Maleriet ovenfor: “Den Grundlovgivende Rigsforsamling”, malet 1861–1865 af Carl Christian Constantin Hansen, viser forsamlingen der mødes første gang den 23. Oktober 1848. Personer markeret med gul: 1) Teolog N.F.S. Grundtvig, 2) Teolog Christian Flor, 3) Teolog H. N. Clausen
De orange linjer i billedet viser linjerne i et perspektivisk motiv, der mødes i et ”forsvindingspunkt”. Teknikken bruges til at skabe illusionen af dybde i billedet. Foto: Taget af undertegnede på Frederiksborg Slot.

---

Vi fejrer Grundlovsdag, fordi kongen satte sin underskrift på grundloven. Men det er vigtigt også at kende de personer, som var med til at udforme den.

N. F. S. Grundtvig spillede en central rolle – ja, nogle vil endda mene, at Grundtvigs “ånd” hviler over grundloven.

Dermed får Lyngby-præsten Peter Rørdam også en vigtig plads i historien, da han var manden, der sikrede Grundtvig en valgkreds, som valgte ham ind i den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Nedenstående artikel er baseret på en række breve imellem Rørdam og Grundtvig, og viser hvordan Rørdam hjalp Grundtvig, og viser politisk håndværk anno 1848.

Optakten

Frederik den 7. trådte tilbage den 22. marts 1848 og udpegede det såkaldte “Marts-ministerium”, som skulle udarbejde et udkast til en ny grundlov.

Der skulle vælges en “Grundlovgivende Rigsforsamling”, som skulle færdigbehandle grundlovsudkastet.

Forsamlingen bestod af i alt 152 mænd – 114 folkevalgte og 38 udpeget af kongen.

Der var valg den 5. oktober 1848, og de valgte mødtes første gang den 23. oktober 1848 på Christiansborg.

Forsamlingen, som er gengivet på maleriet ovenfor, viser de personer, der fik afgørende betydning for udformningen af Danmarks Grundlov.

Grundtvig er placeret i den gule ramme. Det syner måske ikke af meget, men det er faktisk en helt central placering i maleriets såkaldte “forsvindingspunkt”. Constantin Hansen tilkendegiver dermed, at Grundtvigs lære og livssyn er en vigtig del af demokratiet og grundlovens tilblivelse.

Ved siden af Grundtvig står Christian Flor, som er mest kendt for sin indsats for danskheden i Sønderjylland. Flor er dog især relevant for Lyngby, idet han var Lyngbys repræsentant i forsamlingen.

Både Grundtvig og Flor blev først valgt ved et suppleringsvalg i november 1848, så selv om de ikke deltog i det første møde, har maleren vurderet, at de var så vigtige, at de skulle med på billedet.

Yderst til venstre ses teologen H. N. Clausen i præstekjole. Clausen og Grundtvig havde tidligere i livet krydset klinger – og han kom til at spille en rolle i Grundtvigs opstilling til valget.

Lyngby-præsten Peter Rørdam

I 1856 fik Lyngby en ny præst, Peter Rørdam. Han er den egentlige hovedperson i dette indlæg.

Peter Rørdam var en af Grundtvigs disciple og blev senere hans svoger, da han i 1850 giftede sig med Jutta Carlsen, søster til Grundtvigs anden hustru.

Som ung teolog blev Rørdam ansat ved Dronning Caroline Amalies Asyl (børnehave). Bekendtskabet med dronningen udviklede sig til et varmt venskab. Vi vender senere tilbage til Dronning Caroline Amalie.

Brevene

I det følgende gengives korrespondance – i moderne oversættelse – mellem Peter Rørdam og Grundtvig.

Grundtvig havde været præst i Præstø fra 1821 til 1822, og da Peter Rørdam på dette tidspunkt var formand for valgbestyrelsen i Præstø, var det naturligt, at Grundtvig undersøgte, om Præstø kunne være den rette opstillingskreds for ham:

15. august 1848, Brev fra Grundtvig til Rørdam:

“Selvom det nok ikke er sandsynligt, at jeg kan udrette meget i en Rigsdag, som den man forbereder, har jeg dog besluttet at stille mig til folkets tjeneste. For jeg skylder også mit fædreland at gøre min indsats for dets frelse.

Hvad angår opstillingen i Præstø, så kunne det være rimeligt at tro, at jeg netop dér – hvor jeg er mest kendt – havde størst chance for at blive valgt. Men du ved jo nok, at man ifølge den urimelige lov kun kan stille op ét sted. Jeg formoder, at det går som andre steder: de fleste mennesker interesserer sig ikke for valget, og kun dem, der allerede har lovet deres stemme væk, lader sig registrere som vælgere.

