidat. Du kan stille op uden for partierne, det kræver, at man indsamler underskrifter fra mindst 150 vælgere i din opstillingskreds.

Kandidaterne kan være nævnt i forskellig rækkefølge på stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse, da partierne selv bestemmer rækkefølgen i hver opstillingskreds.

Nogle bruger alfabetisk rækkefølge, andre har en prioriteret liste, og endelig vælger nogle at have forskellig rækkefølge i hver opstillingskreds, så man kan fremhæve lokale spidskandidater.

Der er to hovedformer for opstilling af kandidater – kredsvis eller sideordnet opstilling. Forskellen vil blive forklaret senere.

Nedenfor antal kandidater opstillet i vores storkreds 2026:

Parti	Kandidater	Andel af kvinder%	Bosiddende udenfor  storkredsen
A Social. dem.	8	50%	2
B Radikale	11	27%	1
C Konservative	8	63%	2
F SF	8	38%	1
H Borgernes parti	6	0%	1
I LA	8	50%	1
M Moderaterne	7	43%	1
O Dansk Folkeparti	7	29%	3
V Venstre	7	43%	4
Æ Danmarks Demokraterne	3	67%
Ø Enhedslisten	8	38%	2
Å Alternativet	6	17%	1
I alt	87	38%

I Danmark vælges der 175 personer til Folketinget. Heraf vælges 135 som kredsmandater og 40 som tillægsmandater. Hvert femte år – sidste gang i 2025 -laver man et regnestykke, så hver landsdel og storkreds tildeles mandater i forhold til antal indbyggere og arealet af kredsen.

Regnestykket skal sikre, at mandatfordelingen afspejler befolkningsudviklingen, og at man fra politisk hånd ønsker at sikre de tyndt befolkede egne i Danmark en rimelig repræsentation.

Regnestykket starter med, at Bornholm på forhånd tilskrives 2 kredsmandater. I forhold til indbyggertal og areal ville Bornholm ellers kun få 1 mandat.

Derefter fordeles de resterende 133 kredsmandater til hver landsdel afhængigt af indbyggertal og areal.

Man udregner en faktor for hver landsdel. For eksempel var folketallet i landsdelen Hovedstaden ex. Bornholm 1.930.793, heraf var 1.293.202 stemmeberettigede, og arealet 2.564 km². Sidstnævnte ganges med 20 = 51.280. Summen af disse tre tal er 3.193.624.

Denne sum udgør 28,93 % af 11.039.213, som er summen af faktorerne for hele landet.

Det betyder, at Hovedstaden ex. Bornholm får tildelt 28,93 % – eller 38 kredsmandater – af de 133 kredsmandater.

Hovedstaden manglede meget lidt i at kunne have fået et mandat mere – 1.000 flere stemmeberettigede indbyggere eller et 10 × 10 km større areal ville have givet et mandat mere.

Skemaet nedenfor viser hvordan de 135 kredsmandater er blevet fordelt på landsdele. Nu fordeles efter samme princip de 40 tillægsmandater, så Hovedstaden ex. Bornholm får 28,93 % – eller 12 tillægsmandater – af de i alt 40 tillægsmandater.

Tabellen nedenfor viser de fordelte mandater pr. landsdel – vores landsdel “Hovedstaden ekskl. Bornholm” får f.eks. tildelt 38 kredsmandater og 12 tillægsmandater.

	1)Folketal januar 25	2) Vælgertal november 22	3)Areal x 20 (km2)	Faktor sum 1)-3)	Andel af kandidater	Kreds-mandater	Tillægs-mandater
Bornholm	39.056	30.825	11.770	81.651		2
Hele landet ex. Bornholm	5.953.678	4.238.223	847.312	11.039.213	100,00%	133	40
Hovedstaden ex. Bornholm	1.930.793	1.293.202	51.280	3.193.624	28,93%	38	12
Sjælland-Syddanmark	2.095.374	1.539.892	389.866	4.025.132	36,46%	49	14
Midt- og Nordjylland	1.966.567	1.435.954	417.936	3.820.457	34,61%	46	14

Nu bruger man den samme regnemetode til at fordele landsdelens mandater ud på de underliggende storkredse.

