Konservative temaer & politikker KV25

Lyngby-Taarbæk er ikke blot en kommune, der skal drives. Det er stedet, hvor vi bor. Her går vores børn i dagtilbud og skole, her har vi pårørende på plejehjem og naboen får besøg af hjemmehjælperen. Vi går på biblioteket her, bruger kultur- og foreningslivet, dyrker sport, nyder naturen, cykler på cykelstierne, kører på vejene og køber ind. Det er kort sagt her, hvor en stor del af vores liv udspiller sig. Det liv vil vi konservative gerne passe på og udvikle med respekt for alt det, der gør Lyngby-Taarbæk til noget helt særligt.

Vi arbejder for en kommune, hvor borgere og virksomheder føler ansvar og tager ejerskab, og hvor besøgende føler sig velkomne. En kommune med lys, luft, grønne områder, mange muligheder og en åben og konstruktiv dialog med interessenter.

I de næste fire år vil vi fortsætte vores fokus på den fysiske byudvikling, på kommunens drift og på den nære service i hverdagen. Vi ønsker at udvikle dagtilbud, skoler og ældrepleje, så vi også fremover har gode tilbud, som borgerne er tilfredse med og trygge ved, og som vi alle kan være stolte af. Vi vil øge fokus på kulturlivet og værne om vores historie og kulturarv.

På den konservative liste er vi 24 engagerede kandidater. Vi står vidt forskellige steder i livet med forskellig baggrund, historie og erfaring. Fælles for os alle er en tro på, at vi med konservativ politik som fundament – og med hvert vores udgangspunkt – kan skabe en fælles retning, løse de udfordringer vi møder, og videreføre de gode resultater.

Vi har allerede vist, at vi kan bygge bro og skabe brede flertal på tværs af politiske skel. Samarbejdet er faktisk så vigtigt for os, at vi ikke en eneste gang har brugt det konservative flertal alene, når vi har stemt i kommunalbestyrelsessalen. Vi tror nemlig på, at vi får de bedste resultater, når vi lytter til alle og finder løsninger, som flest mulige kan se sig selv i.

I det følgende kan du læse mere om, hvad vi mener på en række områder. Og du kan helt sikkert også finde en konservativ kandidat, der har særlig fokus på netop det, du synes, er vigtigst.

Er der noget, du mener, vi skal værne særligt om, gøre anderledes eller udvikle for at sikre en fortsat attraktiv kommune for børn, unge, voksne og ældre? Vil du gerne høre mere om nogle af vores beslutninger, eller har du en god ide, som du synes, vi skal kende til? Så hører vi gerne fra dig, så vi sammen kan sætte retningen for Lyngby-Taarbæk Kommunes fremtid.

Byudvikling

Når der bygges nyt, skal det ske med respekt for lokalområdet, både i udtryk, volumen og lokale behov. Lyngby-Taarbæk er i vores optik ikke et område, der skal domineres af mange høje bygninger, og vi ser hellere organiske former end solide firkanter. Men vi ved også, at der er grænser for, hvad vi lokalpolitisk kan regulere – for alle grundejere har rettigheder, som vi politisk må respektere. Vi kan ikke i detaljen bestemme, hvordan et større byggeri skal se ud. Men vi kan have særligt fokus på helheden, når vi udarbejder nye lokalplaner.

Vi skal nemlig fortsat være det grønne område. Vi ønsker at beholde de grønne oaser og friholde dem for nybyggeri. Desværre har tidligere beslutninger allerede trukket i den forkerte retning. Letbanen har for eksempel ført til øget byggeri og også til fældning af træer, for at gøre plads til selve tracéet. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi i alle lokalplaner og byggetilladelser tænker træer, buske og grønne træk ind.

Vores lokalområder har hver deres særpræg og hver deres kulturhistorie. Fra Furesøen til Øresund, fra Hjortekær til Lyngby vest – og alle de skønne steder indimellem. Vi ved, at borgerne ved valget af bolig har været tiltrukket af det valgte områdes charme. Det er også derfor, vi selv bor, hvor vi gør. Derfor ønsker vi også at værne om alle lokalområdernes fine kvaliteter.

Samtidig har Lyngby-Taarbæk mange virksomheder, og flere vil gerne udbygge. Virksomheder vil også gerne flytte til kommunen. Det er godt for beskæftigelsen lokalt – og for Danmarks konkurrenceevne nationalt. Vi mener, vi har et særligt ansvar for at balancere hensynet til erhvervsvenlighed overfor hensynet til kommunens borgere. En balance, vi ikke tager let på, og som til tider betyder, at vores virksomheder vil opleve, at vi stiller meget høje krav til nye byggerier eller ombygning/ændring af eksisterende bygninger. Udviklingen betyder også, at borgerne til tider vil opleve mere trafik, byfortætning og øget efterspørgsel på boliger i området.

