Indholdsfortegnelse:
Geografi
Klima
De første mennesker
Befolkningsudviklingen
Fødselsoverskud
Ind- og udvandring
Befolkningsstruktur
Befolkningsfremskrivning
Beskæftigelse
Trafik/køretøjer
Kriminalitet
Samliv/Folkekirken
Økonomi
Den offentlige sektor
Politik
Artiklen er omfangsrig! – så her et resume af de større forskelle:
| Grønland | Lyngby-Taarbæk | Danmark | |
| Areal, km2 | 2.166.086 Heraf isfrit 19% | 39 | 43.000 |
| Kystlinje, km | 44.087 | 5 | 8.750 |
| Højeste naturlige punkt, m | 3.700 (Gunnbjørn Fjeld) | 56,8 (Jægersborg Dyrehave) | 170,86 (Møllehøj) |
| Middeltemperatur ° C, januar | Nuuk -5,7 Kangerlussuaq -17,2 Ilulissat -11,0 | 2,60 | 2,80 |
| Middeltemperatur ° C, juli | Nuuk 5,6 Kangerlussuaq 10,1 Ilulissat 7,3 | 18,70 | 18,10 |
| Befolkning (1. jan. 2026) | 56.740 | 58.614 | 6.025.603 |
| Hovedstad (% af befolkning) | Nuuk, 20.298 (36%) | Kbh., 667.124 (11%) | |
| Indbyggere pr. km2 | 0,14 (isfrit område) | 1.505 | 140 |
| Gennemsnitsalder, år | 31 | 43 | 38 |
| Enlige mænds andel af befolkning (>=18år) | 30% | 19% | 19% |
| Grønland | Lyngby-Taarbæk | Danmark | |
| Antal børn 1.000 kvinder føder i deres liv | 1.712 | 1.373 | 1.466 |
| Antal aborter pr. 1.000 fødte | 1.351 | 269 | |
| Døde indenfor 1. leveår, pr. 1.000 fødte | 11,2 | 2,2 | 4,3 |
| Middellevetid 0-årige, kvinder | 73,9 | 85,4 | 83,7 |
| Middellevetid 0-årige, mænd | 69,3 | 81,7 | 79,9 |
| Andel med dødsårsag: Kræft | 30% | 27% | |
| Andel med dødsårsag: Selvmord | 8% | 1% | |
| Andel med dødsårsag: Ulykker | 5% | 3% | |
| Momsprocent | 0% | 25% | 25% |
| Ledighedsprocent | 3,4% | 2,9% | 2,2% |
| Vejnet, km | 380 | 212 | 75.000 |
| Antal personbiler pr. 1.000 indbygger | 125 | 370 | 464 |
| Aldersgruppe med størst disp. indkomst | (45-49 årige i byer) 53.501 | (50-54 årige) 639.618 kr | (50-54 årige Gentofte) 858.152 |
| Grønland | Lyngby-Taarbæk | Danmark | |
| Indbyggere pr. politimand | 324 | 723 | 590 |
| Areal pr. politimand, km2 | 2.340 | 4,8 | 4,3 |
| Anmeldelser pr. 1.000 indb.: Vold | 16,63 | 0,34 | 0,42 |
| Anmeldelser pr. 1.000 indb.: Brugstyveri | 2,67 | 5,28 | 5,07 |
| Anmeldelser pr. 1.000 indb.: Voldtægt mv. | 4,19 | 0,22 | 0,27 |
| Anmeldelser pr. 1.000 indb.: Manddrab | 0,09 | 0,00 | 0,01 |
| Offentlig forbrug pr. indb., kr. | 251.826 | 232.380 | |
| Antal folkeskoler | 75 | 9 | ca. 1.200 |
| Udgifter til forsvar pr. indbygger, kr. | 6.357 | 9.052 | |
| Udgifter pr. indb.: Politi, brandvæsen, domstole, fængsler, kr. | 21.471 | 4.792 | |
| Udgifter pr. indb.: Sundhedsvæsen, kr. | 35.284 | 40.782 | |
| Udgifter pr. indb.: Sociale ydelser, kr. | 72.742 | 96.406 |
Nedenfor gemmengås forskellene i detaljer – klik her, hvis du vil tage quizzen istedet!
Geografi
Grønland er verdens største ø og verdens 12. største land målt på areal.
Med sine 2.166.000 km² er Grønland cirka 50 gange større end Danmark (43.000 km²) og hele 56.000 gange større end Lyngby-Taarbæk Kommune (38,78 km²).
Omkring 20 % af Grønland er isfrit område – svarende til 410.449 km².
Det betyder, at hver grønlænder i gennemsnit har et isfrit område på 7,2 km² til rådighed.
Til sammenligning har hver indbygger i Danmark cirka 7.200 m², mens en borger i Lyngby-Taarbæk Kommune må nøjes med omkring 660 m².
Grønland er det sted i verden, hvor indbyggerne har mest plads.
Størrelsesforholdet og afstande:
Det nordligste punkt, Kap Morris Jesup, ligger kun 740 km fra Nordpolen og er dermed det nordligste landområde i verden.
Det sydligste punkt er Kap Farvel, som omtrent ligger på højde med Oslo.
Afstanden til Canada (Ellesmere Island) er på det korteste sted kun 26 km.
Det højeste punkt er “Gunnbjørn Fjeld” på 3.700 meter.
Det højeste punkt på indlandsisen er 3.300 m, og her er isen mere end 3.5 km tyk.
Grønlands befolkning boede oprindeligt i bygder ved kysten.
Da man i 50’erne udrullede velfærdssamfundet i Grønland, havde man erkendt at borgerne skulle samles i større byer dels for at velfærden kunnne fordeles effektivt og dels for at kunne industrialisere fiskeriet. Siden 1960’erne er befolkningen vokset kraftigt i de større byer, dels på grund af en generel befolkningstilvækst, dels på grund af vandring fra bygd til by.