Nedenfor ses Københavns Omegns Storkreds (grøn), hvor summen af folketallet, vælgertallet og 20 × arealet er 960.028.
Det udgør 30,06 % af faktoren for hele landsdelen Hovedstaden ekskl. Bornholm.
Dermed får Københavns Omegns Storkreds 30,06 % af de 38 mandater, som Hovedstaden ekskl. Bornholm har fået – dvs. 11 kredsmandater.

Kolonne	1	2	3	4	5	6	7
	Folketal januar 25	Vælgertal november 22	Areal x 20 (km2)	Faktor Sum 1-3	Andel af kandidater	Kreds-mandater	Ex. areal
Hele landet	5.992.734	4.269.048	859.082	11.120.864	100,00%	135
Hovedstaden	1.930.793	1.293.202	51.280	3.275.275		40	42
Hovedstaden ex. Bornholm	1.891.737	1.262.377	39.510	3.193.624		38	41
Københavns Storkreds	831.423	549.748	3.680	1.384.851	43,36%	17	18
Københavns Omegns Storkreds	582.097	371.085	6.846	960.028	30,06%	11	12
Nordsjællands Storkreds	478.217	341.544	28.984	848.745	26,58%	10	11
Bornholms Storkreds	39.056	30.825	11.770	81.651		2	1
Sjælland-Syddanmark	2.095.374	1.539.892	389.866	4.025.132		49	48
Sjællands Storkreds	854.902	634.513	144.540	1.633.955	40,59%	20	20
Fyns Storkreds	507.349	378.832	69.626	955.807	23,75%	12	12
Sydjyllands Storkreds	733.123	526.547	175.700	1.435.370	35,66%	17	16
Midtjylland-Nordjylland	1.966.567	1.435.954	417.936	3.820.457		46	45
Østjyllands Storkreds	843.449	602.870	99.846	1.546.165	40,47%	19	19
Vestjyllands Storkreds	530.350	385.528	160.406	1.076.284	28,17%	13	12
Nordjyllands Storkreds	592.768	447.556	157.684	1.198.008	31,36%	14	14

Så nu ved vi, at vi i storkredsen – hvor Lyngby er sammen med Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre og Taastrup – skal deles om i alt 11 kredsmandater.

Når valget er overstået skal alle storkredse i landsdelen Hovedstaden så yderligere deles om 12 tillægsmandater.

I sidste kolonne i tabellen ovenfor vises, hvor mange mandater der ville blive fordelt, hvis man udelod arealet af regnestykket. Det ville give 2 ekstra mandater til Hovedstaden, idet de to andre landsdele skulle afgive et mandat. Det er dog ikke den store forskel.

I forhold til sidste folketingsvalg er ét mandat gået fra landsdelen Sjælland-Syddanmark til Hovedstaden.

Nordjyllands Storkreds får ét kredsmandat mindre, som i stedet tilgår Østjyllands Storkreds.

Disse forskydninger afspejler de demografiske bevægelser i Danmark, hvor en stigende andel af befolkningen omkring hovedstadsområdet og i Østjylland (Aarhus-området) betyder, at disse områder får en større repræsentation i Folketinget.

Efter valget optælles partiernes stemmer i hver storkreds. Her er resultatet fra Folketingsvalget 2022 for vores storkreds:

Stemmer	A	B	C	F	I	M	O	V	Æ	Ø	I alt
I alt	83.264	15.266	21.778	28.681	24.172	32.402	11.026	30.791	11.357	16.188	301.205
Gentofte	5.717	3.026	6.546	2.747	6.449	6.462	906	7.526	747	1.809	44.907
Lyngby	6.551	2.655	3.560	3.641	3.575	4.650	743	4.390	619	1.582	34.371
Gladsaxe	10.387	2.418	1.805	4.372	2.745	4.079	1.205	3.570	1.171	2.587	37.566
Rødovre	12.830	1.546	1.945	3.851	2.431	3.742	1.550	3.102	1.624	2.423	38.460
Hvidovre	9.335	1.231	1.328	3.281	1.762	2.806	1.358	2.330	1.331	1.590	28.904
Brøndby	11.908	1.258	1.921	2.934	2.097	3.192	1.747	2.899	1.953	1.898	35.960
Taastrup	12.372	1.648	2.784	4.092	2.368	3.409	1.704	3.089	2.030	2.441	40.120
Ballerup	14.164	1.484	1.889	3.763	2.745	4.062	1.813	3.885	1.882	1.858	40.917

Der blev i alt afgivet 392 stemmer uden for parti, som ikke vises her.

