Kend din kommune – Det faldende fødselstal

I 2023 blev der født 57.467 børn, hvilket var næsten 1.000 færre end året før, og endda 4.693 færre sammenlignet med 2021–2022. I sin nytårstale 2023 nævnte statsminister Mette Frederiksen, at der vil blive indført skatteyderbetalt hjælp til at få barn nummer to i form af fertilitetsbehandling og tilføjede:

“Så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster, og endnu flere af jer kan skabe den familie, I drømmer om”.

I 2023 faldt det samlede fertilitetstal til 1,50 børn per kvinde, det laveste siden 1987. I 2024 er det faldet yderligere til omkring 1,46 per kvinde.

Vi lever længere og længere, og jo ældre man bliver des flere sygdomme har man. Så udover at der bliver flere ældre, så vil hver af de ældste kræve mere pleje. Konkvensen bliver at vi mangler arbejdskraft til at udføre plejen, men også arbejdskraft som skal skabe de værdier, der skal finansiere de stigende omkostninger for sundhedsvæsenet.

Ny teknologi, herunder robotter og AI, vil kunne give nogle effektvitetsforbedringer. En anden mulighed er, at “importere” unge mennesker fra andre lande, men det kan virke uetisk at fjerne arbejdskraften fra andre lande, hvor fertiliteten også er dalende.

Hvis udviklingen fortsætter, som prognoserne tyder på, vil der opstå en situation, hvor der vil være for få, der bidrager med indtægter til samfundet i forhold til dem, der koster samfundet penge.

Derfor har vi brug for en bæredygtig fertilitet.

Hvordan er det gået med fødselstallet?

Når man beskriver fødselstal, anvender man ofte begrebet samlet fertilitet. Her tager man årets fødsler og opgør, hvor mange børn 1.000 kvinder i hver aldersklasse har født. Den samlede fertilitet er det antal børn, en kvinde i gennemsnit vil få i løbet af sit liv, hvis hun følger det aldersspecifikke fødselstal, der er beregnet for året.

Den samlede fertilitet i Danmark i perioden 1901 til 2024 er vist nedenfor:

I 1901 ville 1.000 kvinder statistisk føde 4.139 børn i løbet af deres liv. I 1933 var tallet faldet til 2.095, hvorefter fertiliteten steg igen og i 1946 nåede 3.016. Niveauet forblev relativt højt frem til slutningen af 1960’erne.

Derefter indtrådte et markant fald: I 1983 var fertiliteten nede på 1.377 børn pr. 1.000 kvinder. og stiger svagt til 1.809 i 1995, og er herefter nogenlunde stabilt frem til 2021 hvor der sker et større fald fra 1.724 til 1.553 og yderligere falder i 2024 1.466.

Fertiliteten for Lyngby-Taarbæk Kommune er vist for perioden 1982–2024, og man kan se, at den følger landsgennemsnittet. I 2010 havde kommunen den højeste fertilitet i nyere tid: her fødte 11.383 kvinder 547 børn, hvilket svarer til en fertilitet på 1.930.

Hvis den samlede fertilitet ligger omkring på 2.100 børn pr. kvinde, vil befolkningen på lang sigt være konstant, forudsat konstant levetid og ingen nettoindvandring,

Der fødes flere drenge end piger – ca. 51 % af nyfødte er drenge – derfor har man også et brutto-reproduktionstal, som angiver, hvor mange piger en kvinde statistisk vil føde i sit liv. Endelig findes der netto-reproduktionstal, hvor man tager hensyn til kvinders dødelighed ved, at de 1.000 kvinder fra 0-års alderen antalsmæssigt reduceres svarende til årets døde kvinder i hver aldersgruppe.

På figuren ovenfor kan man se, hvordan der i 1901 er relativ stor forskel på brutto-reproduktionstallet på 2.028 børn og netto-reproduktionstallet på 1.580 børn. Det skyldes en høj børne- og ungdomsdødelighed.