Det har vi gjort

Udarbejdet en arkitekturpolitik, som skal sikre, at vi i lokalplaner kan bevare det Lyngby-Taarbæk, vi kender og holder af, samtidig med, at vi følger med udviklingen.
Nedsat et rådgivende arkitekturudvalg med fagpersoner, der skal sikre ekstern ekspertise i udvalgte sager og bidrage til harmoniske løsning i byudviklingen.
Sagt nej til nye lokalplaner med alt for store ambitioner om massivt byggeri, høje bygninger og øget trafik – f. eks. i Filmbyen og på Sorgenfri Torv.
Vedtaget en samlet plan for udviklingen af Lyngby Centrum, så vi også i fremtiden har et af Danmarks stærkeste handelscentre. Senest er Bruun Rasmussens kunstauktioner og en stor afdeling af Illums bolighus flyttet til byen, og på Klampenborgvej giver udeserveringen nyt liv.
Øget borgerinddragelsen om udviklingen af kommunen – f.eks. ved fælles gåture, hvor politikere, borgere og forvaltning sammen ser på et område og tager en snak om det.
Givet plads til flere studerende i byen gennem nye ungdoms- og studieboliger.
Budt Classic Car House velkommen, og dermed fået renoveret en smuk gammel bygning og i tilkøb fået en ny spændende attraktion i kommunen.
Godkendt ombygning af det ikoniske Møllehus ved Frederiksdal, så bygningen bevares og igen kan bruges.

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at sikre de grønne områder i Lyngby-Taarbæk – på både kort og lang sigt. Vi vil plante flere træer og om muligt rejse ny skov. Det er vigtigt at få indpasset skov- og moseområder, åbne markarealer, søer og vandkanaler mv. i den fremtidige byplanlægning på en sådan måde, at både udstrækning og miljøet i de nuværende grønne områder styrkes og ikke lider unødig overlast som følge af byudviklingen.
at beplantninger, biodiversitet og bæredygtighed tænkes ind i kommende bygge- og anlægsprojekter, så der opnås en fornuftig balance mellem kommunens erhvervsliv, borgere og natur.
at vi bevarer marker og hestefolde i Virum, Lundtofte, Hjortekær og ved Ermelundskilen – og dermed fastholder, at vi ikke udelukkende er en bykommune, men også et grønt åndehul.
at styrke Lyngby Hovedgades særlige udtryk med butiksliv, boliger, de smukke platantræer og købstadspræget.
Videreførelse af Helhedsplanen for Lyngby Centrum, det vil sige området omkring Lyngby Station og Gasværksvej, og en ny legeplads centralt i byen.
at bevare og forny bydelscentrene. Det er vigtigt, vi kan handle tæt på vores bopæl, for det giver gode muligheder for at mødes og trives.
at følge arkitekturpolitikken og tilpasse den løbende. Det skal sikre, at vi kan bevare det Lyngby-Taarbæk, som vi kender og holder af, samtidig med, at vi følger med tiden.
at sikre særlig fokus på hensynet til borgerne i planlægningen af trafikafvikling og parkeringsmuligheder, f.eks. i forbindelse med fortætningen af DTU. Vi tænker på de borgere, som allerede bor i kommunen, for deres dagligdag skal fungere, selvom der sker nybyggeri og nye borgere flytter til.

Natur – Miljø – Støj

Lyngby-Taarbæk er en grøn og blå kommune. Vi har skov, sø og strand og er samtidig tæt på hovedstaden. Den unikke beliggenhed gør kommunen særdeles attraktiv at bo i. Vi skal fortsat værne om den fornuftige balance mellem by og natur. Som konservative falder det os naturligt at tage ansvar for både natur og miljø. Vi har alle en særlig forpligtelse over for kommende generationer i den måde, vi anvender jordens ressourcer på. Derfor er vi også stolte af, at Danmarks Naturfredningsforening placerer kommunen på en flot 4. plads, når naturkapitalen opgøres – og en 1. plads, når der ses på de rekreative områder. Men vi vil endnu længere med den grønne dagsorden.

Vi har ikke bare et grønt logo – vi arbejder også målrettet på at forbedre miljø og bæredygtighed.

Det har vi gjort:

Omlagt driften af flere rekreative områder til en mere miljøvenlig drift – for eksempel på Lyngby Parkkirkegård.
Plantet nye hjemhørende stauder i stadigt flere vej-bede, rabatter og parker.
Planlagt og igangsat udrulningen af fjernvarme, som sikrer 98% af borgerne i kommunen adgang til fjernvarme – og dermed en reduktion i kommunens CO2-udledning på 86.500 tons.
Besluttet at vi planter mindst lige så mange træer som vi fælder.
Sikret øget støjbekæmpelse fra statens veje – støjværn ved Eremitageparken er nu på vej – og vi kæmper for, at også resten af området omkring motorvejen kommer med.
Lagt ny støjsvag asfalt på omfartsvejen og sænket hastigheden for at reducere støjforurening.
Besluttet at alle buslinjer skal betjenes af EL-busser og dermed reduceret både støj og udledning i lokalområderne.
Sikret flere ladestandere i kommunen.

