Kend din kommune – Befolkningstilvækst i Lyngby-Taarbæk

I 2024 fik kommunen 175 flere indbyggere.

I vores kommune blev der optalt 58.582 indbyggere – dog stadig under rekorden fra 1965, hvor befolkningstallet var 65.015.

Den grønne graf nedenfor viser den årlige procentvise befolkningstilvækst i perioden 1801 til 2025, hvor indbyggertallet steg fra 1.984 til 58.582.

Det fremgår tydeligt, at befolkningsgrundlaget i Lyngby-Taarbæk blev skabt i 1930’erne og 40’erne, hvor væksten toppede i perioden 1935-40 med en gennemsnitlig årlig stigning på 7,04%. Denne udvikling afspejlede kommunens transformation fra landkommune til forstadskommune.

Fra 1965 til 1990 oplevede kommunen negativ vækst. Det skyldtes dels, at børnene fra de mange børnefamilier, som flyttede hertil i 1940’erne, selv flyttede hjemmefra, og dels at den stigende velstand betød, at færre boede på de samme kvadratmeter.

Befolkningstilvækst skabes af:

1. Fødselsoverskud – antal nyfødte minus antal døde i året.
2. Nettoindvandring – antal tilflyttere fra udlandet minus antal, der flytter til udlandet (kan også være danske statsborgere).
3. Netto tilflytning mellem kommuner – antal tilflyttere minus antal fraflyttere.

Linjerne på grafen nedenfor viser hvordan ovennævnte faktorer har udviklet sig i kommunen i perioden 1979-2024. Den samlede befolkningstilvækst vises med det grøn-markerede område.

Den blå linje viser fødselsoverskuddet, som er negativt i alle år – dvs. der dør flere mennesker, end der fødes i kommunen.

I de fleste år har der været nettotilflytning fra andre kommuner, men siden 2022 er der i kommunen samlet blevet 1.919 færre indbyggere som følge af fraflytning de seneste fire år.

Siden 2021 har den stigende fraflytning været modvirket af en relativt stor nettoindvandring. Den største samlede befolkningstilvækst fandt sted i 2021, hvor kommunen fik 1.212 nye borgere (markeret med rødt “5.”). Det skyldtes både en høj nettoindvandring og tilflytning fra andre kommuner.

Fødselsoverskud

I perioden 1979-2024 har fødselsunderskuddet medvirket med et fald på 6.764 indbyggere i Lyngby-Taarbæk. Uden indvandring og tilflytning ville der i dag kun have været 46.068 indbyggere – altså 13 % færre end i dag.

Fødselsoverskuddet varierer fra kommune til kommune og afhænger af en kommunes andel af kvinder samt af, hvor mange børn der i gennemsnit fødes pr. kvinde (fertilitetskvotient).

Eksempelvis er fød½selsoverskuddet i Københavns Kommune på 5.714, hvilket skyldes en overvægt af yngre borgere og relativt færre ældre.

Statistisk får 1.000 kvinder i Lyngby-Taarbæk, der bliver boende hele livet, 1.373 børn. I Allerød er tallet det højeste i Danmark med 2.183 børn – hvilket peger på en tendens til, at man i højere grad vælger Allerød som ramme for familielivet.

I år 1901 ville 1.000 kvinder føde 1.580 piger i deres levetid – det kaldes reproduktionstallet.

Siden 1929 har reproduktionstallet været under 1.000 – på nær perioden 1941-1968.

I 2024 var reproduktionstallet 702 i Danmark – det betyder, at for hver generation af 1.000 kvinder bliver der statistisk 298 færre kvinder. Hvis befolkningstilvæksten alene byggede på fødsler, ville Danmarks befolkning derfor være halveret om blot to generationer.

(Klik her for at se en større gennemgang af fødselstallet)

Netto-indvandring

Nettoindvandringen har bidraget med 11.544 indbyggere siden 1979.

En “indvandre” er en person uden dansk statsborgerskab og omfatter flg. grupper:

• Asylanter/flygtninge
• Udenlanske statsborgere som ikke behøver speciel opholdstilladelse – dvs. fra EU og Norge.
• Udenlanske statsborgere som har opholdstilladelse – som studerer eller arbejder i Danmark.
• Familiesammenførte – dvs. udlændinge, der får ophold i Danmark, fordi de er gift eller lever i familie med en dansk statsborger, en flygtning eller en anden udlænding,

NB: Indvandrere som er flyttet til kommunen fra andre kommuner tæller som indvandre i vores kommune.

