Vi skal have pengene til at række mest mulig, og frigøre penge til reel velfærd, så jeg jeg tror på, at vi kan levere bedre service med færre penge, hvis vi prioriterer rigtigt, lærer af de bedste og skærer spild og bureaukrati væk.
Det offentlige skal koncentrere sig om det vigtigste: sundhed, uddannelse, omsorg og tryghed. Det skaber tillid, kvalitet og respekt for borgerne.
Det er regeringen som fastlægger de overordnede økonomiske rammer for velfærden, derfor må fokus være på at levere størst mulig velfærd for de midler, vi har til rådighed.
Vi skal have valgt kandidater, som kan give kommune-forvaltningen ”modstand” og sikre, at kommunen løser de opgaver, som giver mærkbar “varm velfærd”.
Vi skal gennemse alle udgiftsposter, og genbesøge alle aftalerne med vores leverandører, og her også turde tilvælge de små leverandører i kommunen, så vi støtter det lokale erhvervsliv – det er også mere bæredygtig! – og vi skal have flere grønne indkøb.
Konkurrenceudsættelse er processen, hvor en offentlig myndighed vælger at sende en opgave i udbud for at afdække, om opgaven kan løses mere effektivt og til en bedre pris af eksterne, private aktører, eller endda af kommunen selv, hvis de vinder udbuddet.
Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved forvaltningens kvalitet, men af erfaring ved jeg, at man først forstår det meste, når man har gennemgået alt – og dermed kan give relevant modspil.
Det er især udgiftssiden, der har min opmærksomhed, hvor man helt sikkert finder noget, som kan omprioriteres, så flest mulige penge går til mærkbar velfærd.
Skat er heller ikke et værktøj, der bare kan hives frem efter behag.
Nogle vil hæve skatten.
Hvis vi hæver skatten, udlignes over 75% af merindtægten til andre kommuner.
Regeringen har fastlagt en grænse for, hvor mange penge vi må bruge på velfærd. Vælger man at hæve skatten for, og bruger flere penge på velfærd, så vil merforbruget blive inddraget af staten.
Endelige er kommuneskatten en ”flad”-skat og rammer socialt skæv – de lavtlønnede mærker det mest.
Andre fører valgkamp på, at de vil sænke skatte med ”x”-procent.
Efter min mening har det ikke hold i virkeligheden. Regeringen kommer med en del reformer, hvor de opgaver vi skal løses ændres, finansieringen ændres også. Først derefter mener jeg, at man skal se på ”finkæmme” alle kommunes opgaver, med det formål, at flest mulige ressourcer giver mærkbar og anstændig velfærd. Derefter skal man se på om skatten skal justeres.
Vi skal derfor have lavest mulige kommuneskat – men uden at det går ud over velfærden, som regeringen har bestemt
Vi har i øjeblikket rekordlav ledighed, så det er nu, vi bør polstre os til dårligere tider: effektivisere, nedbringe gælden, styrke kassebeholdningen og være forsigtige med at sælge ud af kommunens aktiver (ejendomme og grunde).
Alt erfaring viser, at det er dyrt at tage forkerte beslutninger, så det er vigtigt at vores beslutninger er forankret i fakta og fornuft.
Jeg er klar over, at vi har forskellige værdisæt og etiske perspektiver, når vi analyserer fakta. Men udgangspunktet skal altid være, at sagerne er velbelyste og diskuteres sagligt.
Der er forskellige måder at sidde i bestyrelsen på. I forhold til forvaltningen er jeg “controller”-typen, der vil finkæmme områderne og give modspil. Jeg kan investere den nødvendige erfaring og tid til dette.
- Vi skal se på organisering og beslutningsgange
- Vi skal have gode ideer fra alle – også frontlinje-medarbejdere
- Vi skal decentralisere – uddeleger beslutninger og ansvar – kort sagt frisætte både institutioner og medarbejdere,
- Vi skal samarbejde med fagforeninger
Mange oplever at de betaler en masse skat til kommunen uden at kunne gennemskue, hvad pengene bruges til. Men det er jo afgørende for lokaldemokratiet, at man kan se, hvad ens penge går til, så man kan holde politikerne ansvarlige for deres prioriteringer.
Derfor er det vigtigt, at vi har et gennemskueligt og enkelt system, hvor borgerne nemt kan se sammenhængen mellem beskatningsniveau og kvaliteten af velfærdsydelserne. Vi skal have en hjemmeside, der viser nøgleindikatorer på både indtægts- og udgiftssiden – såsom udgifter til administration pr. borger, hvad en folkeskoleelev koster, eller hvor meget vi betaler i udligning til andre kommuner.
Hjemmesiden kunne også vise, hvordan vi ligger i forhold til nabokommunerne, og med forklaringer hvis vi afviger. Det kunne få borgerne til at interessere sig mere for lokalpolitik og øge forståelse og dialog mellem borgere og forvaltning, og i sidste ende en bedre forventningsafstemning.
| Faktor | Bykommuner | Mindre bykommuner | Mellem kommuner | Yder kommuner |
| Eks. kommune | Kbh, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Odense | Dragør, Høje-Taastrup, Furesø, Allerød, Skilkeborg, Viborg | Frederikssund, Holbæk, Middelfart, | Bornholm, Faxe, Aabenraa, Hjørring |
| Indbyggertal 1. januar 2024 | 2.948.936 | 926.432 | 963.667 | 1.122.123 |
| Udskrivningsprocent | 24,63 | 25,09 | 25,6 | 25,8 |
| Udgiftsbehov pr. indb. | 72.455 | 72.682 | 73.315 | 78.297 |
| Socioøkonomisk indeks | 1,01 | 0,92 | 0,93 | 1,1 |
| Udg. til ledelse og adm. pr. indb. | 7.992 | 8.052 | 8.566 | 8.924 |
| Udg. (netto) til dagtilbud pr. 0-13-årig | 45.667 | 40.892 | 37.022 | 37.164 |
| Udg. til folkeskolen pr. elev | 85.525 | 86.924 | 85.434 | 89.553 |
| Udgifter til ældre pr. 67+-årig | 56.263 | 49.729 | 46.099 | 47.282 |