Har du – eller kan du skaffe – et overblik over de faktiske vælgere, som kan give grundlag for et realistisk håb om valgsejr? (red. Frem til valgdagen udarbejdede man lister med godkendte vælgere, med den liste kunne man vurdere sine vinder-chancer)

Naturligvis kan du ikke lave en sådan oversigt uden at nævne mig. Men eftersom jeg naturligvis agter at stille op dér, hvor mine chancer for valg er størst, må du være forberedt på at finde en anden kandidat, hvis jeg i sidste ende vælger en mere sikker kreds – da valgene på Sjælland sandsynligvis afholdes på samme dag”.

Grundtvig finder ud af, at H. N. Clausen – hans tidligere ærkerival – også søger opstilling i Præstø, og han foreslår derfor, at Rørdam selv stiller op:

25. august 1848, Brev fra Grundtvig til Rørdam:

 “Men som jeg hele tiden har følt det, står det nu endnu klarere for mig, at jeg slet ingen udsigt har til at blive valgt i din egn – hvor jeg desuden skulle konkurrere med Clausen, og det uden nogen egentlig grund. Landet må jo være stort nok til os begge to.

Hvis du derfor selv har en chance for at vinde valget, så arbejd hellere for dig selv! Du står i alle henseender langt nærmere til at repræsentere egnen end jeg gør.”

Grundtvig bekendte sig ikke til noget bestemt parti og var heller ikke nogen ivrig tilhænger af arbejdet med en ny grundlov. Han frygtede, at et demokrati kunne føre til “pøbeloprør”, som det var sket under Den Franske Revolution. I stedet foretrak han, at stænderforsamlingernes rådgivende rolle blev bevaret inden for rammerne af et oplyst enevælde.

I et af Rørdams breve ser man også en udtalt skepsis, både over for bønder og borgere. I et brev af 7. marts 1848 skriver Rørdam til Grundtvig:

“…Der blev også udformet en begæring om at udvide valgretten.
Men når man ser den tykke uvidenhed, der hviler over både bønder og borgere, må man næsten gyse ved tanken om, at sådanne mennesker skal have mere at sige, end de allerede har – før de overhovedet har været i skole”.

“Bondevennerne” var en bevægelse, der kæmpede for en udvidet valgret, hvilket ville give bønderne forholdsvis stor magt. Grundtvig og Rørdam var begge modstandere af Bondevennerne.

I nedenstående brev nævnes “væveren” – bomuldsvæveren Hans Hansen fra Mern – som var aktiv i Bondevennernes bevægelse.

“Væveren” havde været involveret i en hælerisag, og det fortælles, at han – når han opholdt sig i København – var pålagt at melde sig hos politiets protokol over mistænkelige personer! Han fik alligevel lov til at stille op.

I det næste brev udtrykker Grundtvig bekymring for, at “væveren” – og dermed Bondevennerne – vil vinde valget, og han opfordrer derfor igen Rørdam til selv at stille op:

5. september 1848, Brev fra Grundtvig til Rørdam:

“Jeg gentager hermed min opmuntring til dig om selv at stille op – især fordi der jo bør være et alternativ til ”væveren”, hvis Clausen ikke får flertal.
Da dit navn i alfabetet kommer efter hans, kan du jo afgøre om du stiller op på selve valgdagen, afhængigt af situationen.

I det næste brev fremlægger Grundtvig nogle overvejelser, hvis Clausen ikke kan vinde over “væveren”:

15. september 1848, Brev fra Grundtvig til Rørdam:

“Da vi sad og talte sammen over en pibe tobak om valget hos dig, syntes jeg nok, at der ikke var noget galt i, at du – ved en slags prøvevalg – nævnte mig igen som kandidat, hvis det viste sig, at Clausen ikke kunne samle flest stemmer.

Men så snart jeg fik tænkt mig lidt nærmere om, indså jeg, at det kunne opfattes, som om jeg gik Clausen i bedene – og det må under ingen omstændigheder ske, især fordi Clausen er den eneste af vores kendte politikere, som jeg muligvis kunne samarbejde godt med.

Derfor, kære ven:
Hvis du mener, at Clausen næppe bliver valgt, så nøjes med at gøre hans venner i Præstø opmærksomme på det – og på nødvendigheden af, hvis man vil undgå ”væveren”, at være forberedt at finde en tredje kandidat i nødstilfælde.

Det kunne være Grønvold selv, eller en anden (jeg tænker på dig), som måske med stemmerne i Præstø kunne få nok stemmer til at sejre.