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at bevare grønne områder, så udvikling af kommunen ikke sker på bekostning af vores grønne områder
at højne vores biodiversitet yderligere i vores byområder, for eksempel endnu flere grønne vejrabatter og rundkørsler
at øge fokus på CO2-reduktion alle steder i kommunens egne bygninger og institutioner.
at understøtte borgernes brug af cyklen som transportmiddel
at beslutningen om at anvende emissionsfri busser i kommunen fastholdes, dvs. EL-busser der formindsker CO2-udledningen og støjforureningen
at vi planter flere træer i kommunen
at kommunen får en ny og bedre genbrugsstation

at vi finder fornuftige løsninger til at håndtere de stadig større nedbørsmængder.

Natur – støj – miljø

Vi har ikke bare et grønt logo – vi arbejder også målrettet på at forbedre miljø og bæredygtighed.

Det har vi gjort:

Omlagt driften af flere rekreative områder til en mere miljøvenlig drift – for eksempel på Lyngby Parkkirkegård.
Plantet nye hjemhørende stauder i stadigt flere vej-bede, rabatter og parker.
Planlagt og igangsat udrulningen af fjernvarme, som sikrer 98% af borgerne i kommunen adgang til fjernvarme – og dermed en reduktion i kommunens CO2-udledning på 86.500 tons.
Besluttet at vi planter mindst lige så mange træer som vi fælder.
Sikret øget støjbekæmpelse fra statens veje – støjværn ved Eremitageparken er nu på vej – og vi kæmper for, at også resten af området omkring motorvejen kommer med.
Lagt ny støjsvag asfalt på omfartsvejen og sænket hastigheden for at reducere støjforurening.
Besluttet at alle buslinjer skal betjenes af EL-busser og dermed reduceret både støj og udledning i lokalområderne.
Sikret flere ladestandere i kommunen.

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at bevare grønne områder, så udvikling af kommunen ikke sker på bekostning af vores grønne områder
at højne vores biodiversitet yderligere i vores byområder, for eksempel endnu flere grønne vejrabatter og rundkørsler
at øge fokus på CO2-reduktion alle steder i kommunens egne bygninger og institutioner.
at understøtte borgernes brug af cyklen som transportmiddel
at beslutningen om at anvende emissionsfri busser i kommunen fastholdes, dvs. EL-busser der formindsker CO2-udledningen og støjforureningen
at vi planter flere træer i kommunen
at kommunen får en ny og bedre genbrugsstation

at vi finder fornuftige løsninger til at håndtere de stadig større nedbørsmængder.

Småbørnsområdet

Vores ambition er først og fremmest glade og livsduelige børn, der både kan indgå i fællesskaber og udleve egne drømme. Ansvaret for børnene ligger hos forældrene, men når de fleste børn tilbringer mange timer i institution, så har kommunen også et ansvar. Kommunen har også et ansvar overfor de børn og familier, der har brug for ekstra støtte.

Selvom vores børnetal ser ud til at være lavere end tidligere forventet, så vil vi fortsætte udbygningen af vores daginstitutioner. Vi har nemlig behov for at få moderniseret de fysiske rammer for vores mindste borgere og på sigt få nogle institutioner, der har en størrelse og indretning, der giver mulighed for både lokal madordning og moderne pædagogik.

Samtidig med at vi bygger nyt, skal vi investere yderligere i renoveringer af vores eksisterende daginstitutioner og deres udearealer. Vi vil fastholde lokal ledelse i den enkelte daginstitution, og vi vil forstærke indsatsen for at tiltrække og fastholde faglærte pædagoger, så vi sikrer kvaliteten i den enketelte daginstitution.

For os er det vigtigt, at vi har en mangfoldighed af tilbud, så den enkelte familie kan vælge den løsning, de synes er rigtig for dem – om det er en kommunal institution, dagpleje, en privat institution eller måske i en periode hjemme-pasning af børnene.

Det har vi gjort:

Igangsat en ambitiøs plan for udbygning med 700 nye dagtilbudspladser og renovering af eksisterende tilbud for samlet kr. 460 mio. kr.
Øget antallet af voksne, der er ”på gulvet” samtidig med, at vi fastholder den nærværende model med lokal ledelse i det enkelte tilbud. I perioden fra 2022-2025 er budgettet hævet med 5,8% pr vuggestueplads og 4,9% pr børnehaveplads.
Godkendt ny privat daginstitution, fordi vi gerne ser en mangfoldighed af tilbud og hilser private initiativer velkommen.
Investeret i bedre fysiske rammer for dagplejen og styrket hjælpen fra centralt hold, så kvaliteten i dagplejen øges.
Styrket indsatsen for børn med særlige behov i dagtilbud i form af flere tilbud til målgrupperne, og samtidig har vi styrket indsatsen, så flere trives i almenmiljøet.
Nedsat et dagtilbudsråd med forældrerepræsentanter

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at realisere planerne om nye tidssvarende dagtilbud i Virum og Lundtofte
at fortsætte renovering af institutioner og legepladser
at skabe en central legeplads i Lyngby Centrum
fortsat at styrke en målrettet indsats med rekruttering og fastholdelse, så vi får mest mulig kvalitet for de ekstra midler, der er tilført området
fortsat at styrke overgangene fra dagtilbud til skole, så børnene får den bedst mulige oplevelse, f.eks. ved at børnene i overgang fra et tilbud til et andet følges af voksne, som de kender
at styrke samarbejdet med forældrene – særligt via dagtilbudsrådet

at realisere den ambitiøse plan for udbygning af området, og bygge nye dagtilbud med produktionskøkkener, så børnene kan få lokalt tilberedt mad.