Nu findes der 17 byer og 54 bygder tilbage.
Over 60 pct. af Grønlands befolkning bor nu i de fem største byer: Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Bygder affolkes, idet kun 11% bor i bygder, hvor det i 2006 var 17% og i 1977 25%.
En tredjedel af befolkningen – 20.298– bor i hovedstaden Nuuk, som både i areal og indbyggertal ligner Virum.
Grønland er opdelt i fem kommuner samt verdens største nationalpark i Nordøstgrønland.
Nationalparken er kun beboet af slædepatruljen Sirius (12 mand + ca. 70 hunde) og ansatte på vejrstationer.
| De 5 Kommuner | Indbyggere | Areal km2 | Indbygger pr. km2 |
| Avannaata | 10.989 | 522.700 | 0,02 |
| Qeqertalik | 5.969 | 62.400 | 0,10 |
| Qeqqata | 9.179 | 115.500 | 0,08 |
| Sermersooq (Nuuk) | 24.229 | 531.900 | 0,05 |
| Kujalleq | 6.110 | 32.000 | 0,19 |
| Kommuner i alt | 56.476 | 1.264.500 | 0,04 |
| Grønland – Nationalpark | <100 | 972.000 | |
| Lyngby-Taarbæk | 58.713 | 39 | 1.505 |
| Danmark | 6.027.601 | 43.000 | 140 |
Der findes ikke noget vejnet mellem byerne, så der er kun ca. 380 kilometer vej i Grønland, heraf 80 km i Nuuk. Transport af passagerer og gods foregår primært med skib eller fly. Der findes 14 lufthavne i Grønland, 5 heliporte og 39 helistop.
I Danmark har vi 75.000 km vej – ca. 10 meter per indbygger.
I Lyngby-Taarbæk har vi 95 km kommunale veje og 107 km private fællesveje – det rækker til ca. 35 cm vej pr. indbygger, hvor en grønlænder har 70 cm!
Klima
De fuldoptrukne linjer på figuren nedenfor viser middeltemperaturerne i Lyngby (grøn), Nuuk (rød) og Nordgrønland (blå).
Middeltemperaturen i Danmark er hver måned 5-12 grader højere end i Nuuk.
De laveste temperaturer målt hver måned i Lyngby svarer cirka til middeltemperaturen i Nuuk.
Den koldeste temperatur målt i Grønland er −69,6 °C, målt på indlandsisen i december 1991, og er dermed også kulderekorden for den nordlige halvkugle. Den koldeste temperatur målt i Nuuk er −27,3 °C (1983).
Grønlands vestkyst slog i januar 2026 vejrrekord, med den varmest januar målt nogensinde.
I Nuuk var den varmeste dag 11,3 grader, og gennemsnittet for måneden lå lige over frysepunktet – på 0,1 grad.
Kulderekorden i Danmark er −31,2 °C, målt i 1982 i Thy.
I Lyngby er rekorden −13,5 °C.
Grønland byder på ekstreme variationer i solskinstimer: fra midnatssol med 24 timers dagslys nord for polarcirklen i højsommeren (juni-august) til mørketid i vintermånederne, hvor solen slet ikke står op. Foråret (marts-apil) er ofte meget solrigt med lange dage og sne.
Grønlands indlandsis er i gennemsnit omkring 1,5 km tyk, men er op til 3,2 km i de centrale dele af landet. Isen indeholder 10 % af verdens ferskvandsreserver, og hvis indlandsisen smelter, vil det hæve verdenshavene med over 7 meter.
Indlandsisen har en enorm volumen på 2,7 million km3 – men siden år 2000 er massetabet fra Indlandsisen vokset, og i perioden 2010 til 2020 mistede Indlandsisen i gennemsnit 240±60 km3 is årligt.
Et årligt tab på 240km3, svarende til 7.5 millioner liter vand hvert sekund, vil betyde at isen er væk om 11.000 år!
Den store vægt af isen har trykket jordskorpen ned, så det underliggende fjeld i den centrale del af Grønland ligger under havoverfladen, som vist på kortet til højre:
Havisen breder sig fra det artiske nord, og om vinteren trænger den mod syd, hvilket betyder at mange havne og bygder ikke kan nås af søvejen. Figurene nedenfor et eksempel på havisen fra septemer og fra februar:
Isen på Grønland er en rest fra den sidste istid – “Weichsel-istiden” – som for 12.000 år siden også dækkede Danmark, bortset fra dele af Vestjylland. Efterhånden som temperaturen steg, trak isen sig tilbage fra det sydlige Skandinavien.
Islinjerne for de tre sidste istider er vist nedenfor:
Smeltevand og isens bevægelser formede vores landskaber. Det kuperede terræn i Dyrehaven er et godt eksempel på, hvordan isen formede landskabet.
De første mennesker
Samtidig med at isen trak sig tilbage, voksede et tundralandskab frem, hvor rensdyrflokke kunne finde føde, og mennesker kunne jage dem. De første spor af mennesker i Lyngby-området stammer fra ca. 10.000 f.Kr., hvor stenaldermennesker blandt andet jagede rensdyr.
Da man senere udviklede agerbrug, opstod der behov for ejendomsret til jord.
I Grønland er jorden fælleseje, hvor man kan få brugsret, men ikke købe jord.
Det er egentlig et resultat af jægersamfundet, hvor det jagede vildt bevægede sig frit rundt.
De første mennesker ankom til Grønland for ca. 4.500 år siden fra Canada. Disse palæo-eskimoiske jægerfolk var specialiserede i at leve af moskusokser og havdyr i et koldere klima. De kom oprindeligt fra Asien via Alaska og Canada, før de krydsede over til Nordvestgrønland. Disse kulturer forsvandt senere fra Grønland.