I 2024 indvandrede 2.215 personer til Lyngby-Taarbæk, mens 1.329 udvandrede. Kommunen har således en relativt stor nettoindvandring, og alene på den baggrund voksede befolkningen i 2024 med 1,51 %. Det placerer os på en 5. plads blandt landets kommuner med mest netto-indvandring, hvor Vallensbæk topper listen med en vækst på 2,95 %.

Når man ser på opholdsgrundlaget for udlændinge i kommunen, ser udviklingen for perioden 2008-2025 således ud:

I Lyngby-Taarbæk opholder 57% af indvandrerne sig i kommunen på grund af arbejde eller studier, hvor landsgennemsnittet er 39%.

Vi er den kommune med den største andel indvandrere, som er her grundet arbejde eller studie. Der er et stykke ned til 2. pladsen – Billund Kommune – med 49,6%.

Særligt studerende fylder meget: 30,9% af kommunens indvandrere er her for at studere. Her indtages 2. pladsen af Københavns Kommune med 20,6%.

26% af kommunens indvandrer opholder sig grundet arbejde, hvilket placerer os som nummer 48 blandt landets kommuner. Her topper Billund med hele 42% – forklaringen ligger i LEGO-hovedsædet i Billund.

Hvis andelen af indvandrere på arbejds- eller studiophold i Lyngby-Taarbæk fulgte landsgennemsnittet, ville der være omkring 2.800 færre indvandrere i kommunen. Det betyder, at kommunens indvandrerandel ville ligge på 11,5% i stedet for 16,4% – og vi ville rykke fra en top-5 placering til en mere gennemsnitlig 32. plads blandt landets kommuner.

Mange af vores indvandrede er altså kommet på midlertidig ophold – grundet arbejde/studie – hvilket også ses af, at vi efter Frederiksberg og Københavns kommune er den kommune, hvor der er flest bevægelser i form af ind- og udvandring i forhold til vores indbyggertal.

Pr. 1. januar 2025 var der 105.260 med asylgrundlag i Danmark, svarende til 1,76% af befolkningen. I Lyngby-Taarbæk boede 892 grundet asyl, svarende til 1,52% af indbyggertallet – det giver os en 44. plads i midten af de 98 kommuner. Brøndby indtager 1. pladsen med 1.308 på asylgrundlag svarende til 3,24% af Brøndby’s indbyggertal.

I 2025 var der 33.046 flygtninge fra Ukraine i Danmark, svarende til 0,55% af befolkningen. I Lyngby-Taarbæk boede der 284 ukrainske flygtninge, hvilket udgør 0,48% af indbyggerne, og placerer os som nummer 78 blandt landets kommuner. Lemvig indtager 1. pladsen med 183 flygtninge, svarende til 0,98% af kommunens befolkning.

56% af indvandrerne kommer fra ikke-vestlige lande. Næsten halvdelen af disse kommer fra Kina (13,4%), Iran (10,6%) samt Syrien, Irak og Filippinerne med hver 6-7%.

Af de i alt 2.929 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (herunder alle EU-lande) kommer størstedelen fra Polen (10,4%), Tyskland (10,2%) og Storbritannien (8%). Derudover udgør indvandrere fra Italien, Sverige og Norge hver især omkring 6%. Tilsammen repræsenterer disse nationaliteter næsten halvdelen af alle vestlige indvandrere.

Nettotilflytning

I perioden 1979–2024 var der en netto-tilflytning på 1.195 personer fra andre kommuner, mens perioden 2022–2024 derimod har vist en netto-fraflytning på 1.919 til andre kommuner.

I 2024 flyttede 4.109 personer til kommunen, mens 4.792 flyttede til andre kommuner. Det svarer til næsten 10.000 flytninger på et enkelt år – eller ca. 15 % af befolkningen – som enten flytter til eller fra kommunen.

I 2024 var 10,8% indbyggerne i kommunen nye – enten indvandrede eller tilflyttede – hvilket placerer os som den 7. kommune med flest nye borgere det år. Det viser, at vi er en kommune med relativt stor udskiftning, hvilket skyldes, at mange bosætter sig her midlertidigt i forbindelse med uddannelse og arbejde.

Nederst i artiklen findes en oversigt, der viser, hvilke kommuner der flyttes imellem.

Sammenlignet med andre kommuner

Nedenfor kan man se, hvordan vi rangerer i forhold til andre kommuner.