Skoler

I Lyngby-Taarbæk har vi Danmarks bedste skoler målt på elevernes afgangsprøver – det er vi stolte af. Særligt fordi vi også generelt får gode trivselsmålinger – og det er mindst lige så vigtigt, som de faglige resultater. Vi er særligt stolte af de gode læseresultater og det solide samarbejde med virksomheder i regi af ”vidensbyen”, der senest har resulteret i en særlig international engelsksproget linje på Lindegårdsskolen.

Det solide udgangspunkt for børn i alle aldre ønsker vi at fastholde og udvikle samtidig med, at de fysiske rammer skal opgraderes. Vi har desværre et vedligeholdelsesefterslæb og samtidig et behov for yderligere kapacitet. Derfor vil vi også i de kommende år investere i skolerne. Både udendørs og indendørs.

I Lyngby-Taarbæk vælger langt de fleste forældre den lokale folkeskole til deres børn, sådan skal det også gerne være fremover. Men vi synes også det er vigtigt, at der findes private tilbud til de, der ønsker noget andet. Private alternativer holder os skarpe og sikrer, at valget af den lokale folkeskole bliver et aktivt tilvalg, ikke en tvungen nødvendighed. Derfor er vi glade for, at vi også har velfungerende privatskoler i kommunen og at Atheneskolen nu flytter til Lyngby-Taarbæk med et særligt skoletilbud til børn med høj begavelse.

Ikke alle børn passer ind i den gængse ramme. Som konservative ser vi det som fællesskabets opgave at sikre, at de børn, der har særlige behov, får hjælp og rammer, så de bedst muligt kan forløse deres potentiale. Ingen har glæde af at blive placeret på et sidespor, og vores fokus skal være på det, børnene kan og det, de kan lære. Vi ønsker at fokusere på muligheder og ikke på de begrænsninger, der måtte være. Samtidig er vi opmærksomme på, at vi ikke altid kan tilbyde lige det, som den enkelte familie ønsker sig mest. Om et barn vil have bedst af at blive på almenområdet, komme på specialskole, i gruppetilbud eller noget andet, må altid bero på en konkret faglig vurdering. Også selvom antallet af børn med særlige behov er stigende.

Det har vi gjort:

Skabt nye faglokaler til håndværk og design (kreative fag) på flere skoler.
Afsat penge til nye tage på flere skoler.
Renoveret skoletoiletter på en række skoler.
Færdiggjort renoveringen af Lundtofte skole.
Oprettet en international linje på Lindegårdsskolen.
Afsat penge til udearealerne på Virum Skole og sikret, at skolens udeareal øges, når den nye daginstitution ved skolen er bygget færdig.
Afsat penge til lokale trivselsfremmende initiativer på de enkelte skoler.
Opprioriteret PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Arbejdet strategisk for at reducere ufrivilligt skolefravær gennem nye tilgange og tilbud.

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at oprette internationale linjer på flere skoler, hvis tilbuddet på Lindegårdsskolen bliver en succes
at øge fokus på (forpligtende) virksomhedssamarbejder
at sikre balancen mellem digitale og analoge læringsmidler ved at afsætte eller opprioritere flere ressourcer til analoge læringsmidler
at etablere samarbejde med Atheneskolen ift. de elever, der fagligt skal udfordres mere
at udvide samarbejdet med idrætsforeningerne for at højne trivsel
at øge samarbejdet medheadspacetil også at inkludere tilbuddetheadspace family, for familien er ofte en vigtig del af at hjælpe et ungt menneske tilbage til god trivsel
at udvikle de fysiske rammer, så de understøtter nutidige krav til undervisningsformerne
at skabe inspirerende udemiljøer på skolerne.
At familier med børn med særlige behov bliver set og hørt – og at børnene oplever at være en del af et fællesskab

Forebyggelses- og socialområdet

I mange år har vi som samfund overset ressourcer hos borgere med sociale udfordringer og/eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Gruppen er en meget bred gruppe – fra borgere, som er afhængige af 24-timers hjælp og støtte, til borgere med brug for lidt støtte eller særlige rammer. I Lyngby-Taarbæk er antallet af borgere med behov stigende, og de har mere komplekse problemstillinger. Samtidig er der nye muligheder for at understøtte disse borgere. Nye krav og behov gør, at vi i endnu højere grad skal se på, hvordan opgaverne løses.

Også på beskæftigelsesområdet står vi overfor store forandringer. Regeringen har besluttet, at Jobcentrene skal nedlægges og kommunerne skal frigøres fra snævre bånd og rammer. Vi hilser en mere fleksibel opgaveløsning velkommen, men vi er bekymrede for, hvordan vi som kommune kan sikre hjælp til de mest udsatte borgere, når regeringens reformer på området også betyder massive nedskæringer. Vi vil derfor have særlig fokus på koblingen mellem beskæftigelse og socialområdet. Vores fokus er i det hele taget på de mest udsatte borgere.