Nordboerne (vikingerne) bosatte sig i Sydvestgrønland i slutningen af 900-tallet, anført af Erik den Røde, som var blevet landsforvist fra Island. Erik den Røde, navngav i 985 øen Grønland for at tiltrække nybyggere. Vikingerne forsvandt dog igen fra Grønland i 1400-tallet (de røde områder nedenfor).
I mellemtiden var en ny inuitbefolkning indvandret – de blå områder ovenfor – i Nordvestgrønland, kaldet Thule-kulturen, som ankom for ca. 1.000-1.100 år siden.
År 1261: Grønland bliver en del af det norske kongerige.
År 1380: Norge og Danmark indgår en personalunion, som bragte det grønlandske område under den danske krone.
År 1721: Koloniseringen af Grønland begynder med kristen mission og anlæggelse af handelssteder langs den grønlandske vestkyst, hvor handelsvaren var spæk fra hval- og sælfangst.
År 1814: Ved Kielerfreden bestemmes at Norge skal afstås til Sverige, og Danmark beholder de gamle norske bilande: Grønland, Island og Færøerne.
År 1931: Norge forsøger at annektere dele af Østgrønland (Eirik Raudes Land)
År 1933: Den Internationale Domstol i Haag stadfæster at Grønland tilhører Danmark.
År 1953: Grønland overgår fra kolonistatus til at blive et dansk amt, og grønlænderne fik dansk indfødsret.
År 1973: Grønland blev sammen med Danmark medlem af EF.
År 1985: Efter en folkeafstemning i 1982 træder Grønland ud af EU i 1985.
År 1979: Grønland får sit eget parlament og hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark.
år 2009: Med “Lov om Grønlands Selvstyre” overgår Grønland til selvstyre, hvor parlamentet selv kan vedtage love på en lang række områder. Endvidere overdrog man ejendomsretten til undergrunden til Selvstyret.
Frem mod egentlig selvstændighed er det planen, at det grønlandske selvstyre skal overtage flere og flere områder.
Eksempelvis hører politiet i Grønland stadig under Justitsministeriet i København.
Befolkningsudviklingen
Figuren nedenfor viser befolkningsudviklingen i Grønland og Lyngby-Taarbæk siden 1787.
Befolkningen stiger voldsomt i Lyngby-Taarbæk i perioden 1930-1960, hvor kommunen udvikler sig til en forstadskommune med mange nye boliger og indvandring fra andre kommuner. Efter 1965 er der en nedgang, fordi børnene flytter fra de familier der blev etableret i 30-50’erne – hjemmefra, så vi bor færre på de samme kvadratmeter.
I starten af 1982 overhaler Grønland Lyngby-Taarbæk’s indbyggerantal, men væksten i Grønland aftager derefter, idet der fødes færre børn, og flere udvandre fra Grønland til Danmark.
I 2022 overhaler Lyngby-Taarbæk igen Grønlands indbyggerantal, fordi der kommer mere indvandring til Lyngby-Taarbæk.
Den rød-stiplede linje viser den andel af grønlændere, der bor i Danmark. I 2025 boede 24% af grønlænderne i Danmark.
Den grøn-stiplede linje viser de indbyggere i Grønland, som ikke er født på Grønland – typisk danskere, der tager arbejde i Grønland.
I 1975 var andelen størst med 19% af befolkningen, som ikke var født på Grønland. I 2025 er andelen faldet til 12%.
Befolkningsudviklingen bestemmes af fødselsoverskuddet (levendefødte minus døde) samt ind- og udvandring. I perioden 2004 til 2024 har fødselsoverskuddet bidraget med 7.075 grønlændere, mens 7.925 personer har udvandret, så befolkningen samlet er faldet med 284 over 20 år.
Der dør flere end der fødes i vores kommunen, det har medført et tab 1.729 indbyggere over 20 år, men grundet en nettoindvandring på 9.023 indbyggere fra udlandet, så er indbyggertallet samlet vokset med 14,1%.
| Befolkningsbevægelse 2004-2024 | Grønland | Lyngby-Taarbæk | Danmark |
| Befolkningen primo | 56.826 | 51.507 | 5.397.640 |
| Levendefødte | 17.250 | 10.481 | 1.280.128 |
| Døde | 10.175 | 12.210 | 1.148.848 |
| Fødselsoverskud | 7.075 | -1.729 | 131.280 |
| Indvandrede | 47.720 | 31.410 | 1.666.392 |
| Udvandrede | 55.645 | 22.387 | 1.194.167 |
| Nettoindvandrede | -7.925 | 9.023 | 472.225 |
| Korrektioner (typisk fejl ved optælling) | 566 | -94 | -8.411 |
| Befolkningstilvækst | -284 | 7.259 | 594.830 |
| Befolkningstilvækst % | -0,5% | 14,1% | 11,0% |
| Befolkningen ultimo | 56.542 | 58.713 | 5.992.734 |
| Uden ind- og udvandring | 64.467 | 49.690 | 5.520.509 |
| Befolkningstilvækst % | 13,4% | -3,5% | 2,3% |
| Nyeste befolkningstal (1. januar 2026) | 56.740 | 58.614 | 6.025.603 |
Det er fødselsoverskuddet, der holder hånden under Grønlands indbyggertal, mens det i Lyngby-Taarbæk er indvandringen.
Uden ind- og udvandring ville Grønlands befolkning være steget med 7.925 personer (13,4%), mens Lyngby-Taarbæks befolkning omvendt ville være faldet med 9.023 personer (-3,5%) på bare 20 år.
Fødselsoverskud
Den samlede fertilitet angiver, hvor mange børn 1.000 kvinder statistisk vil føde i løbet af deres liv.
Figuren nedenfor viser udviklingen 1956-2024.