I perioden 1901 til 1950 kan man se hvordan afstanden mellem den røde brutto-reproduktionstal og grønne netto-reproduktionstal bliver mindre. I år 1900 døde 12% af alle børn før deres første fødselsdag, i 1950 var antallet 2,5% og nu er den kun 0,3%, så børnedødeligheden er faldet markant.

I 1901 ville 1.000 kvinder nå at føde 1.580 piger i deres liv. Siden 1929 har netto-reproduktionen været under 1.000 – på nær i perioden 1941–1968. I 2024 er netto-reproduktionstallet 702 – dvs. for hver generation af 1.000 kvinder bliver der ca. 300 færre kvinder.

Fertiliteten blandt indvandrerkvinder varierer efter oprindelsesland. Nogle grupper får flere børn end gennemsnittet, andre færre. Generelt ses dog, at fertiliteten blandt indvandrerkvinder i Danmark falder over tid og nærmer sig niveauet for danske kvinder.

Grafen nedenfor viser den samlede fertilitet opdelt efter herkomst, målt som det antal børn 1.000 kvinder føder i perioden 1993–2024. Den fede blå linje viser fertiliteten for alle kvinder uanset herkomst, mens den fede røde linje viser fertiliteten for kvinder med dansk herkomst.

I 1993 er fertitliten hos indvandrede fra ikke-vestlige lande relativ høj (Den grønne linje ) men ligger nu under den gennemsnitlige fertilitet. Efterkommere (den lyseblå linje) har generelt næsten samme fertilitet som personer med dansk oprindelse.

Figuren nedenfor viser antal fødte børn i perioden 1974 til 2024.

De blå prikker viser antallet af fødte i hele landet: 71.327 i 1974 og 57.079 i 2024. I 1946 var der et babyboom med 96.111 fødsler. Man kunne fristes til at tro, at det skyldtes forældre, der havde ventet med at få børn til efter krigen, men faktisk steg antallet af fødsler markant hvert år under besættelsen. De mange børn fra 1940’erne blev i 1960’erne selv voksne og fik børn, hvilket skabte endnu et babyboom, som toppede med 88.332 fødsler i 1966. I 1990’erne steg antallet af fødsler igen, som følge af de store årgange fra 1960’erne. Også i vores kommune ser man dette mønster: i 1994 var der et “babyboom” med 614 fødsler.

Den blå linje viser udviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor der var 563 nyfødte i 1974 og 454 i 2024. Til sammenligning havde Gentofte Kommune 645 fødsler i 1974 og 528 i 2024.

Udsvingene i antal fødsler er særligt store, når man ser på de enkelte kommuner. I en kommune som Lyngby-Taarbæk, hvor mange nye familier flyttede til i 1930’erne og 1940’erne, opstod der et “lokalt” babyboom, som gentog sig en generation senere, når børnene flyttede hjemmefra, og nye familier overtog husene og selv fik børn.

Antallet af kvinder er selvfølgelig en væsentlig faktor for antallet af fødsler i en kommune.

Det påvirker også antallet af fødsler, hvilken “Livsfase” man er i. I vores kommune er der relativt mange 20–25-årige under uddannelse, som kan tænkes at have udskudt planer om børn. De får først børn, når uddannelsen er afsluttet, og nogen flytter til andre kommuner.

Gentofte er med sine 75.000 indbyggere større end Lyngby-Taarbæk med 58.000, og har også flere kvinder i alderen 30–49 år.

I 2024 var der i Gentofte 17.196 kvinder i denne aldersgruppe mod 13.939 i Lyngby-Taarbæk. De seneste 5–6 år har Lyngby-Taarbæk dog oplevet en stigning i denne gruppe, mens Gentofte har haft et fald.

De to nederste linjer i grafen ovenfor viser andelen af kvinder, der får børn de enkelte år – kurverne er ens og ligger i intervallet 3–4%.