Vi skal også bruge energi på at implementere den nye sundhedsreform, så vores borgere ikke får nye udfordringer, når regionen overtager en stor del af forebyggelses- og genoptræningsopgaven. Kommunalt har vi på disse områder haft rigtig gode resultater og stor succes, og det er vigtigt, at dette bliver fastholdt efter overdragelsen.

Det har vi gjort:

Sat fokus på unges trivsel og forebyggende indsatser under sundhedsstrategien og frigivet ekstra midler til forebyggende indsatser.
Styrket samarbejdet med civilsamfund og afsat penge til netop dette område.
Opført nye bygninger til Værestedet Paradiset – et unikt tilbud, der hjælper nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund – et unikt tilbud som få kommuner stiller til rådighed.
Styrket beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap.
Arbejdet målrettet på at få flygtninge i beskæftigelse.
Øget den fysiske tilgængelighed for alle slags handicap – herunder teleslynge og forbedret handicapadgang på rådhuset.

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at samarbejdet med erhvervsliv om at skabe flere muligheder for borgere med handicap til at komme i beskæftigelse bliver bedre
at fortsætte den øgede fysiske tilgængelighed for alle slags handicap (teleslynge, handicapadgang, handicapparkering, mm.)
at styrke mulighed for et aktivt fritidsliv, også når man lever med et handicap
at igangsætte nye tilbud til unge på kontanthjælp
at inddrage patientforeninger, som har stor viden om sygdom og behov hos patienter/borgere

at vi på den bedst mulige måde får implementeret reformerne af beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet, så vi sikrer, at borgeren altid er i centrum. Vi arbejder for at undgå serviceforringelser for borgerne i Lyngby-Taarbæk, når regionen overtager opgaver.

Ældre

Lyngby-Taarbæk er en ældrerig kommune. Vi er samtidig en af de kommuner, der bruger flest penge pr ældre. Ældreområdet er dermed et højt prioriteret indsatsområde, hvor også boligerne i dag er af høj kvalitet på de kommunale plejecentre. Det er vi stolte af, men vores ambitioner er stadig større.

Mange af vores ældre medborgere er født og opvokset her, og de har som en helt naturlig ting valgt at blive i det grønne område. Selvom vi i dag har det nødvendige antal plejeboliger, så ved vi, at andelen af ældre borgere i kommunen stiger. Derfor skal vi naturligvis etablere flere plejehjemsboliger, så borgerne fortsat kan få tilbudt en plejebolig, når og hvis behovet opstår.

Et friplejehjem står på vores ønskeseddel, da vi hilser borgernes valgmuligheder velkomne og tror på, at private og offentlige tilbud kan tjene til gensidig inspiration og bedre pleje.

Pårørende til ældre borgere yder generelt en stor indsats. Kommunen har i mange år haft en pårørendevejleder, som bistår med de mange spørgsmål og følelsesmæssige udfordringer, der let opstår. Vi ved, at kommunen kan blive endnu bedre til at kommunikere, og vi ønsker at lytte til både pårørende og plejehjemsbeboerne. Ikke med store analyser, men med jævnlige tilbagemeldinger direkte til politikerne. Vi sætter pris på det gode samarbejde med det lokale Seniorrådet og ønsker at supplere dette samarbejde med direkte kontakt til brugerne af ældreplejen og deres pårørende.

En af vores største udfordringer på ældreområdet er at tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere. Den udfordring deler vi med mange andre kommuner, men de høje leveomkostninger giver en ekstra udfordring for os. Derfor har vi igangsat et strategisk samarbejde med FOA. Partnerskabet har allerede givet gode resultater, og vi vil fastholde indsatsen, så nuværende og kommende medarbejdere vælger kommunen til – på trods af længere transporttid eller højere leveomkostninger.

Ældrereformen og sundhedsreformen vil få betydning for den måde, vi skal løse opgaverne på. Vi arbejder med udgangspunkt i, at vores borgere ikke skal opleve serviceforringelser, når reformerne implementeres, men vi må selvfølgelig acceptere, at vi ikke alene bestemmer, hvad der skal ske på disse områder.

Det har vi gjort:

Igangsat selvstyrende teams.
Gennemført tiltag, der prioriterer mere medarbejdertid i hjemmeplejen og på plejecentre
Indført omsorgsbesøg i hjemmeplejen
Genåbnet af café på Plejecenter Virumgård i weekenden
Genindført tilbud om fællesspisning på Den Gamle Lyngby Statsskole
Afsat midler til ansættelse af unge på plejecentre
Styrket pårørendesamarbejdet på plejecentrene
Øget aktivitet på plejecentrene – via aktivitets-medarbejderne
Igangsat forsøg med bestyrelser på plejecentre
Forbedret medicinhåndteringen
Fået styr på økonomi og vikarforbrug – efter Corona-epidemien
Samlet frivillige aktiviteter på ældreområdet i Rustenborghuset centralt i Lyngby