Den grønlandske fertilitet var nogle år i begyndelsen af 1960’erne meget høj og toppede i 1961, hvor 1.000 kvinder statistisk ville føde 7.310 børn i deres liv. Sundhedsvæsenet iværksatte særlige svangerskabsforebyggende tiltag fra 1965.
Fortsat i dag ender flere graviditeter som provokerede aborter end som levende fødsler.
I 2024 blev der udført 924 aborter, mens der kun blev født 684 børn – 1.4 abort for hver fødsel.
Omvendt blev der i Danmark udført 15.310 aborter, mens der blev født 57.079 børn – 3.7 fødsler for hver abort.
Siden begyndelsen af 1970’erne har den samlede fertilitet i gennemsnit holdt sig på omkring 2 børn pr. kvinde og følger nu nærmere udviklingen i Danmark.
Den stiplede linje angiver de 2.200 børn, som statistisk vil sikre, at befolkningen reproducerer sig selv.
Situationen har derfor i mange år været, at vi ikke reproducerer os selv, og at befolkningsvækst kun kan ske gennem nettoindvandring.
Middellevetiden har også betydning for befolkningsudviklingen.
Grønlandskfødte mænd og kvinder har en kortere forventet levetid end gennemsnittet i den vestlige verden. Dette skyldes primært en højere dødsrate på grund af ulykker og selvmord.
I 2023 var 12,7% af alle dødsfald i Grønland forårsaget af selvmord eller ulykker, mens dette tal i Danmark er 4%:
| Hyppigste dødsårsager 2023 | Grønland | Danmark |
| Kræft | 30% | 27% |
| Hjertesygdomme | 11% | 13% |
| Andre kredsløbssygdomme | 9% | 7% |
| Sygdomme i åndedrætsorganer | 8% | 11% |
| Selvmord | 8% | 1% |
| Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager | 7% | 4% |
| Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser | 5% | 7% |
| Ulykker | 5% | 3% |
Følgende tabel viser udviklingen i den forventede middellevetid for 0-årige i Grønland.
I parentes vises den tilsvarende levetid i Danmark.
| Årstal | Drenge | Piger |
| 1946-51 | 32,2 (67,8) | 57,5 (70,1) |
| 1961-65 | 56,7 (70,4) | 65,2 (74,4) |
| 1982-86 | 58,3 (71,5) | 65,9 (77,5) |
| 2023-24 | 68,4 (79,9) | 72,2 (83,7) |
Bemærk, at jo længere tilbage i tiden man går, desto større forskel der er mellem mænd og kvinder middellevetid. I 1940’erne var forskellen i forventet levetid 15 år, mens den i 2024 var nede på 4 år i både Grønland og Danmark.
Men den forventede middellevetid er stadig 10 år højere i Danmark end i Grønland!
Selv i 1840 var middellevetiden i Danmark med 42,9 år for mænd og 45 år for kvinder, højere end i Grønland i 1946.
Der var flere årsager til den lave levetid i Grønland: Mange døde af sygdomme herunder tuberkulose, og spædbørnsdødeligheden var større. Det spiller også ind, at især mændene levede et farligt jægerliv.
Ind- og udvandring
I dag har 16% af indbyggerne i Lyngby-Taarbæk udenlandsk statsborgerskab. Det er primært udlændinge, som opholder sig i kommunen på grund af arbejde eller studie. Den største gruppe af udlændinge kommer fra Kina (844 personer):
Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af indbyggere med udenlandsk statsborgerskab.
Den prikkede linje viser andelen af danske statsborgere på Grønland, som ikke er født på Grønland.
På Grønland har man siden 2020 også set en vækst i udenlandske statsborgere, så 4,47% af befolkningen har udenlandsk statsborgerskab (dette inkluderer ikke danskere).
I alt indvandrede 1.988 personer til Grønland i 2024 – heraf udgør danskere 86%. I forhold til tidligere kommer en større del af de indvandrede nu fra Filippinerne og Thailand. Dette skyldes mangel på arbejdskraft inden for turisme, skibsfart, fiskeri m.m.
I 2024 indvandrede én person fra USA til Grønland!
| Indvandret fra | 2024 | Andel |
| 1. Danmark | 1.683 | 86% |
| 2. Philippinerne | 130 | 6% |
| 3. Thailand | 58 | 3% |
| 4. Sverige | 20 | 1% |
| 5. Norge | 10 | 1% |
Relativt få af de indvandrede bosætter sig permanent i Grønland. I perioden 2008-2025 indvandrede 46.416 personer, som ikke er født i Grønland, mens 46.464 personer samtidig udvandrede. Dermed har nettoindvandringen reelt kun tilført 48 flere indbyggere over 17 år.
Det er mere iøjnefaldende, at 38.693 personer, som er født i Grønland, har udvandret siden 1993, mens kun 26.920 i samme periode er vendt tilbage. Udvandring er derfor en væsentlig kilde til affolkning.
Befolkningsstruktur
“Pyramiderne” nedenfor viser andelen af mænd og kvinder pr. aldersgruppe. Der er store og små fødselsårgange, som sætter deres præg på Danmarks befolkningsstruktur.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er alderssammensætningen mere præget af, at mennesker flytter til og fra kommunen i forbindelse med deres livsfaser. Der er for eksempel en stor andel af studerende, hvilket giver et udslag i aldersgruppen 20-25 år. Mange flytter derfter til andre kommuner, når de skal etablere familie.
I Grønland er strukturen også bestemt af livsfaser og hvor man forfølger mulighederne.
Der er f.eks. en mindre andel af 20-25-årige, idet mange unge søger til Danmark på grund af uddannelse.
Omvendt er der relativt mange i aldersgruppen 25-35 år, hvilket skyldes arbejdskraft, der flytter til Grønland midlertidigt.