Hvad mig angår, må jeg – under de givne omstændigheder – helt holdes udenfor. Medmindre det helt usandsynlige skulle ske: at Clausen og hans folk selv skulle mene, at jeg – af to onder – er det mindste onde”.

Resultatet af forhandlingerne blev, at Clausen opstillede i Præstø mod ”Væveren”, mens Grundtvig søgte valg i København (Nyboder valgdistrikt).

Den 5. oktober 1848 blev valget til den “Grundlovgivende Rigsforsamling” afholdt.

Forud for valget havde man udarbejdet lister over de vælgere, der havde stemmeret. På valgdagen kunne de fremmødte vælge mellem kandidaterne ved håndsoprækning.

Rørdam skulle i sin egenskab af formand for valgbestyrelsen lede valghandlingen i Præstø.

Han holdt en indledende tale, som en deltager senere har gengivet. Talen giver et tydeligt indtryk af den ånd, hvori valget fandt sted. Det er også tydeligt, at Rørdam støtter kongen:

“Kære Medborgere, danske mænd!
Det er blevet sagt i en forsamling, der for nylig blev holdt her på egnen, at denne dag ville blive en festdag for landet – og det er den.

En festdag er den dag, hvor et værk skal grundlægges, som skal bestå – vel ikke for evigt; for kun én kan bygge for evigheden, nemlig Ham, som lavede jorden, I står på. Dette er altså et værk, ikke for evigheden, men for jeres fædreland og dets fremtid – det fædreland, som I uden tvivl elsker, fordi det nærer jer, opdrager jer og beskytter jer.

Som I er forsamlede her, sådan samles borgere og bønder i hele landet – for Danmark er i nød og kalder sine sønner, sine bedste sønner.

I ved alle, at Danmarks konger har haft en magt så stor som nogen konge kan have – men I ved også, at de ikke har misbrugt den. Tværtimod har de ofte undladt at bruge den, selv når de kunne og burde. Havde de brugt den mere, var måske det oprør (red. Oprør i Slesvig-Holsten vendt imod kongeriget), der nu ødelægger en del af fædrelandet, blevet kvalt i fødslen.

Men nu ønsker kongen at dele magten med folket. Derfor præsenteres i dag de mænd for folket, som vil tale dets sag – for at I kan vælge dem, der har det bedste hjerte for landets vel og den største indsigt til at træffe de rette beslutninger.

Disse mænd – også de to, der har meldt sig som kandidater i dette valgdistrikt – er klar til at svare på ethvert spørgsmål, I måtte have om deres liv og holdninger.

I kan spørge dem direkte:

• Hvad mener du om bondens frihed?
• Om borgernes frihed?
• Om trosfrihed – både for dem, der har en tro, og for dem, der ikke har?
• Hvad siger du om kongens frihed? For kongen skal jo også være fri!

Svar mig, I folk! Vil I være frie og samtidig have en træl til konge?
(– ”Nej, nej! Leve Frederik den Syvende! Kongen være konge! Hurra! Hurra!” lød det fra alle munde.)

I ønsker altså frihed – og at regeres af en fri konge – Så vis jer friheden værdige! Vælg sådan, at I kan stå til ansvar for fædrelandet og for kongen – og frem for alt for Gud, som en dag vil åbne jeres hjertes skjulte bog for jeres brødre, så de kan se, om I mente det ærligt med fædrelandet, eller lod jer lede af egeninteresse.

Tal da med de mænd, der har stillet sig frem for jer. Prøv selv, hvem der er den værdigste. Døm selv”.

Resultatet af valget

“Væveren” vinder – til stor ærgrelse for Rørdam – over Clausen med 74 stemmer ud af 125 vælgere.

Clausen bliver dog senere valgt af kongen som en af de 38 kongevalgte medlemmer af forsamlingen, og kommer derfor alligevel med i den ”Grundlovgivende Forsamling”.

Grundtvig tabte valget i København og forsøgte forgæves at klage over valgets gyldighed.

Der blev endda indsamlet omkring 2.000 underskrifter, som opfordrede kongen til også at udpege Grundtvig som én af de 38 kongevalgte medlemmer af forsamlingen – men forgæves.

Grundtvigs mulighed for at komme i den Grundlovgivende Rigsforsamling synes fjern, men den 22. oktober 1848 skriver Rørdam til Grundtvig, at “Væveren” har trukket sit kandidatur tilbage, og at der derfor skal afholdes omvalg i Præstø, hvor Rørdam allerede har mobiliseret støtten til Grundtvig:

“Kære Pastor Grundtvig

I dag – her på Nysø (red. en herregård nordvest for Præstø) – modtog jeg brev fra Justitsministeriet med meddelelse om, at væveren har trukket sig, og at jeg skal iværksætte omvalg snarest muligt.