Nedenfor kan man se aldersstrukturen i Allerød og Lyngby-Taarbæk. De gule bokse markerer, at aldersgruppen 23–26 år er underrepræsenteret i Allerød og omvendt overrepræsenteret i Lyngby-Taarbæk. Man kan forsimplet sige, at de unge flytter væk fra Allerød for at studere, mens de flytter til Lyngby-Taarbæk for at studere, og derefter – når uddannelsen er afsluttet – flytter fra Lyngby-Taarbæk til andre kommuner, bl.a. Allerød, hvor de får børn.

Der opstår også nogle “bobler”: I Lyngby-Taarbæk kom der fra 1940’erne og frem til midten af 1960’erne mange nye familier til, som fik børn i kommunen. Det skyldtes, at man i denne periode byggede mange nye boliger. Omkring 20 år senere flyttede børnene hjemmefra, og efter nogle år blev der plads til en ny familie i huset – med nye børn.

Tabellen nedenfor viser antal fødsler i Lyngby-Taarbæk, opdelt pr. aldersgruppe (moderens alder). F.eks. er der 1.998 kvinder i aldersgruppen 20-24 år, som i 2024 samlet fødte 9 børn, som svare til en fertilitet på 4,6 børn pr. 1.000 kvinder. Det svarede til 2% af alle fødte, hvor denne aldersgruppe af mødre stod for 5% af fødslerne i 2010.

	2024				Fødte pr 1.000 kvinder Births per 1.000 women				Fødte 2010, aldersfordeling mødre Born 2010, age of mothers
Alders- gruppe Age groups	Antal Kvinder Women	Fødte Births	“Mangler” Missing		2010	2024	%		2010	2024
15-19 år	1.807	0	0		1,4	0	-100%		0%	0%
20-24 år	1.998	9	5		16,4	4,6	-72%		5%	2%
25-29 år	1.704	74	39		93,5	43,5	-53%		24%	16%
30-34 år	1.532	178	94		161,9	116,6	-28%		38%	39%
35-39 år	1.756	156	83		92	88,9	-3%		29%	34%
40-44 år	1.762	32	17		20,9	18,3	-12%		5%	7%
45-49 år	1.888	5	3		0	2,7	>100%		0%	1%
	10.640	454	240		1.931	1.373			100%	100%

I 2024 blev der i kommunen født i alt 454 børn blandt de 10.640 kvinder i alderen 20–49 år. Det svarer til en samlet fertilitet på 1.373. Hvis målsætningen er en “fertilitet” på 2.100, skulle der have været født 694 børn i 2024 – altså 240 flere børn end der faktisk blev.

Hvis vi ser på indeværende år, blev der i årets første halvår født 227 børn, hvilket er en stigning på næsten 5 % i forhold til sidste år. Hvis denne stigning fortsætter resten af året, vil det resultere i cirka 475 børn i 2025. Det er dog stadig langt fra de 694 børn, der ville være nødvendige for at vi kan reproducerer os selv i kommunen.

Der kun er fire måneder tilbage af året, hvilket gør det svært at ændre fødselstallet markant inden årets udgang – det kræver 9 mdrs. planlægning.

Hvorfor falder fødselstallet?

I slutningen af 1800-tallet var der op mod 4.000 ynglepar i Danmark, et tal, der faldt drastisk i løbet af det 20. århundrede – i 2025 var der 12 ynglende storkepar. Nedenstående foto viser storkereden på Lyngby Kirke i 1907 – ja, vi havde storke i Lyngby!

Der er en sammenhæng mellem fødselstallet og storkene, idet nedgangen i storkene er sket i forbindelse med industrialiseringen og det intensive landbrug. Denne samfundsmæssige udvikling forklarer også en del af det faldende fødselstal – men det er næppe storkene, vi skal give skylden for det faldende fødselstal.

Der er mange faktorer der påvirker fødselstallet. Bare det at finde en partner, som man ønsker børn med er svært nok for mange.