Den relativt lille andel af 40-45-årige skyldes bl.a., at netop denne aldersgruppe i højere grad er bosiddende i Danmark.
Befolkningsfremskrivning
Fælles for Grønland, Danmark og Lyngby-Taarbæk er, at befolkningen ikke reproducerer sig selv. Uden indvandring vil befolkningstallet derfor falde. Danske kvinder føder statistisk 703 piger i deres liv, hvilket betyder, at befolkningen vil halveres inden for to generationer!
Frem mod 2050 vil Grønlands befolkning blive ældre. De store årgange fra 1960’erne og det efterfølgende fertilitetsfald betyder, at den ældre del af befolkningen vil stige over de næste 20 år. Det samlede folketal forventes at falde til under 50.000, hvis der ikke sker ændringer i fertilitet, dødelighed eller migration.
Danmark har overordnet de samme udfordringer med faldende fødselstal, men befolkningstallet understøttes af nettoindvandring.
| Befolkningsfremskrivning | 2026 | 2030 | 2035 | 2040 | 2045 | 2050 | I alt |
| Grønland | 56.222 | 54.425 | 52.285 | 50.011 | 47.788 | 46.075 | -18% |
| Lyngby-Taarbæk | 58.713 | 58.868 | 59.216 | 59.571 | 59.975 | 60.175 | 2% |
| Danmark | 5.992.643 | 6.063.757 | 6.129.288 | 6.167.774 | 6.198.636 | 6.215.691 | 4% |
Beskæftigelse
Det største beskæftigelsesområde er den offentlige sektor, hvor 65% af kvinderne og 25% af mændene er beskæftigede. Dernæst følger fiskeri og fiskerirelateret industri, hvor 24% af mændene er beskæftigede, og for kvinderne detailhandel, hvor 11% af kvinderne er beskæftigede.
I byerne arbejder de fleste som lønmodtagere, mens en stor del i bygderne er selvstændige fiskere og fangere.
Figuren nedenfor viser, at 45% af alle beskæftigede arbejder inden for “offentlig forvaltning og service”, i Danmark er det 31%.
I Lyngby-Taarbæk er 16% af de beskæftigede inden for “Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger”, mens tallet på landsplan er 19%.
Lyngby-Taarbæk er en uddannelseskommune, så det er ikke overraskende, at der er en relativ stor beskæftigelse inden for “Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser”, “Undervisning”, og “Information og kommunikation”.
| Beskæftigelse Lyngby-Taarbæk 1. november 2025 | Antal | Andel | Hele landet |
| Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger | 4.604 | 16% | 19% |
| Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser | 3.916 | 14% | 7% |
| Engroshandel og detailhandel: rep.af motorkøretøjer | 3.665 | 13% | 16% |
| Undervisning | 3.087 | 11% | 8% |
| Fremstillingsvirksomhed | 3.053 | 11% | 11% |
| Information og kommunikation | 2.145 | 7% | 4% |
| Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring | 1.743 | 6% | 3% |
| Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester | 1.179 | 4% | 6% |
| Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed | 1.113 | 4% | 5% |
| Bygge- og anlægsvirksomhed | 923 | 3% | 7% |
| Transport og godshåndtering | 903 | 3% | 5% |
| Kultur og fritid | 863 | 3% | 2% |
| Andre serviceydelser | 744 | 3% | 3% |
| Fast ejendom | 557 | 2% | 2% |
| Vandforsyning: kloakvæsen og affaldhåndtering | 64 | 0% | 0% |
| Landbrug, skovbrug og fiskeri | 53 | 0% | 2% |
| Råstofindvinding | 44 | 0% | 0% |
| Total | 28.656 |
Beskæftigelsen i Grønland er mere følsom, idet den blandt andet er afhængig af få brancher (særligt fiskeri), og fordi arbejdskraftens mobilitet ikke er lige så stor som i Danmark.
Ledighedsprocenten i Grønland var i 2014 oppe på 10.3%, hvorefter den er faldet i 2024 til 3,4%.
Det er dog stadig områder hvor ledigheden er over 10%.
Lyngby-Taarbæk ligger relativt lavt med 2.2% i 2024.
Trafik/køretøjer
Der er registreret 7.088 biler i Grønland, svarende til 125 biler pr. 1.000 indbygger.
I Lyngby-Taarbæk er der 21.445 personbiler, svarende til 370 biler pr. 1.000 indbygger.
| Køretøjer 2025 | Grønland | /1.000 indb. | Lyngby-Taarbæk | 1.000 indb. | Danmark | /1.000 indb. |
| Personbiler | 7.088 | 125 | 21.445 | 370 | 2.784.187 | 464 |
| Hyrevogne | 120 | 2,1 | 23 | 0,4 | 4.804 | 0,8 |
| Udlejningsbiler | 25 | 0,4 | 114 | 2 | 48.308 | 8 |
| Busser | 115 | 2 | 13 | 2 | 10.346 | 1,7 |
| Varebiler | 1.160 | 20 | 989 | 17 | 349.484 | 58 |
| Lastbiler | 466 | 8,2 | 59 | 1 | 27.891 | 4,6 |
| Motorcykler | 6 | 0,1 | 907 | 16 | 171.638 | 29 |
| Påhængsvogne | 545 | 9,6 | 3.454 | 60 | 1.189.926 | 198 |
Der er tillige 3.326 snescootere og 1.070 ATV’er/4-hjuler på Grønland!
Kriminalitet
Der er i alt 11.632 polititjenestemænd i Danmark, heraf 175 i Grønland og 802 i vores politikreds (Nordsjælland).
Det betyder, at hver politibetjent i Grønland betjener cirka 324 indbyggere, mens tallet for Danmark og vores politikreds ligger på omkring 590-720 indbyggere pr. polititjenestemand.