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at der etableres nye plejehjemspladser i kommunen – meget gerne som friplejehjem, så borgernes valgmuligheder øges
at de hidtidige erfaringer med at frisætte plejecentrene udbredes til alle centre i kommunen
at der udarbejdes en plan for vedligehold og ”hjemliggørelse” af plejecentrenes fysiske rammer, og at der afsættes ressourcer til gennemførelsen af planen over en kortere årrække
at nedbringe sygefraværet i hjemmeplejen, fordi det skaber både tryghed for borgerne og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne
at vores ældre medborgere ikke oplever serviceforringelser og usikkerhed om ansvar, når regionen overtager opgaver
at understøtte arbejdet med at bekæmpe ensomhed blandt ældre
at skabe livsglæde på plejecentrene ved at invitere civilsamfundet – det vil sige borgere i alle aldre – til at interagere med beboerne på centrene.

Kultur, fritid og frivillighed

Lyngby-Taarbæk kommune har et rigt kultur-, idræts- og foreningsliv. Mange af kommunens borgere er interesserede i kunst og kultur og i at bidrage socialt. Idrætsvane-undersøgelser viser, at mange af vores borgere er engagerede i idrætsforeninger, eller dyrker idræt på egen hånd.

Derudover rummer Lyngby-Taarbæk en spændende lokalhistorie, der fortjener at blive husket og formidlet. Sophienholm, Stadsbiblioteket og Frieboeshvile er kulturelle flagskibe i vores videns- og kulturformidling. Og så er vi heldige at være beriget med både Frilandsmuseet, Classic Car House, Bjørn Wiinblads hus, Dyrehavsbakken og Dyrehavens parforcejagtlandskab – alt sammen indenfor kommunegrænsen.

Med tre orkestre og en musikskole beriges vi også med mange smukke toner, der dog mangler steder at øve og spille for et større publikum. Mens de venter på nye rammer har de formået at skabe et stærkt fællesskab med det lokale erhvervsliv, der har åbnet op for nye kulturelle oplevelser.

179 registrerede foreninger vidner om stort borgerengagement for at skabe interessefælleskaber, der dækker over stort set alle emner inden for Kultur- og Fritidsområdet.

Mulighederne for udendørsoplevelser er mangfoldige, da vi har både skov og park samt sø og hav inden for rækkevidde. Befolkningstilvæksten og den øgede interesse for fritidsoplevelser skaber samtidig et stadigt stigende pres på vores faciliteter. Derfor skal vi fortsat have fokus på, hvordan vi bruger, øger og tilgår vores kultur, natur og idrætsfaciliteter.

Selvom kommunen er en aktiv medspiller på kultur- og fritidsområdet, så er det også et område, der er båret af en høj grad af frivillighed og lokalt engagement. Mange borgere i kommunen er frivillige, enten organiserede frivillige via foreninger eller uorganiseret og på egen hånd. Vi skylder de frivillige en stor tak for deres bidrag til fællesskabet, som er helt afgørende for vores samfund. Frivillighed har en særlig værdi, der aldrig kan erstatte medarbejdernes indsats. Det er et uvurderligt supplement, der skaber stor værdi for modtageren af den frivillige hjælp. Det gælder uanset, om det er frivillige i vores mange idrætsforeninger, på kulturområdet, på det sociale område eller noget helt fjerde.

Vi er også åbne for at tage frivilligheden nye veje og løse problemer i tæt samarbejde med engagerede borgere,som vi for eksempel har gjort med opførslen af legepladsen ved Taarbæk skole.

Det har vi gjort:

Skabt en ny og bedre struktur for samarbejdet mellem kommune, frivillige og civilsamfundet.
Øget idrætsforeningers samarbejde med skolefritidsordningerne.
Understøttet flere idrætstilbud for unge med diagnoser.
Besluttet fire nye 11-mands kunstgræsfodboldbaner (der naturligvis skal laves, så de ikke skader miljø – og derfor er lidt længere tid undervejs) –
Fortsat samarbejdet med nabokommuner om flere idræts- og fritidstilbud for borgere med handicap.
Øget tilgængelighed til kulturelle begivenheder (afhentning, transport etc.).
Optimeret brugen af de kommunale lokaler med nye og mere fleksible regler, så flere kan få glæde af faciliteterne.
Etableret to padel-tennisbaner til glæde for foreninger og alle andre.
Øget budgettet for kulturelle arrangementer.
Styrket og forlænget samarbejdet med det Kongelige Teater om forestillinger i Ulvedalene – herunder sikret at alle 7. og 8. klasser i kommunen inviteres ud at se forestillingen.
Etableret udendørs fitness-maskiner i idrætsbyen.

