Illustrationen ovenfor er et godt bud på, hvordan kirken så ud fra midten af 1100-tallet:
Et langhus af marksten, opført i romansk stil med to små, højtsiddende rundbuede vinduer på hver langside, en mandsdør mod syd og en kvindedør mod nord. Kongen ejede på den tid jorden omkring Lyngby landsby, så det var formentlig kongen der byggede kirken.
I 1536 sørgede Christian III for, at hele kongeriget samlet gik over til den lutherske tro.
Men færre ved, at selvsamme Christian ti år tidligere i Haderslev som hertug havde omsat Luthers tanker til praksis, så Haderslev blev det første sted i Norden, hvor reformationen blev gennemført.
Derfor fejrer man i Haderslev 500-året for reformationens indtog.
I en række artikler vil vi se på reformationen i et historisk lys, men også på hvordan religionens indflydelse løbende er blevet reduceret i det offentlige rum.
Kirken kommer til Lyngby
Efter at Harald Blåtand gjorde danerne kristne, bredte den katolske kirke sig hurtigt i kongeriget.
I år 1022 kommer den første bisp til Roskilde og senere kommer den mest kendte, Absalon som var biskop af Roskilde 1158-1192.
Det er på samme tid, i midten af 1100-tallet, at Lyngby Kirke opføres som et langhus af marksten på toppen af kirkebakken.
Illustration (Træk skillelinjen mod venstre):
Tårnet blev tilføjet omkring år 1400. Senere, i slutningen af 1400-tallet, blev kirken udvidet til sin nuværende størrelse. Herunder blev både tårn og mure forhøjet – alt sammen bygget i røde munkesten. I 1916 blev blytaget erstattet af et rødt tegltag.
Kirken havde store indtægter i middelalderen. Bønderne skulle betale “tiende”, hvor en tiendedel af landbrugsproduktionen gik til kirken. Hertil kom stigende indtægter fra afladsbreve, som kunne købes for at opnå tilgivelse for synder.
Ifølge den katolske tro skulle alle gennem skærsilden efter døden, men opholdet i helvedet kunne forkortes ved fromme handlinger — det kunne belejligt være at testamentere sin ejendom til kirken!
Bispestolen i Roskilde opbyggede derfor i middelalderen store jordbesiddelser på Sjælland. Absalon fik blandt andet Virum af Valdemar den Store, og erhvervede sig blandt andet også et lille fiskerleje – der senere blev til København!
Omkring 1250 etablerede bispestolen et af sine største len, Hjortholm ved Virum, som blev administreret fra borgen ved Furesøen. Herfra styrede man blandt andet Virum, flere møller langs Mølleåen og mange gårde – herunder Mølletorp, som lå hvor Sorgenfri Slot ligger i dag.
Kirken, kongen og adelen delte kontrollen over landbrugsjorden og dermed samfundets vigtigste produktionsapparat.
Dette gav automatisk kirken en enorm økonomisk og politisk magt, som ydermere kunne bruge religionen til at gennemsyre samfundet, så det havde en magt som er svær at forestille sig i dag.
Kampen om magten mellem kirken, konge og herremændene lagde kimen til et opgør der måtte komme.
Nye strømninger efter middelalderen
Renæssancen markerede begyndelsen på en ny forståelse af verden, hvor fornuft og rationel tænkning fik større betydning.
Den katolske kirkes magt blev gradvist udfordret af konger og fyrster, som ønskede at styrke deres egne stater. Skatteindtægter og loyalitet skulle ikke længere gå til paven i Rom, men til kongen og senere nationalstaten. Kirken mistede langsomt sin mystik.
Reformationen svækkede kirkens autoritet og gav det enkelte menneske direkte adgang til Gud og Bibelen. Samtidig voksede tanken om, at mennesket gennem arbejde og personligt ansvar kunne påvirke sin egen skæbne.
Disse idéer blev senere videreført i oplysningstiden og var med til at danne grundlag for moderne individualisme og kapitalisme.
Det politiske landskab år 1500
Den katolske teolog Martin Luther fra Wittenberg og en ung mand ved navn Christian fra Slesvig er hovedpersonerne i vores fortælling.
Tyskland var på dette tidspunkt ikke én samlet nation, men bestod af mere end 1.000 fyrstedømmer og områder, som tilsammen udgjorde Det Tysk-romerske Rige.
Kejseren for det Tysk-romerske Rige blev valgt af syv betydningsfulde kurfyrster – en af disse var ”Frederik den Vise”, som var kurfyrste over området Sachsen, hvor netop byen Wittenberg lå.
Kurfyrsten ”Frederik den Vise” endte med at blive den afgørende støtte for Luther.
Syd for det danske kongerige – området mellem nutidens Kolding og Hamborg – var et kludetæppe af områder, der var delt mellem den danske konge, lokale fyrster og bispedømmer.
Kortet nedenfor viser ejerskabet af de forskellige områder:
Grænselandet blev ofte brugt af den danske konge til at forsørge de kongesønner, som ikke arvede kongetronen.
Det skete også, da Christian 1. ved sin død i 1481 sørgede for, at hans næstældste søn, Frederik fik et hertugdømme i Slesvig. (De gottorpske områder – de orange områder på kortet ovenfor)
Frederik slog sig ned på Gottorp slot i Slesvig – 40 km syd for nutidens dansk-tyske grænse – og fik i 1503 sønnen Christian, vores anden hovedperson.
Scenen var sat for Reformationen og de to hovedpersoner.
Martin Luther (1483-1846)
Den 31. oktober 1517 offentliggjorde Luther sine 95 teser i Wittenberg som en protest mod især kirkens afladshandel.