Forskellen skyldes blandt andet den store geografiske spredning af befolkningen i Grønland, hvilket også betyder, at der er hele 19 politistationer i Grønland.
Tabellen nedenfor viser antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. Generelt ligger anmeldelser vedrørende vold markant højere i Grønland, mens økonomisk kriminalitet forekommer oftere i Lyngby-Taarbæk og Danmark.
| Anmeldelser pr. 1.000 indbygger, udvalgte overtrædelser, 2024 | Lyngby-Taarbæk | Danmark | Grønland |
| 1) Kriminalitet | |||
| Bedrageri & Hæleri & Mandatsvig | 9,50 | 8,89 | 5,54 |
| Brugstyveri | 5,28 | 5,07 | 2,67 |
| Butikstyverier mv. | 4,90 | 4,50 | 5,26 |
| Hærværk | 2,91 | 3,22 | 8,63 |
| Vold | 0,34 | 0,42 | 16,63 |
| Blufærdighedskrænkelse | 0,28 | 0,33 | 4,75 |
| Voldtægt mv. | 0,22 | 0,27 | 4,19 |
| Seksualforbrydelse mod barn under 15 år | 0,05 | 0,06 | 0,75 |
| Brandstiftelse | 0,03 | 0,15 | 0,28 |
| Forsøg på manddrab | 0,02 | 0,02 | 0,39 |
| Manddrab | 0,00 | 0,01 | 0,09 |
| Uagtsomt manddrab/legemsbeskadigelse | 0,00 | 0,00 | 0,04 |
| 2. Speciallove (vedr. Grønland stammer tallene fra 2023) | |||
| Færdselslov i alt | 12,84 | 20,04 | 18,30 |
| Færdselsuheld uspecificeret | 0,00 | 0,01 | 4,26 |
| Færdselsuheld med spiritus | 0,09 | 0,17 | 0,49 |
| Spirituskørsel | 0,45 | 1,16 | 3,93 |
| Lov om euforiserende stoffer | 1,53 | 2,40 | 10,05 |
| Våbenloven | 0,21 | 0,68 | 0,30 |
Lyngby-Taarbækligger under landsgennemsnittet på de fleste overtædelser ovenfor – men ligger højere end landsgennemsnittet på brugstyveri, butikstyveri og våbenloven, de to første er forventelig som handelsby.
I Lyngby-Taarbæk var der 716 anmeldelser for brugstyveri, hvoraf 658 vedrørte cykeltyveri.
Samliv/Folkekirken
Hvis man ser på aldersgruppen over 18 år, er 30% af grønlænderne enlige mænd, mens det kun er 19% i Danmark og Lyngby-Taarbæk.
Enlige kvinder udgør 24% af den voksne befolkning i Grønland, mens andelen ligger omkring 22% i Danmark og Lyngby-Taarbæk.
29% af grønlænderne lever i ægteskab, mens tallet er 45% i Danmark og Lyngby-Taarbæk.
På Grønland lever en større andel som samlevende par.
91% af grønlænderne er medlem af Folkekirken, mens det kun gælder 63% af indbyggerne i Lyngby-Taarbæk:
I Lyngby-Taarbæk er 36.961 nu medlemmer af Folkekirken. Det er et fald på ca. 200 medlemmer eller 0.5% pr. år.
Det faldende medlemstal er en tendens, man ser overalt i rigsfællesskabet, men i en kommune som Lyngby-Taarbæk forstærkes medlemsnedgangen af en voksende andel af udenlandske studerende og ansatte.
Økonomi
Im- og eksport/BNP
Ud over fiskeri og jagt er den indenlandske produktion meget begrænset, og derfor importeres næsten alle varer til husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner.
Alene fiskeindustrien udgør mere end 90% af Grønlands samlede eksport, hvilket gør økonomien særligt sårbar over for udsving i de internationale priser. Ud over fiskeri er der kun handelsoverskud på uld og malme. For alle øvrige varegrupper importeres der mere, end der eksporteres. I 2024 havde Grønland derfor et underskud på varehandlen på 23.000 kr. pr. indbygger. Til sammenligning havde Danmark et overskud på 10.000 kr. pr. indbygger, hvor medicinske produkter alene bidrog med et overskud på 18.000 kr.:
| Im- eksport af vare 2024 | Import mia. kr. | Pr. indb. kr. | Eksport mia. kr. | Pr. indb. kr. | Overskud, mia. kr. | Pr. indb. kr. |
| Grønland | 6.8 | 120.000 | 5.5 | 97.000 | -1.3 | -23.000 |
| Danmark | 811 | 140.000 | 882 | 150.000 | 70 | 10.000 |
Bruttonational produktet (BNP) er et udtryk for værdien af alle de ydelser samfundet generer.
I Grønland var BNP 405.000 pr. indbygger, mens det var 467.000 i Danmark.
Disponibel indkomst (indkomst minus skatter og renter)
Indkomstniveauet i de grønlandske bygder er betydeligt lavere end i byerne.
Forskellen mellem bygd og by er størst i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor gennemsnitsindkomsten for en borger i Nuuk er mere end dobbelt så høj som for en borger i en bygd.
Når man ser på uddannelsesniveau og køn, er indkomstuligheden større i Grønland end i de øvrige nordiske lande.
Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige disponible indkomst pr. aldersgruppe.
I Lyngby-Taarbæk har indbyggere i alderen 50-54 år den højeste indkomst i kommunen med 639.618 kr., når skatter og renteudgifter er betalt.
Til sammenligning er gennemsnittet for Danmark i denne aldersgruppe 394.536 kr., mens den højeste gennemsnitlige indkomst findes i Gentofte med 858.152 kr.