I de næste fire år vil vi arbejde for:

at øge samarbejdet med bl.a. WOCO (Wonderful Copenhagen) for at få flere turister til Lyngby-Taarbæk
at skabe forpligtende samarbejder med statslige kulturinstitutioner som fx DTU, Dyrehaven og Frilandsmuseet
at øge mulighederne for selvorganiseret friluftsmotion, herunder frisbee, styrketræning, cross-fit i det fri, mm.
at øge inddragelsen af de store kulturinstitutioner som fx Sophienholm og Stadsbiblioteket i det brede kulturliv og det forebyggende arbejde
at Musikskolen igen får et permanent samlingssted
at fastholde og øge antallet af frivillige inden for både idræt, socialområdet og kulturlivet, så det at engagere sig bliver en naturlig del af at tage del i fællesskabet. Det skal blandt andet ske ved etablering af en frivillighedsbørs, hvor frivillige opgaver kan slås op.

Trafik og kollektiv transport

Lyngby-Taarbæk har gode trafikforbindelse – uanset om man er bilist eller bruger den kollektive trafik.

I forhold til kollektiv trafik, så ligger Lyngby-Taarbæk godt med flere S-tog stationer og trafikale knudepunkter. Snart kører også Letbanen igennem kommunen. Det er ikke en løsning vi konservative har stemt for – vi havde foretrukket en billigere og mere fleksibel løsning på trafikken langs ring 3. Vi kan dog ikke ændre på den beslutning, og derfor har vi siden beslutningen om Letbanen blev truffet gjort vores for at begrænse generne og få det bedste ud af situationen. Selvom projektet som frygtet er blevet dyrere end forventet, så er vi gået konstruktivt til opgaven. Vores udgifter til kollektiv trafik bliver langt højere i fremtiden, end de historisk har været. En stor del af udgiften vil være centreret om Letbanen fremfor busser ude i lokalområderne. Det er ikke optimalt, men det muliges kunst, når ikke skoler, dagtilbud eller ældrepleje skal betale regningen for en dyr Letbane.

Vores ambition er løbende at tilpasse og forbedre busdriften – og at Letbanens underskud med tiden bliver mindre, så vi kan bruge lidt flere af vores ressourcer til kollektiv trafik i de lokalområder, der ikke har en Letbane-station i nærheden.

Når det gælder biltrafikken, så har flere borgere fået bil – og flere har mere end en af slagsen. Det betyder flere biler end vores villakvarterer og bycentre er vant til. Vi bestræber os på at få tingene til at glide bedst muligt. For eksempel fastholder vi krav om parkeringspladser ved nybyggeri, så udfordringerne ikke vokser endnu mere. Vi indfører lavere hastighed, hvor det er muligt og giver mening, for at forbedre trafiksikkerheden og begrænse støj. Vi har også – som følge af blandt andet øget trafik – overtaget flere private fællesveje. For veje vi alle kører på, skal naturligvis være et fælles ansvar. Og så skal vi huske, at det heldigvis kun er få dage og i begrænsede tidsrum, at trafikken er meget tæt – det meste af tiden, der kører det ganske godt. For os er det vigtigt, at Lyngby-Taarbæk fortsat skal være en kommune, hvor det er muligt at have bil – for bilen er nu engang en vigtig forudsætning for at få hverdagen til at fungere for mange borgere.

Vi hilser dog også grønne transportmuligheder velkomne – vi har derfor afsat ekstra penge til genopretning og sikring af cykelstier og fortove. Og vi har sikret flere ladestandere, så det bliver lettere at køre el-bil og dermed reducere både forurening og støj i byen.

Det har vi gjort:

Prioriteret dialogmøder med naboerne, nem adgang til forvaltningen, tæt opfølgning med Hovedstadens Letbane, mm. – alt sammen for at mindske generne ved anlægsarbejdet.
Overtaget private fællesveje hvor muligt, så øget trafik bliver en opgave for fællesskabet, ikke de enkelte grundejere.
Sikret plads til både biler og parkeringspladser i vores kommune. Vi ønsker, at der skal være gode vilkår for både cyklister, bilister og gående.
Oprettet specielle p-pladser til bybiler og delebiler.
Opsat el-ladestandere via operatører, og flere kommer til.
Udarbejdet en skolevejsplan. Vi foretager løbende tiltag, der forbedrer cykeltrafik på skolevejene.
I 2025 bruger vi ekstraordinært 6 mio. kroner til genopretning og sikring af cykelstier og fortove.
Efter ønske fra grundejerforeninger har vi sænket hastigheden til 40 km/t på dele af vores villaveje for trafiksikkerhed og støjreduktion.
Afsat midler til, at Lyngby Torv bliver forskønnet efter dialog med Rådhusets naboer.

I de næste 4 år vil vi arbejde for:

at sætte yderligere skub på trafiksikring af skoleveje: Flere børn skal cykle til skole, det er sundt, det reducerer biltrafikken ved vores skoler og det skaber en bedre skolevej for alle
at skabe flere 40 km/t zoner på villaveje i dialog med borgerne – og hvor det er muligt
at sikre mere parkering i parkeringsanlæg i Lyngby Centrum, så byrummet kan gøres mere grønt og i højere grad friholdes fra parkering
at gennemføre eventuelle tiltag for at lette biltrafikken og optimere og forbedre busdriften, når vi kender konsekvenserne af Letbanen
at fortsætte opprioriteringen af renovering af cykelstier, som er påbegyndt med budget 2025.

Økonomi og anlæg

Forudsætningen for alle vores ambitioner er en sund og solid økonomi. Sådan en har vi heldigvis!