Vores befolkningstilvækst på 0,30% er resultatet af et middel fødselsoverskud (-0,04% – rang 32), mens mange flytter til andre kommuner (-1,16% – rang 96!), hvilket dog neutraliseres af relativt store nettoindvandring (+1,51% – rang 5).

Afsluttende bemærkninger

Når det kommer til kommunalpolitik, er det interessant, at vi i høj grad selv kan styre, hvordan vores kommune skal se ud, og hvor mange vi skal være.

Vi er begunstigede af, at mange gerne vil bo i kommunen. Bygger vi flere boliger, kommer der flere indbyggere, og hvis vi f.eks. bygger flere kollegieboliger, stiger andelen af studerende.

Med hensyn til byudvikling er målet ikke nødvendigvis være flere indbyggere og byfortætning. Vi skal ikke overlade alle vores byggegrunde til markedskræfterne, da resultatet blot bliver udlejningsejendomme.

Det mest afgørende i byudviklingen er, at vi oplever bedre livskvalitet for de eksisterende borgere, og derfor skal borgerne inddrages tidligt i processerne omkring byudvikling.

Vi skal beslutte hvordan skal kommunen se ud om 50 år? – Hvad ønsker vi at give videre til de næste generationer?

Kommunen kan opfattes som et slags “økosystem”, hvor vi som “borgere” har et livsgrundlag, og lever i samspil med andre borgere, virksomheder og institutioner:

Vi er forbundne. Vi kan være ansatte i virksomheder, detailhandel eller institutioner i kommunen (skoler, plejehjem osv.), men vi kan også selv være “kunder” de samme steder – f.eks. have børn i børnehaven, være studerende på DTU eller handle i kommunens butikker.

I vores “økosystem” findes en række selvforstærkende effekter. Eksempelvis tiltrækker arbejdspladser borgere, som igen tiltrækker flere virksomheder. Gode institutioner tiltrækker gode medarbejdere, som gør institutionerne bedre, og så videre…

De borgere, der bosætter sig i kommunen, får også børn og bliver ældre – det betyder, at det skal være attraktivt for alle at bo i kommunen, både for børn, studerende, enlige, familier og ældre.

Mange virksomheder ønsker også at “bo” her, og vi har derfor et særligt ansvar for at balancere hensynet til erhvervsvenlighed med hensynet til kommunens borgere. Vi har også set, at indvandring er vigtig for vores virksomheder og uddannelsesinstitutioner og vi skal tage vel imod dem.

Jeg mener derfor, at diversitet er vigtig i vores kommune, hvor alle kan udfolde sig, med et godt livsgrundlag for alle – fordi vi er afhængige af hinanden i vores “økosystem”!

Kommunalpolitik handler om at balancere forholdene – et godt eksempel er bilisme:

Nogle politikere går ind for at få biler ud af Lyngby centrum. For mange børnefamilier er en bil nødvendig, hvis hverdagen skal fungere. Det er også vigtigt for detailhandel og virksomheder, at kunder og medarbejdere nemt kan komme rundt. Men biler skaber samtidig gener, som kan reducere livskvaliteten for andre grupper af borgere.

Derfor skal politik søge gode forhold for alle – dvs. både plads til biler, kollektiv transport og cykler – med det overordnede formål, at vores kommune er attraktiv, så vi hver især kan vælge den transportform der er bedst.

Helt overordnet gælder det om, at tage sig af hinanden i lokalsamfundet!

Tak for interessen!

Anders Kjærulff

Tabel: Bevægelser 2024

Nedenfor gengives befolkningsbevægelserne i 2024.

Vi havde en tilgang på 2.885 indbyggere, som følge af 2.215 indvandrere, 454 nyfødte og 216 fra kommuner (hvorfra vi havde en nettotilflytning). Omvendt var der en afgang på 2.704 som resultatet af 1.329 der udvandrede, 476 der døde og 889 fraflytning til kommuner.

Der er naturligt flest flytninger mellem kommuner, der ligger tæt på Lyngby-Taarbæk. Vi “taber” befolkning til København og til de øvrige nordsjællandske kommuner. Eksempelvis er 1.631 er flyttet til København, mens 1.413 er flyttet fra København til vores kommune. Omvendt “modtager” vi indbyggere fra provinsen, hvilket illustrerer, at Lyngby er en uddannelsesby, hvor mange midlertidigt flytter til.