De fleste graviditeter planlægges på baggrund af mange faktorer bolig, økonomi, arbejde, karriere, drømme og andre sociokulturelle faktorer.

Hvormeget de enkelte faktorer betyder er noget individuelt, men nedenfor nogle generelle betragtninger.

1. Færre førstegangsfødende

Hvert år er der færre førstegangsfødende – vi bliver ældre og ældre, når vi får første barn, og flere fravælger også helt bevidst at få børn. Ifølge professor Rune Lindahl-Jacobsen er antallet af kvinder, der overhovedet får børn, faldet med 23 % siden 2008.

Blandt kvinder født i perioden 1971–1990 er der mellem fire og seks procent, som helst slet ikke vil have børn. Ser man på de yngre årgange, vokser andelen, der ikke ønsker børn, derimod markant.

Nedenfor vises udviklingen siden 2006 i alderen på førstegangsfødende kvinder.

Alderen på førstegangsfødende i Danmark er steget fra 29,1 år til 30,3 år i perioden 2006–2024. Udviklingen er den samme i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor alderen er steget fra 31,3 år til 31,9 år. Kommunen indtager dermed plads nr. 94 ud af 98 med den højeste gennemsnitsalder. Tønder har den laveste gennemsnitsalder med 27 år, mens Gentofte ligger højest med 32,3 år.

Hvis man ser på gennemsnitsalderen for mødre ved alle fødsler i Danmark, er denne også steget. I 1960 var den 27 år, den faldt til det laveste niveau i 1975 med 26,4 år, og er nu steget til 31,7 år.

I Lyngby-Taarbæk er gennemsnitsalderen steget fra 33,3 år i 2014 til 33,7 år i 2024.

En stigende andel af børnene bliver født af kvinder over 34 år. I Lyngby-Taarbæk udgjorde andelen 37 % af fødslerne i 2024, mod 28 % i 2014 og kun 6 % i 1974.

Alderen for fædre er generelt højere end for mødre. Den største forskel findes i Frederikshavn, hvor fædrene i gennemsnit er 3,2 år ældre end mødrene, mens fædrene i Lyngby-Taarbæk kun er 1,8 år ældre. Det placerer kommunen som nr. 46 ud af 98 med den mindste forskel. Forskellen er desuden blevet mindre over tid: I 2014 var den 2,2 år, men aldersforskellen mellem mødre og fædre er reduceret med 0,4 år de sidste 10 år.

Tendensen afspejler en kulturel og adfærdsmæssig ændring, og det er sandsynligt, at den stigende alder hos kvinder, der planlægger deres første barn, kan have betydning for, om de overhovedet får børn, og hvor mange børn de når at få.

Uddannelse nævnes især som en faktor, der har medvirket til, at mange udskyder fødsler. På individniveau er det dog ikke nødvendigvis sådan – i Danmark er det i dag de højtuddannede kvinder, der får flest børn.

De to tabeller nedenfor viser, hvordan fertilitet og alderen på førstegangsfødende fordeler sig mellem kommuner.

Allerød Kommune havde den højeste fertilitet i 2024, hvor 1.000 kvinder statistisk ville nå at føde 2.183 børn i deres liv. De ”(3)” i parentes betyder, at Allerød havde en 3. plads i 2014. Lyngby-Taarbæk havde en fertilitet på 1.373, hvilket rækker til en 92. plads (mod en 95. plads i 2014). Langeland havde den laveste fertilitet med 1.289.

I Tønder findes de yngste førstegangsfødende med en gennemsnitsalder på 27 år (2024), mens de ældste findes i Gentofte med 32,2 år. Lyngby-Taarbæk ligger på en delt 94. plads sammen med København med en gennemsnitsalder på 31,9 år

2. Livsstils- og kulturelle ændringer

Nye værdier, som øget individualisme, ønsket om frihed og personlig udvikling, påvirker beslutningen om at få børn. Arbejde–livsbalance prioriteres højere end tidligere. At få børn i dag kræver mere tid og arbejde end før, og hvis begge forældre arbejder, er presset på børnefamilierne endnu større.