Fordeling af kredsmandater pr. storkreds pr. parti

Før valget var det beregnet at vores storkreds får 11 kredsmandater, som nu fordeles efter d’Hondts metode.

Man laver en skema, hvor man i 1. række har alle stemmerne pr. parti. I 2. række har man divideret partiets stemmetal med 2, og i 3. række divideret med 3 osv.

Stemmer	A	B	C	F	I	M	O	V	Æ	Ø
Delt med 1	1) 83.264	15.266	8) 21.778	5) 28.681	7) 24.172	3) 32.402	11.026	4) 30.791	11.357	16.188
Delt med 2	2) 41.632	7.633	10.889	14.341	12.086	11) 16.201	5.513	15.396	5.679	8.094
Delt med 3	6) 27.755	5.089	7.259	9.560	8.057	10.801	3.675	10.264	3.786	5.396
Delt med 4	9) 20.816	3.817	5.445	7.170	6.043	8.101	2.757	7.698	2.839	4.047
Delt med 5	10) 16.653	3.053	4.356	5.736	4.834	6.480	2.205	6.158	2.271	3.238
Kreds- mandater	5		1	1	1	2		1

Liste K, D, Å og Q fik ikke valgt mandater og vises ikke grundet overskuelighed

For at fordele de 11 kredsmandater finder man de 11 højeste tal i skemaet ovenfor. Det første mandat tilfalder A (Socialdemokratiet), da 83.264 stemmer i første række er det største tal. Det 2. kredsmandat tilfalder også A, idet tallet 41.632 i 2. række er det næsthøjeste tal i skemaet. Det tredje kredsmandat tilfalder M (Moderaterne) i 1. række med 32.402 stemmer.

Det sidste kredsmandat tilfalder M (Moderaterne) med tallet 16.201. Liste Ø fik 16.188 stemmer. Hvis de havde fået 14 stemmer mere, var kredsmandatet gået til dem i stedet!

Fordeling af tillægsmandater på landsplan

Nu mangler vi fordelingen af de 40 tillægsmandater.

For at et parti kan komme i betragtning til mandater og Folketinget, skal mindst én af følgende tre betingelser være opfyldt:

a) Partiet skal have opnået mindst 2% af hele landets afgivne stemmer.
b) Partiet skal have opnået mindst 1 kredsmandat.
c) Partiet skal i mindst to landsdele have flere stemmer end det gennemsnitlige antal stemmer pr. kredsmandat i landsdelen.

Ved sidste Folketingsvalget 2022 kunne Kristendemokraterne og Frie Grønne ikke opfylde kravene.

Derfor er der kun 12 partier, der skal deles om de 175 mandater.

A (Socialdemokratiet) fik på landsplan 971.995 stemmer – det er 27,93 % af alle stemmer.

Det betyder, at A teoretisk set skal have 27,93 % af 175 mandater. Det er 48,886, som afrundes til 49 i kolonne 3.

Der opstår her en speciel situation, idet “A” ifølge stemmetallet burde have 49 mandater, men partiet har allerede vundet 50 kredsmandater ifølge den tidligere beregning. Konsekvensen er, at man laver en ny fordeling, hvor A får lov til at beholde de 50 mandater, og hvor de resterende mandater fordeles mellem de øvrige partier.

Man fordeler derfor 175 − 50 = 125 mandater på de andre partier (ekskl. “A”). Kolonne 4 viser det antal mandater, de andre partier ifølge denne fordeling er berettiget til.