Den højeste gennemsnitlige indkomst for lønmodtagere – uanset alder – findes i Gentofte med 570.329 kr., hvor Lyngby-Taarbæk ligger på 4.-pladsen med 401.048 kr., mens Langeland ligger nederst med 229.128 kr.
I Grønland er indkomsten højest blandt de 45-49-årige i byerne med 253.501 kr.
I bygderne findes den højeste indkomst blandt de 35-39-årige med 179.123 kr.
For beskæftigede, der ikke er født i Grønland, topper indkomsten med 477.540 kr. for de 60-64-årige.
Det er typisk højtuddannede danskere, der arbejder midlertidigt i Grønland.
Der er ingen moms på Grønland, så alle varer og ydelser er i udgangspunktet 20% billigere end i Danmark.
Men da de fleste varer skal fragtes med skib eller fly over lange afstande, er varerne alligevel dyrere.
Som eksempel har “Brugseni” (Brugsen-supermarkedet) i Nuuk et tilbud på 1,5 kg kartofler til 35 kr., som i Danmark kun koster 18-25 kr.:
Den offentlige sektor
De samlede offentlige udgifter i Danmark var i 2024 på 1.385 milliarder kr., svarende til 232.380 kr. pr. indbygger.
I Grønland koster den offentlige sektor 8% mere – 251.826 kr. pr. indbygger.
Generelt er alle områder indenfor den offentlige sektor dyrere i Grønland, men udgifterne til sundhedsvæsen og sociale ydelser er lavere i Grønland.
Det koster omkring 4,1 mia. kr. at drive det kommunale budget i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Det svarer nogenlunde til det danske bloktilskud til Grønland, som i 2024 var på 4,3 mia. kr.
| Offentlige udgifter (mio) 2024 | Danmark | Pr. indb. | Grønland | Pr. indb. | Forskel |
| I alt | 1.385.275 | 232.380 | 14.278 | 251.826 | +8% |
| Generelle offentlige tjenester | 166.517 | 27.933 | 1.863 | 32.865 | +18% |
| Forsvar | 53.962 | 9.052 | 360 | 6.357 | -30% |
| Politi, brandvæsen, domstole, fængsler | 28.568 | 4.792 | 1.217 | 21.471 | +348% |
| Økonomiske anliggender | 89.411 | 14.999 | 1.322 | 23.321 | +55% |
| Miljøbeskyttelse | 11.658 | 1.956 | 290 | 5.124 | +162% |
| Boligbyggeri og offentlige faciliteter | 10.131 | 1.699 | 387 | 6.828 | +302% |
| Sundhedsvæsen | 243.113 | 40.782 | 2.000 | 35.284 | -13% |
| Fritid, kultur og religion | 44.745 | 7.506 | 492 | 8.682 | +16% |
| Undervisning | 162.472 | 27.255 | 2.219 | 39.153 | +44% |
| Social beskyttelse/ydelser | 574.698 | 96.406 | 4.124 | 72.742 | -25% |
Nedenstående figur viser beskæftigelsen inden for sektorerne.
I Grønland er der markant flere beskæftigede inden for “social beskyttelse”, men færre inden for sundhedsvæsen og “forsvar”:
Offentlige indtægter
- 41% af Selvstyrets indtægter i 2024 stammede fra den danske stat.
- 30% kommer fra indkomstskatter. (Da grunde er fælleseje betales der ingen grundskyld).
- 10% kommer fra told og andre afgifter i forbindelse med produktion.
Selvstyret ejer en række virksomheder, bl.a. Air Greenland, Royal Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S og Tusass A/S (Tele Greenland). Indtægter fra ejerandele bidrager også i form af udbytter.
Nedenfor kan man se, hvor indtægterne kommer fra sammenlignet med 2004.
I 2004 var 45% af indtægterne baseret på tilskud fra Danmark, hvor det i 2024 var faldet til 41%. Samtidig udgør egne skatte- og told-indtægter nu 49% af indtægterne, hvor de i 2004 kun udgjorde 40%. Så der kommet en større selvfinansiering og mindre afhængighed af tilskud fra udlandet:
| Offentlige indtægter (1.000 kr.) | 2004 | Andel | 2024 | Andel |
| Bruttorestindkomst (driftsoverskud) | 408.488 | 5% | 784.907 | 5% |
| Indkomst fra offentlig virksomhed (energiforsyning, lufthavnsvæsen etc.) | 122.619 | 2% | 53.783 | 0% |
| Renter og udbytter | 521.444 | 7% | 692.815 | 5% |
| Importskatter og andre afgifter | 668.333 | 8% | 1.450.297 | 10% |
| Indkomstskatter | 2.566.932 | 32% | 5.724.369 | 39% |
| Tilskud fra EU | 318.851 | 4% | 359.423 | 2% |
| Tilskud fra den danske stat | 3.591.812 | 45% | 6.109.037 | 41% |
| Driftsindtægter i alt | 7.938.602 | 100% | 14.828.223 | 100% |
Kilde: OFDREAI Grønlands Statistik
Politik
Grundlæggende er samfundsstrukturen, det politiske system samt de administrative strukturer i Grønland bygget op omkring danske måder at organisere sig på.
Inatsisartut , kaldet “Landstinget” frem til 2009, er Grønlands parlament/folketing og er den lovgivende forsamling med 31 medlemmer.
Der er valg til Inatsisartut hvert fjerde år, senest gennemført den 11. marts 2025.
Inatsisartut træder ordinært sammen to gange om året – forår og efterår – i samlinger af 4-6 ugers varighed.
Inatsisartut udpeger formanden for regeringen, Naalakkersuisut (tidligere kaldet Landsstyret), og godkender de 7-10 medlemmer af regeringen naalakkersuisut.
I forbindelse med de danske folketingsvalg vælges der i Grønland to nordatlantiske repræsentanter til folketinget.