De fleste skilsmisser sker i familer med med 2 børn under 5 år – så skilsmisser har også en indvirkning. Nogle forskere nævner også, at en faktor kan være stigningen i antal lavt-uddannede mænd, som ikke kan finde sig en partner.

3. Økonomisk og fremtidspåvirket usikkerhed

Usikkerhed omkring boligmarkedet, økonomi, klimaforandringer og geopolitiske trusler kan afskrække nogle fra at planlægge børn.

4. Biologiske og miljømæssige faktorer

Hvert femte par i Danmark kæmper med infertilitet. Der har været mange studier i en række lande, som viser, at menneskets evne til at få børn falder.

Flere og flere får hjælp via fertilitetsbehandlinger og succesraterne stiger. Det samlede antal fertilitetsbehandlinger faldt fra 39.800 behandlinger i 2022 til 37.000 behandlinger i 2023. 24% af fertilitetsbehandlingerne i det offentlige i 2023 resulterede i en graviditet.

Det betyder sammenlagt, at fertilitetsbehandlinger udgør 11%. af samtlige fødsler i Danmark.

Indtil videre tyder det på, at øget brug af fertilitetsbehandlinger har neutraliseret denne effekt.

Inden for de seneste ti år er der udviklet teknikker, som gør det muligt at nedfryse ubefrugtede æg. Et koncept, der har fået betegnelsen social freezing, hvor kvinden nedfryser æg i ung alder for at kunne vente med at få barn til et tidspunkt, hvor det er mere hensigtsmæssigt at blive gravid, men hvor æggene i ovarierne er blevet for gamle. Imidlertid bliver kun 5% af de høstede æg til et barn [4], og derfor kræves der ofte flere hormonstimulationer og ægudtagninger for at sikre en rimelig chance for at få et barn. I Danmark er det ikke tilladt at nedfryse ubefrugtede eller befrugtede æg i mere end fem år, mens social freezing er mere udbredt i andre lande.

Konsekvenser – i kommunalpolitisk perspektiv

Det danske netto-reproduktionstal på 703 betyder, at 1.000 kvinder i næste generation vil være reduceret til 703 kvinder. Hvis udviklingen fortsætter, vil disse 703 være reduceret til 494 kvinder i den efterfølgende generation. Dermed vil befolkningen være halveret efter to generationer – hvis ikke vi havde indvandring.

I en befolkning med faldende fødselstal gennem en årrække kan det være vanskeligt og tage lang tid at genskabe befolkningstallet, da små årgange producerer små årgange. Der er således tale om en ond cirkel, som kræver politisk opmærksomhed, hvis udviklingen i fødselstallet skal vendes i tide.

At det faldende fødselstal endnu ikke har haft større indvirkning på befolkningstallet skyldes, at middellevetiden er steget markant. Når et barn blev født i 1901, kunne en pige i gennemsnit forvente at blive 56,2 år og en dreng 52,9 år. I dag er forventet levetid 83,3 år for piger og 79,9 år for drenge.

Ændringer i aldersstrukturen udfordrer altid planlægningen af institutioner i kommunen. I 2021 blev der i kommunen født 511 børn, et tal der er faldet til 454 i 2024. Det betyder alene 61 færre vuggestuebørn i 2023 og yderligere 57 færre i 2024.

Som følge af dette fald overvejes det nu, om vores udflytterbørnehave i Værløse bliver overflødig – en institution, der tidligere blev oprettet for at håndtere det stigende antal børn i 2021/22.

Ændring i fødselstallet har stor betydning på boligområdet, hvor planlægning af nye boliger skal tænkes anderledes – der er ikke længere brug for 3 eller 4 børneværelser!