Det ender med, at V (Venstre) får ét mandat mindre for at få regnestykket til at balancere.

Kolonne 6 og 7 nedenfor viser således, hvor mange kreds- og tillægsmandater hvert parti ville have været berettiget til alene på baggrund af stemmetallene på landsplan.

	Stemmetal	Mandater, i alt	Mandater, afrundet	Mandater, hvor man ser bort fra “A”	Mandater, hvor man ser bort fra “A”	Opnåede kreds- mandater	Tillægs-mandater
	Kol. 1	Kol. 2	Kol. 3	Kol. 4	Kol. 5	Kol. 6	Kol. 7
Ialt	3.479.600	175,004	175	124,999	125	135	40
A	971.995	48,886*	49	–	–	50	–
B	133.931	6,736*	7	6,676*	7	2	5
C	194.820	9,798*	10	9,711*	10	7	3
D	129.524	6,514	6	6,457	6	2	4
F	293.186	14,746*	15	14,615*	15	12	3
I	278.656	14,015	14	13,890*	14	10	4
M	327.699	16,481	16	16,335	16	13	3
O	93.428	4,699*	5	4,657*	5	1	4
V	470.546	23,666*	24	23,456	23	21	2
Æ	286.796	14,424	14	14,296	14	11	3
Ø	181.452	9,126	9	9,045	9	4	5
Å	117.567	5,913*	6	5,860*	6	2	4

Fordeling af partiernes tillægsmandater pr. storkredse

Der laves nu en fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse, som sker ved benyttelse af divisorerne 1 – 4 – 7 – 10 osv.

Man opstiller en tabel med alle landets storkredse i kolonner og partier i rækker. Som vi gjorde tidligere, laver man først en række, hvor stemmetallet er delt med 1, derefter en række hvor det er delt med 4, derefter delt med 7 osv.

For overskuelighedens skyld er der kun vist de tal nedenfor, som resulterede i et tillægsmandat i vores storkreds.

Når der eksempelvis skal fordeles 5 tillægsmandater til B (Radikale Venstre), tager man de 5 største tal inden for partiet. I vores storkreds betød det, at partiet fik et tillægsmandat i Københavns Omegns Storkreds, hvor 15.266 var det højeste tal blandt alle storkredse. Det næsthøjeste tal var i Nordsjællands Storkreds med 14.389.

Årsagen til, at der står “–” for R i Københavns Storkreds, er, at partiet allerede har et kredsmandat der og derfor ikke kan få dette ekstra mandat.

	Københavns Storkreds	Københavns  Omegns Storkreds	Nordsjællands Storkreds	Bornholms Storkreds
B. Radikale Venstre	34 031	15 266	14 389	251
Delt med 1	–	1) 15 266	2) 14 389	251
O. Dansk Folkeparti	7 072	11 026	7 725	1 550
Delt med 1	7 072	1) 11 026	7 725	1 550

Summa summarum har vi nu udregnet, hvor mange kandidater de enkelte partier har fået valgt i vores storkreds. I alt bliver storkredsen repræsenteret af 13 folketingsmedlemmer:

Kbh.  Omegns Storkreds	A	B	C	F	I	M	O	V	I alt
Kredsmandater	5		1	1	1	2		1	11
Tillægs-mandater		1					1		2
I alt	5	1	1	1	1	2	1	1	13

Udvælgelse af kandidater

Man kan komme i Folketinget ved at få 15.000-20.000 personlige stemmer i en storkreds og dermed 1 kredsmandat.

Der er to hovedformer for opstilling af kandidater som afgør hvordan kandidater senere udvælges:

a) Kredsvis opstilling
Ved kredsvis opstilling er der kun én kandidat for partiet i opstillingskredsen. Kandidaten får alle de stemmer, der er afgivet på partiet i opstillingskredsen, plus de personlige stemmer fra hele storkredsen.

Den kredsvise opstilling kan suppleres med det, der kaldes opstilling på partiliste, hvor kandidaterne vælges i den rækkefølge, partiet har bestemt, uden hensyntagen til personlige stemmer.