Lyngby-Taarbæk kommune har et budget på 7,2 mia kr. Størstedelen – hele 61% – af vores indtægter kommer fra den indkomstskat borgerne betaler, mens grundskyld, dækningsbidrag og virksomhedsskatter udgør 14% og borgernes egenbetaling på f.eks. dagtilbudspladser, fritidstilbud mm. udgør 8%. Derudover får kommunen refusion og tilskud fra staten – for eksempel til overførselsindkomster.

7,2 mia. kan lyde af meget, men en stor del af vores udgifter er lovbundne – og en del af vores penge bliver slet ikke brugt i vores kommune. Faktisk går 1,8 mia af de 7,2 mia til udligning til andre kommuner.

Det svarer til:

mere end hver 3. krone, som borgerne betaler i indkomstskat til kommunen – hvert eneste år, eller
vores samlede årlige omkostninger til hele skole og ældreområdet, eller
mere end Letbanens samlede omkostninger akkumuleret over 40 år!

Det er mange penge og vores borgere er da også dem i landet, der betaler 4. mest til udligningen pr. indbygger. Penge vores borgere skal betale til service i andre kommuner. Selvom den seneste udligningsreform ikke er ret gammel, så barsler regeringen allerede nu med en ny – og dermed også en potentielt endnu større regning til borgerne i Lyngby-Taarbæk. Vi vil fortsat gøre opmærksom på, at vi har brug for en udligning, der ikke kun tager hensyn til indkomstgrundlag og formue hos borgerne, men også forholder sig til de faktiske leveomkostninger der betyder, at familier i Lyngby-Taarbæk har et langt mindre rådighedsbeløb end familier i mange af de kommuner, vi betaler udligning til.

Størstedelen af vores budget går til den løbende drift. Det er alt fra dagtilbud til ældrepleje, administration, udbedring af huller i vejene og overførselsindkomster på beskæftigelsesområdet.

Efter udligning og service kommer anlægsudgifterne, med andre ord bygninger, legepladser, trafik med meget mere. Her er det vores ambition at sikre bedre vedligehold og brug af kommunale bygninger. Det skal finansieres af vores kassebeholdning, men også gennem frasalg af bygninger, som kommunen ikke anvender fuldt ud. Vi skal eje færre kvadratmeter – og de kvm vi beholder skal være i bedre stand og med højere anvendelsesgrad. Vores midler til anlæg er begrænsede og vi skal som altid bruge dem klogt.

I denne valgperiode har vi brugt en del af vores anlægsbudget på at renovere det fredede rådhus – og vi har sikret at vi efter renoveringen kan sidde langt flere medarbejdere i huset end tidligere. Fra 250 før renoveringen til 400 i dag. Det betyder at vi nu har færre kvm til administrationen og dermed færre driftsudgifter til administrations m2. De m2 vi nu har er til gengæld i bedre stand og udnyttes langt mere – nu også til folkeoplysning og kultur udenfor arbejdstiden. Samme øvelse har vi lavet andre steder i kommunen. Fx i Lundtofte, hvor vi har renoveret skolen for et treciffer millionbeløb – og samlet flere aktiviteter i bygningerne. Dermed er der frigjort et større areal overfor skolen, der nu omdannes til en stærkt tiltrængt ny daginstitution. Andre steder i kommunen sælges frigjorte bygninger fra – det kan naturligvis godt virke trist at afhænde bygninger fulde af historie – men ofte får de et langt bedre liv på private hænder. Det er det gamle landbrugsmuseum på Kongevejen, hvor Classic Car House nu er rykket ind, et godt eksempel på.

Vores ambition er at Lyngby-Taarbæk også i fremtiden skal have en stærk økonomi med en ansvarlig kassebeholdning, lav gæld og et fornuftigt serviceniveau. Det ønsker vi at sikre samtidig med at skatterne holdes i ro.

En højere skat kan for os kun komme på tale, hvis vi – af udefra kommende årsager – pålægges nye udgifter eller mister eksisterende indtægter. Og kun når alle andre muligheder er undersøgt. For vi ved, at det i forvejen er dyrt at være borger i kommunen og at højere skat har en række konsekvenser – både for den enkelte familie, der får mindre til sig selv, men også for kommunen, der skal betale en særlig strafafgift til staten, hvis vi hæver skatten. Skat er dermed ikke et værktøj, der bare kan hives frem efter behag. Som kommune er vi i stedet forpligtiget til at prioritere og effektivisere. Kort sagt: Hvis vi skal bruge flere penge et sted, ja så skal vi bruge færre et andet. Det er den kommunale virkelighed – uanset hvem der sidder for bordenden. Derfor arbejder vi også kontinuerligt på at optimere og effektivisere driften, så nye udfordringer der kommer til, ikke resulterer i uigennemtænkte hovsaløsninger.

Også her er det brede samarbejde i kommunalbestyrelsen en gevinst – for det sikrer en stabil drift og en mangfoldighed af input i arbejdet. Alt sammen til gavn for alle der bor, arbejder og færdes i vores fælles kommune.