Man kan ikke undgå svingninger i børnegrundlaget, men det er vigtigt at undgå større udsving i demografien. Den store befolkningstilvækst vi havde i 30’erne og 40’erne giver stadig anledning til strukturelle udfordringer. Vi har bl.a. det problem at mange af vores institutioner er bygget i samme periode, og derfor opstår vedligeholdelses- og nybygningsbehov samtidig.

Det skal nævnes, at andre kommuner står over for langt større udfordringer end os som følge af aldersstruktur og faldende fødselstal. Nogle kæmper ligefrem med affolkning, fordi unge flytter til byerne, så disse kommuner er ramt både af lavere fødselstal og fraflytning.

De såkaldte yderkommuner rammes dermed af en demografisk skævvridning , hvor der er en voksende andel ældre borgere, som kræver flere ”varme hænder”, som iøvrigt bliver svære at finde, da de yngere flytter fra kommunen.

I vores kommune er der også problemer med, at rekruttere medarbejdere til vores institutioner. En del af problemet skyldes, at der generelt mangler kvalificeret arbejdskraft, men også, at vi skal kunne tiltrække arbejdskraft, som måske ikke har mulighed for at bo i kommunen.

Udover at få flere børn, ser jeg flg. 3 kilder for arbejdskraft:

a) Indvandring: I en årrække har indvandring været med til at opretholde befolkningstallet i Danmark og også i Lyngby-Taarbæk bidraget til at dække virksomheders og skolers behov. Men det er langt fra sikkert, at dette kan fortsætte med at løse vores udfordringer, for mange andre europæiske lande med lave fødselsrater konkurrerer også om at tiltrække indvandring.

b) Effektivisering: Vi er nødt til at udnytte alle muligheder for at anvende teknologi til at levere velfærdsydelser, så vi får mest mulig velfærd pr. medarbejder. Samtidig skal vi sikre et godt arbejdsmiljø og frigøre medarbejdernes ressourcer ved at give dem mere ansvar og fjerne rutiner, som ikke direkte bidrager til velfærd for borgerne.

c) Længere tid på arbejdsmarkedet: Hvis man ser på aldersgruppen 70-79-årige, har 13,4% et lønnet arbejde i kommunen. Det placerer os midt i feltet på en 44. plads, mod en 59. plads i 2008. Gentofte lå i 2008 nummer ét med 14,9%, men er i 2023 rykket ned på en 2. plads, men med hele 20,0%. Udviklingen viser tydeligt, at flere fortsætter i lønnet arbejde efter 70-årsalderen. Hvor 8,6 % af de 70+ var i arbejde i 2008, er tallet i dag 12,5 %. Hvis man som ældre vil arbejde, så skal vi tilbyde fleksible muligheder, som kan udnytte de pontentialer der findes hos ældre.

d) Flere i fritidsjob: Ved “Liv i Lyngby” talte jeg med en studerende, der havde et fritidsjob i det centrale køkken på et plejehjem. Det er et godt eksempel på, hvordan et fritidsjob kan bidrage direkte til velfærden. Blandt de 13-17-årige i kommunen har dog kun 29,5 % et fritidsjob (tal fra Danmarks Statistik). Kun Gentofte ligger lavere med 29,4 %. Det placerer os på de to sidstepladser i landet – fire pladser lavere end i 2008. Landsgennemsnittet er 35,6 %, mens Varde topper med 47,6%.

Vi skal have flere unge til at tage et fritidsjob! Jeg vil arbejde for at etablere stærke kontakter mellem skoler og erhvervslivet. I februar 2024 blev der offentliggjort en stor rapport om ‘Trivsel’, hvor en af anbefalingerne netop var, at unge skulle i fritidsjob. Det viser, at der også er en positiv sideeffekt på unges trivsel.