Jeg tog straks til Præstø og talte med Von Bergen, byens formand, derefter med købmand Hald, som har stor indflydelse blandt småborgerne, videre til Schøler, medlem af valgbestyrelsen, og så til Grønvold, som om aftenen plejer at være på gæstgivergården sammen med byens ansete mænd.

Overalt foreslog jeg dit kandidatur, og jeg blev mødt med enstemmig velvilje og stor parathed til at arbejde for dit valg – hver i sin kreds. Jeg har også talt med Schaper og lægen, og efter min opfattelse er der fuld enighed i købstaden.

I morgen skal jeg have fat i Larsen Larsen, og derefter tage rundt i sognene – blandt andet vil jeg selv tage til Jens Jensen i Grumløse. Kort sagt: vi sætter alle sejl til!

Valgbestyrelsen samles torsdag aften, og du vil da høre nærmere fra mig.

De bedste og kærligste hilsner fra os alle her på Nysø.

Deres trofaste Rørdam”

Ved omvalget i november vinder Grundtvig en overbevisende sejr over – hans tidligere konfirmand – sognefoged Jens Jensen fra Grumløse med 573 stemmer mod 11.

I Lyngby stod valget den 5. oktober mellem kaptajn Simon Beutner og Henrik Leonhard Danchell. Sidstnævnte ejede på det tidspunkt papirfabrikkerne Ørholm og Nymølle. Danchell vandt med 142 stemmer mod Beutners 126 stemmer.

Men dramaet udeblev heller ikke her, da valget blev erklæret ugyldigt. Ved omvalget den 14. november blev lektor og teolog Christian Flor i stedet valgt. Han boede ikke i Lyngby, men var en kendt debattør og kæmpede for danskheden i hertugdømmerne.

Arbejdet går i gang

Den “Grundlovgivende Rigsforsamling” arbejdede med udformningen af grundloven fra den 23. oktober 1848 til den 25. maj 1849, hvor forslaget blev vedtaget med 119 stemmer mod 4, mens 26 medlemmer var fraværende.

Grundtvig havde forholdt sig kritisk og tvivlende over for grundloven, men arbejdede ihærdigt for at påvirke dens udformning. I sidste ende stemte han hverken for eller imod.

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. grundloven, og den 16. juni 1849 underskrev han også valgloven. Dermed var enevælden definitivt afskaffet, og vi fik indskrænket monarki istedet (også kaldet konstitutionelt monarki).

Normalt er det grundloven, der får størst opmærksomhed, men valgloven er i virkeligheden mindst lige så skelsættende, da den fastlægger, hvem der har adgang til demokratiet.

I valgloven kan man regulere magtfordelingen mellem samfundets grupper og sikre, at der ikke opstår opgør imellem dem.

Under forhandlingerne om lovene var der udvist stor vilje til at opnå enighed på tværs af de forskellige politiske synspunkter. Dette var forstærket af, at der sideløbende var uroligheder, som kunne betyde tabet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten (Treårskrigen, 1848–1850).

Ved valget til den Grundlovgivende Rigsforsamling var det kun vælgere med en vis ejendom eller formue, der havde stemmeret – hvilket betød, at kun omkring 3 % af befolkningen reelt havde politisk indflydelse

I 1849 blev valgretten udvidet, så ca. 15 % af befolkningen kunne stemme. Stemmeret blev kun givet til uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp.

Siden 1849 er valgretten løbende blevet ændret. I 1915 blev grundloven ændret, så kvinder og tjenestefolk kunne stemme (nu ca. 41% af befolkningen stemme), og ved den seneste ændring i 1978 blev valgalderen sænket fra 20 til 18 år.

Vores historie vidner om, at vi er gode til tilgodese flest mulige og ændre magtforholdene gradvist, og har undgået revolutioner. Resultatet af revolution er jo netop ofte, at en anden samfundsklasse blot overtager magten.

Afslutning

Vi har set, hvordan Peter Rørdam – præsten der kom til Lyngby – kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med Grundtvigs valg til den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Men hvordan endte Peter Rørdam i Lyngby?

Jo, Rørdams gode veninde, enkedronning Caroline Amalie, brugte Sorgenfri Slot som sommerresidens, hvor Lyngby Kirke fungerede som slotskirke. Det var derfor naturligt, at enkedronningen – trods modstand fra biskoppen – fik Peter Rørdam flyttet til Lyngby i 1856.

Peter Rørdam døde på præstegården den 18. september 1883 og blev begravet på Lyngby Kirkegård – og ligger nu ved siden af sin gode ven C. F. Tietgen…

Begge personer der har præget Lyngby.

Læs andre indlæg: