Som samfund har vi ikke råd til at blive sovset ind i mere og mere lovgivning.! Jeg har et fritidsjob som turistguide, hvor jeg får feriepenge. Grundet barsel måtte jeg ikke afholde min ferie.
Mine feriedage er nu overført til en feriefond, hvor jeg skal søge om at få dem udbetalt.
Man udfylder en Word-skabelon, henter dokumentation fra Skat, og anmoder kommunen om at udfylde endnu en Word-skabelon, hvorefter sagen behandles hos Feriefonden.
Jeg vil vædde med, at udgifterne til at håndtere disse administrative regler kunne give mig én til to ekstra feriedage – eller endnu bedre, bruge pengene på noget samfundsmæssigt fornuftigt!
Indslaget her skal ikke handle om mine udfordringer, men om de samfundsmæssige omkostninger for virksomheder og myndigheder.
Jeg har selv prøvet at opbygge en virksomhed og håndtere de komplekse regler omkring ferie, ATP og diverse fonde. Ofte er det små beløb, som er langt dyrere at administrere, end de gavner.
For hver fuldtidsansat lønmodtager er udgiften for virksomheden pr. måned cirka:
- ATP: 198 kr. (den ansatte betaler selv 99 kr.)
- Finansieringsbidrag: 33 kr.
- Barselsfond: 129 kr.
- FerieKonto (administrationsbidrag): 2 kr.
- Lønmodtagernes Feriemidler (administrationsbidrag): 1,80 kr.
- AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag): 299 kr.
- AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring): mellem 16 og 150 kr. osv.
Som arbejdsgiver ville jeg have foretrukket at give den ansatte 1.000 kr. mere i løn end at skulle håndtere reglerne – og betale revisorer deres del oveni, for deres arbejde med reglerne.
Årsagen til, at disse ordninger opstår, er typisk politisk, hvor man ønsker at udglatte effekter og samtidig synliggøre finansieringen.
Jeg kan godt se logikken i, at virksomheder betaler et bidrag, der afhænger af lønudgifterne, som en slags socialskat, men så gør det simpelt: én fast procent, der bare går direkte i statskassen. Så kan Staten fordele pengene,
Vi taler meget om behovet for “varme hænder” i fremtidens velfærd, men jeg ser den voksende kompleksitet som en stor trussel mod selve velfærdssystemet…vi bruger flere og flere kræfter på at administrere vores lille land.
Det seneste eksempel er forslaget om, at personer over 30 år skal kunne få et fradrag på op til 1.750 kr., hvis de går til fitness i kommercielle motionscentre. Fradraget oprettes, fordi fitnesscentre risikerer at miste kunder, nu hvor de skal inddrage moms på nogle fitnessydelser.
Det er som om, at politikeren hele tiden prøver at lappe systemet, og her laver mikromanagement for at støtte et bestemt mindre erhverv. Det er jo heller ikke sådan, at hvis et erhverv klarer sig rigtig godt, så indføre man en ekstra skat.
Det skal kun være i helt særlig tilfælde, at man støtter bestemte mindre erhvervs.
Det bliver endnu et eksempel på en regel, som vil koste mange penge at administrere… og tænk på alle dem, der glemmer at få fradraget på deres selvangivelse.
Vi har allerede et samfund, der er så komplekst, at hvis man ikke kender ALLE regler, går man glip af penge…sådan burde det ikke være…
Som samfund har vi ikke råd til at blive sovset ind i mere og mere lovgivning.!