Eksemplet nedenfor viser et parti i en storkreds bestående af 5 opstillingskredse, som skal finde den vindende kandidat:

	1. kreds	2. kreds	3. kreds	4. kreds	5. kreds	Pers. stemmer i alt	Stemmer i alt
Andersen	197	189	178	348	459	1.371	3.236
Hansen	233	893	46	567	43	1.782	3.766
Jensen	441	451	789	345	376	2.402	4.419
Nielsen	1.579	87	142	193	431	2.432	4.665
Petersen	67	116	570	967	126	1.846	4.235
Listestemmer	2.233	1.984	2.017	2.389	1.865
Fordelings-tallet	10.161

Nielsen bliver ved kredsvis opstilling vinder med 4.665 stemmer, som er udregnet som summen af alle personlige stemmer (2.432) plus antallet af partistemmer i egen opstillingskreds (2.233).

Hvis den kredsvise opstilling kombineres med partiliste, har partiet på forhånd lavet en prioritering, så øverste kandidat, Andersen, vælges uanset antal personlige stemmer. Der er dog en undtagelse: Hvis en anden kandidat har fået flere personlige stemmer end fordelingstallet (10.161), sprænges listen, og kandidaten vælges. Fordelingstallet udregnes som partiets samlede stemmetal i storkredsen (20.321) divideret med 2 (antal mandater, som partiet får i storkredsen + 1).

2) Sideordnet opstilling
Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i de enkelte opstillingskredse til kandidaterne, og der lægges hertil hver kandidats personlige stemmer.

	1. kreds	2. kreds	3. kreds	4. kreds	5. kreds	Personlige stemmer	Andel af parti-stemmer	I alt
Andersen	175	216	208	343	596	1.371	1.538	2.909
Hansen	207	1.021	54	560	56	1.782	1.898	3.680
Jensen	441 17,52%= 391	451 25,98%= 515	789 45,74%= 923	345 14,26%= 341	376 26,20%= 489	2.402	2.659	5.061
Nielsen	1579	87	142	193	431	2.432	2.416	4.848
Petersen	59	133	666	955	164	1.846	1.977	3.823
Personlige stemmer i kredsen	2.517	1.736	1.725	2.420	1.435
Listestemmer	2.233	1.984	2.017	2.389	1.865

Jensen fik 441 personlige stemmer i 1. kreds. Det svarer til 17,52 % af partiets personlige stemmer i 1. kreds, så han får 17,52 % af listestemmerne i 1. kreds: 2.223 × 17,52 % = 391.

I 2. kreds fik Jensen 25,98 % af de personlige stemmer, så han får 25,98 % af listestemmerne = 515. Og så videre.

Det bliver Jensen, som får mandatet med i alt 5.061 stemmer.

Der findes en fjerde opstillingsform, hvor man kombinerer sideordnet opstilling med valg alene på personlige stemmer. Det betyder, at vinderen i stedet bliver Nielsen, som har de fleste personlige stemmer (2.432).

Skulle der opstå stemmelighed mellem to kandidater, afgøres valget ved lodtrækning.

Resultatet af folketingsvalget blev, at følgende blev valgt i vores storkreds:.

Parti	Navn	Partistemmer Lyngby	Personlige stemmer Lyngby
A Social.	Mattias Tesfaye	6.551	938
	Morten Bødskov		493
	Jeppe Bruus		404
	Kasper Sand Kjær		56
	Maria Durhuus		83
B Radikale	Sofie Carsten Nielsen	2.655	430
	(Stinus Lindgreen – erstattede Sofie Carsten Nielsen)		823
C Konservative	Rasmus Jarlov	3.560	1.041
F SF	Sigurd Agersnap	3.641	1.377
I LA	Steffen Larsen	3.575	339
M Moderaterne	Monika Rubin	4.650	522
	Rasmus Lund-Nielsen		368
O DF	Morten Messerschmidt	743	492
V Venstre	Karen Ellemann	4.390	1.242

Kilder:
Det danske valgsystem: Valg til Folketinget

Kandidater i Lyngbykredsen til Folketingsvalget 2026 | FV26 | DR