Den katolske kirke havde på dette tidspunkt stor succes med salget af afladsbreve. Indtægterne skulle blandt andet bruges til opførelsen af Peterskirken i Rom.
Luther mente, at der ingen steder i Bibelen fandtes belæg for, at mennesket kunne opnå frelse gennem betaling. Frelsen blev alene givet af Gud og modtaget gennem tro.
Efter en offentlig diskussion i Heidelberg i 1518, begyndte mange lærde fra hele Europa at støtte ham.
Luther blev derefter indkaldt til afhøring i Rom hos paven, men kurfyrste Frederik den Vise insisterede på, at Luther skulle afhøres på tysk jord.
I 1520 ender det med at Luther får valget mellem at droppe sine påstande eller blive udstødt af kirken – Luther valgte det sidste.
Alligevel lykkedes det Frederik den Vise at overtale kejseren til, at Luther skulle høres igen foran rigsdagen i Worms.
Christian (1503-1559)
Da Martin Luther offentliggjorde sine protester i 1517, gik der en 14-årige dreng, Christian, rundt på Gottorp Slot i Slesvig.
Selvom Christian tilhørte kongeslægten, havde han ingen realistisk udsigt til selv at blive konge.
I 1521 tog Christian ud på en længere dannelsesrejse. På denne rejse kom Christian forbi Rigsdagen i Worms, hvor han også deltog som repræsentant for den Danske konge og sin far Hertug Frederik. Det var lagt op til at Christian skulle møde hovedpersonen bag Reformationen: Martin Luther
Rigsdagen i Worms (1521)
Den 17. april stod Luther så igen foran fyrster, riddere og kejser Karl 5. selv – og den 18-årige Christian blandt tilhørende.
Luther fastholdt sine skrifter og nægtede at tilbagekalde noget. Luther mente jo at netop, at paven og teologer ikke kunne dømme, men at det alene var Guds ord, som gengivet i skrifterne, som afgjorde Luthers samvittighed.
Selv om rigsdagen dømte Luther fredløs, havde Luthers mod og argumenter gjorde stort indtryk på bl.a. Christian og hans hofmester Johann Rantzau, som fra da af var overbeviste tilhængere af Luther.
Støttet af kurfyrste Frederik den Vise gik Luther under jorden og fortsatte sit arbejde.
I begyndelsen af marts 1522 forlod Martin Luther sit trygge skjul på Wartburg slot og tog til Wittenberg, hvor han boede resten af sit liv.
Christian flytter til Haderslev (1525)
I 1520 havde den danske konge Christian II gennemført det berygtede blodbad i Stockholm. Det fik Lübeck og Gustav Vasa til at gå sammen mod Christian II, som samtidig skabte sig flere fjender, blandt andet de jyske bisper og rigsrådet. På deres opfordring indtog Hertug Frederik Jylland i 1523, hvorefter Christian II valgte at flygte.
Nu var faderen til den unge Christian, hertug Frederik, blevet konge af Danmark.
Da Christian i 1525 skulle giftes, fik han tildelt området omkring Haderslev, så han kunne forsørge sin familie.
Nu kunne Christian realiserer sine planer for kirken i Haderslev.
Tegning:
Haderslev by set fra syd fra 1585, fra værket Civitates Orbis Terrarum (verdens byer) af Braun og Hogenberg.
Til venstre, med blåt tag, Haderslev kirke, som siden 1922 har været Dansk domkirke. Kirken er oprindeligt opført på samme tid som Lyngby kirke – i midten af 1100-tallet.
Til højre ser man Hansborg – Danmarks første renæssanceslot – påbegyndt 1557. Her afholdt Christian 4 sit bryllup i 1597! Slottet nedbrændte 1644.
Den første tydelige handling kom allerede i august 1525, hvor Christian selv udpegede sognepræsten i Vonsbæk Kirke. Det havde tidligere været kirkens opgave, men nu bestemte Christian over administrationen af provstiet.
I 1526 kaldte prins Christian præster og lærde fra Wittenberg til Haderslev for at sætte reformationen i system og omskole de katolske præster. De måtte gå til eksamen, og kun de, der kunne forsvare den nye lære, blev genindsat.
På Helligtrekongersdag 1527 lod han dominikanermunkene fordrive fra deres kloster på Damhalvøen i Haderslev.
I 1528 kulminerede arbejdet, da han lod udarbejde de såkaldte ”Haderslevartikler”, som forbød katolske ritualer og omlagde gudstjenesten til evangelisk skik.
Præsterne skulle aflægge ed på den nye lære – da tre præster nægtede, blev de afskediget.
Dermed havde Christian reelt gennemført reformationen i den nordlige del af Sønderjylland.
Afslutning
Reformationen skete på baggrund af underliggende strømninger i samfundet og bredte sig i alliancer mellem fyrsterne og frontfigurer som Luther.
Resultatet blev, at hertugdømmet Haderslev sammen med Sachsen og Königsberg blev de tre første reformerte områder i Europa.
De efterfølgende ti år kom Sønderjylland til at udgøre den smeltedigel, hvor reformationen blev afprøvet i praksis.
Det skulle få stor betydning for Reformationen i resten af Danmark, idet Hertug Christian i Haderslev senere blev konge over Danmark og i 1536 gennemførte reformationen i kongeriget.
I næste artikel vil vi se på, hvordan reformationen kom til Danmark og Lyngby.
Kilder:
“Lyngby Kirke”, Birgitte Bøggild Johannsen, Hugo Johannsen
“Reformationen i Sønderjylland”, H.V. Gregersen
“Reformationen – set fra Haderslev”, Bogen er redigeret af Lennart S. Madsen og Anker Thygesen
Foto/Illustrationer: Anders Kjærulff