Familiepolitiske incitamenter:

I indledningen omtalte jeg regeringens familiepolitiske tiltag med, at betale fertilitetshjælp til barn nummer to. Dette tiltag ser endnu ikke ud til at have positiv effekt på fødselstallet – tværtimod faldt fødselstallet yderligere og fertilitetskrisen fortsætter.

Umiddelbart vil man tro at fødselstallet vil stige, hvis man forbedre forholdende for børnefamilier. I Sverige har de bedre forhold end i Danmark, men her er fertilitten lavere end i Danmark. Derfor har man hidtil ikke set de store effekter af familiepolitiske tiltag. En af forklaringer er også, at problemet ikke er børnefamilier, men dem der ikke har fået børn, som især bidrager til det faldende børnetal.

Det er hårdere end nogensinde at have familie, hvilket bl.a. illustreres af, at de fleste skilsmisser sker i familier med to børn under fem år. Derfor skal vi gøre alt for at lette presset på børnefamilierne.ange af forholdene er arbejdsmarkedsrelaterede – f.eks. fleksible arbejdstider – og i mange tilfælde er det noget, den enkelte forælder selv skal aftale med sin arbejdsgiver.

På det kommunale område må vi inden for daginstitutionerne sikre, at vi gør alt for at gøre det attraktivt og lettere for forældre at kombinere familie- og arbejdsliv.

Det betyder, at der skal være forskellige tilbud omkring daginstitutioner og pasning. Foreksempel har jeg selv benyttet mig af kommunens tilbud om, at passe barnet selv og modtage et månedligt bidrag fra kommunen,

Jeg kender en del forældre, der får børn i kommunen, mens de bor i lejlighed, og derefter fraflytter kommunen for at forfølge drømmen om en villa, som de ikke kan få i Lyngby-Taarbæk.

Kommunen er som regel ikke selv bygherre, men kan i lokalplanen afstikke retningslinjer.

Vi skal måske tænke i nye muligheder, hvor flere familier kan bo sammen i en klynge af boliger, hvor de kan aflaste hinanden og bo billigere. Et sådant tiltag kan kombineres med konceptet “Bolig for livet”, hvor boliger indrettes fleksibelt, så de både kan bruges af børnefamilier og seniorer. Det vil betyde, at vi lettere kan tilpasse os demografiske ændringer og mere bæredygtighed når boliger kan genbruges.

Kulturrelle incitamenter:

I dag er det ikke så intuitivt at få børn. Man vælger, om man vil have børn eller ej. Og mange spørger måske sig selv: “Vil jeg hellere noget andet”. Det handler både om, hvorvidt vi kan få børn, men også om vi vil have børn.

Vi skal derfor forsøge at påvirke den kulturelle indstilling.

Det kan være nødvendigt at intensivere information og rådgivning om det biologiske »aldersvindue«, hvor chancen for at få børn på naturlig vis er størst. Ligesom man i 1970’erne oprettede præventionsklinikker for at undgå uønskede graviditeter, kan rådgivning i dag være et redskab – blot med det modsatte formål: at støtte flere i at få børn.

Afslutning

Det faldende fødselstal giver nogen alvorlige udfordringer, specielt i “yderkommuner”. I Lyngby-Taarbæk har vi kunnet tiltrække indbyggere, bl.a. fra udlandet, så vi har ikke haft en befolkningsnedgang (klik her for at læse min artikel om befolkningstilvæksten)

Hvis du ikke har børn, skal jeg afslutningsvis nævne, at jeg selv havde syv søskende. Min mor sagde, at efter det femte barn kørte det hele nærmest af sig selv – de ældste kunne hjælpe til, og tøjet gik i arv til de yngre. Kort sagt: stordriftsfordele. Så hvis du overvejer at springe ud i det, er det bestemt en mulighed!

---

Kilder:

Data udtrukket fra Danmarks Statistik.

Danskernes fødselstal falder stadig – hvordan vender vi udviklingen? – SDU

Studie SDU: Faldende fertilitet er et kæmpe problem for Danmark – SDU