Nedenfor er partierne fra parlamentsvalget i 2025 sorteret efter størrelse :
(D) Demokraterne (29,9% af stemmerne)
Et liberalt og socialliberalt parti, der arbejder for lavere skatter, mindre bureaukrati og bedre vilkår for erhvervslivet.
Det støtter grønlandsk selvstændighed på længere sigt, når økonomien er stærkere.
(N) Naleraq (24,5%)
Et parti stiftet i 2014, der går ind for hurtig grønlandsk selvstændighed.
Partiet har den mest kritiske og konfrontatoriske holdning til rigsfællesskabet blandt de grønlandske partier.
(IA) Inuit Ataqatigiit (21,4%)
Et socialistisk parti på venstrefløjen, der arbejder for lige rettigheder og anerkendelse af grønlænderne som et selvstændigt folk.
Partiet støtter grønlandsk selvstændighed og ønsker i den proces mere ligeværdige vilkår.
(S) Siumut (14,7%)
Et demokratisk socialistisk parti stiftet i 1977, som har haft stor politisk indflydelse i Grønlands samfundsudvikling.
Partiet blev det største ved kommunevalget i 2025 med 33,6% af stemmerne, men fik kun 14.7% ved landsvalget.
Det støtter en trinvis og pragmatisk proces mod grønlandsk selvstændighed på længere sigt og ønsker i den proces større ligeværd og beslutningsret.
(A) Atassut (3,7%)
Et borgerligt og liberalistisk højrefløjsparti med fokus på personlig frihed og økonomisk vækst.
Partiet ønsker at bevare Rigsfællesskabet, men med en ændret selvstyrelov.
(Q) Qulleq (1,1%)
Et parti fra 2023, der støtter hurtig selvstændighed og ønsker olieudvinding i Grønland.
Der blev gennemført kommunevalg 1. april 2025.
Valget foregik på 71 valgsteder, hvoraf det mindste var i Kangerluk i Qeqertarsuaq Kommune med syv stemmeberettigede!
Tabellen nedenfor viser antallet af valgte kandidater i hvert byråd:
| Kommune | Indbyggere | Stemmeberettigede | Stemme % | A | D | IA | N | Q | S | I alt |
| Avannaata | 10.989 | 8.013 | 61% | 2 | 4 | 1 | 3 | 0 | 7 | 17 |
| Kujalleq | 6.110 | 4.567 | 61% | 0 | 7 | 3 | 0 | 0 | 5 | 15 |
| Qeqertalik | 5.969 | 4.430 | 57% | 1 | 4 | 3 | 1 | 0 | 6 | 15 |
| Qeqqata | 9.179 | 6.633 | 56% | 1 | 2 | 2 | 4 | 0 | 6 | 15 |
| Sermersooq | 24.229 | 17.792 | 45% | 0 | 4 | 7 | 1 | 0 | 7 | 19 |
| Grønland i alt | 56.476 | 41.435 | 53% | 4 | 21 | 16 | 9 | 0 | 31 | 81 |
| Lyngby-Taarbæk | 58.713 | 45.216 | 71% | 21 |
Næste tabel viser, at stemmeprocenten i Grønland ligger næsten 20 procentpoint lavere end i Lyngby-Taarbæk ved de forskellige valg.
Mønsteret er dog det samme begge steder: Valgdeltagelsen er højest ved landsdækkende valg, derefter følger lokal/kommunalvalget, og endelig er valgdeltagelsen lavest til det parlament, der ligger længst væk – for danskerne Bruxelles og for grønlændere København.
| Valg | Grønland | Lyngby-Taarbæk | Danmark |
| Kommunevalg | 53% (april 2025) | 71% (KV nov 2025) | 69% (KV nov 2025) |
| Inatsisartut/Folketinget | 71% (marts 2025) | 88% (FV nov 2022) | 84% (FV nov 2022) |
| nordatlantiske repræsentanter /EU-valg | 48% (FV nov 2022) | 70% (EU-valg 2024) | 58% (EU-valg 2024) |
Nedenfor vises valgresultaterne for de seneste valg i Grønland:
Kommunevalget i Nuuk resulterede i flg. antal mandater:
Inuit Ataqatigiit: 7 (21%)
Siumut: 7 (34%)
Demokraterne: 4 (25%)
Naleraq: 1 (11%)
Avaaraq Olsen fra Inuit Ataqatigiit blev valgt som borgmester.
Flg. foto er taget fra kommunalbestyrelsesmøde den 17. september 2025:
Tak for læsningen!
***
Kilder:
Udtræk fra Statistikbanken hos Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. (alle figurer udarbejdet af undertegnede)
Publikation: “Grønland i tal 2025” (Grønlands Statistik)
Valgdata, Grønland: https://valg.gl/
Valgdata, Danmark: https://valg.dk/
Hjemmesider/Facebook: Grønlands Politi, Nuuk kommune, DMI (klima), GEUS (kort/undergrund/is)
Egne artikler:
Kend din kommune – Det faldende fødselstal – Anders Kjærulff
Kend din kommune – Befolkningstilvækst i Lyngby-Taarbæk – Anders Kjærulff
Andre artikler:
Tuberkulosebekæmpelsen i Grønland, 1900-1961: https://da.uni.gl/media/ujphflhj/paarnannguaq-kristiansen.pdf
Indlandsisen smelter: https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2023/sep/indlandsisen-er-svundet-ind-27-aar-i-traek
Giftermål i 17-1800 tallet: https://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-maend-indgik-forbudte-giftermaal-med-groenlaendere
Tv fra Byrådsmøder Nuuk kommune: https://sermersooq.kommune-tv.dk/-
Kommunal beslutning om at stoppe samarbejde med Nuuk (side 77) https://www.ltk.dk/media/tvckq0dx/oekonomiudvalget-10122015-referat.pdf
Skriv et svar